Professor: Lad udenlandske turister købe tomme landsbyhuse

Af Anne-Mette Hjalager
Professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet

Lys i vinduerne og i liv i haverne. Det er et stort ønske i de landsbyer, kystbyer og landdistrikter, som i disse år oplever fraflytning. Der står mange boliger tomme, og de forfalder langsomt, men sikkert.

Landbrugets udvikling betyder, at gode kvadratmenter i udbygninger tages ud af anvendelse. Institutioner, præstegårde og erhvervsbygninger med videre er også i en forfaldsmæssig farezone, fordi aktiviteterne er rykket mod de større byer.

Mange af disse bygninger bør nedrives, fordi de er i for ringe stand, eller fordi de er elendigt beliggende for eksempel ved trafikerede veje. Men flere af de alt for mange kvadratmeter kunne omdannes til ferie- og fritidsformål.

Der findes allerede muligheder, som landsbybeboerne udnytter. Lovgivningen åbner for eksempel op for at indrette en staldbygning til ferielejligheder eller Bed & Breakfast. Airbnb er stadig et storbyfænomen, men den er som skabt til en fleksibel udnyttelse af den ekstra kapacitet på landet, og det er beboerne så småt ved at opdage.

De professionelle sommerhusudlejningsbureauer har dog alt for lidt fokus på ferieboliger i landsbyidyller. Deres indsats for at hjælpe et nyt udlejningsmarked på vej i landsbyerne vil være værdifuld.

Kommunerne har allerede i Planloven alle muligheder for – med inddragelse af landsbyernes beboere – at understøtte, at de mange overflødige kvadratmeter kommer i anvendelse til fritidsformål.

Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet

Flexboliger er også en mulighed
Mange yderområde-kommuner har opgivet at håndhæve bopælspligten enten i hele kommunen eller i udvalgte områder, hvor der er et stort overskud af boliger. Det er en invitation til at købe en helårsbolig og bruge den som fritidsbolig – ofte til en særdeles gunstig pris.

Flexboliger er en anden chance i samme boldgade. Der er en stigende opmærksomhed på, at kommunerne og ejendomsmæglerne bliver nødt til at markedsføre denne mulighed, for den er stadig ikke særlig kendt.

Regeringen lægger op til, at der som forsøg lempes på sommerhusreglen om, at udlændinge ikke må købe ferieboliger i Danmark. Men udlændinge kan faktisk allerede – under særlige vilkår og med tilladelse – lovligt købe en helårsbolig i Danmark. Hvis der ikke er bopælspligt på boligen, har de reelt en fritidsbolig.

At ændre på danskerreglerne i de egentlige sommerhusområder vil af mange blive opfattet som nærmest at sælge ud af det mest værdifulde arvesølv.

Som alternativ burde man overveje muligheden for at gøre det nemmere for udlændinge at købe helårsbolig uden bopælspligt i affolkningsområderne. Her kan det give mening at invitere nye kræfter ind til at vedligeholde husene og sætte liv i landsbyen sammen med de faste beboere.

Kommunerne har allerede i Planloven alle muligheder for – med inddragelse af landsbyernes beboere – at understøtte, at de mange overflødige kvadratmeter kommer i anvendelse til fritidsformål.

Forsøg med lempeligere administration af Erhvervelsesloven (som regulerer udlændinges køb af fast ejendom) kunne for eksempel sættes i værk i landsbyer, hvor kommunerne har skabt et solidt grundlag for eksempel med en landzonelokalplan eller en rammeplan.

En sådan forsøgsordning vil give vigtig ny viden om muligheder for både at fastholde liv på landet og udnytte væksttendenserne i turismen.