Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI

Vi har talt om kunstig intelligens (AI), som var det en fjern vejrudsigt.
I årevis har vores politikere dyrket fortællingen om "verdens mest digitaliserede land," mens de har spist os af med små statslige puljer, forsigtige pilotprojekter og en digitaliseringsminister, der mest af alt har fungeret som digital pedel.
Men nu er hygge-digitaliseringen forbi.
Hvis den kommende regering tror, at de kan styre Danmark gennem de næste fire år med fragmenterede initiativer og lidt mere "dialog om etik," så har de allerede tabt.
Vi har brug for en AI-strategi med tænder – og vi har brug for den nu. Forhåbentlig var AI-temaet på Marienborg blot opvarmning.
Teknologisk suverænitet
Lad os være brutalt ærlige: Vi er i gang med at outsource vores demokratiske infrastruktur.
Når vi lader amerikanske tech-giganter og kinesiske systemer drive vores skoler, vores hospitaler og vores energistyring, så deponerer vi vores suverænitet og demokratiske værdier. Vi er blevet digitale lejere i vores eget hus.
Teknologisk suverænitet er ikke isolationisme eller et nationalistisk luksusbegreb. Det handler om kontrol over kritiske kapaciteter – data, algoritmer og infrastruktur. Hvis vi ikke forstår og kan påvirke de algoritmer og systemer, der træffer beslutninger i vores samfund, svækker vi vores demokratiske handlekraft.
Den nye regering skal turde investere massivt i en nordisk eller europæisk AI-infrastruktur. Vi skal have egne sprogmodeller, egne datacentre og "compute-power," der ikke sender følsomme data til en serverfarm i Nevada ved det mindste klik.
Lad os være brutalt ærlige: Vi er i gang med at outsource vores demokratiske infrastruktur.
Kaare Nielsen
Stifter, Tænketanken Pomus
Det koster milliarder, ja. Men alternativet – at stå med hatten i hånden, når de globale tech-monopoler skruer op for prisen eller ned for adgangen – er langt dyrere.
Eller når USA eller Kina igen vælger at bruge deres dominans til at presse os i handelsaftaler, sikkerhed eller adgang til kritiske mineraler.
Sikkerhed, klima, virksomheder og tillid
AI er den nye frontlinje. Cybersikkerhed handler ikke længere om simple firewalls, men om intelligente systemer, der kan opdage og reagere på trusler i realtid.
Vores fjender bruger AI til at angribe vores kritiske infrastruktur, infiltrere vores banker og underminere vores tillid med sofistikerede deepfakes og misinformation. Danmark skal opbygge egen kapacitet – ikke kun købe løsninger.
Og hvad med klimaet? Vi når ikke vores CO2-mål med spreadsheets og gode intentioner alene. Vi når dem kun, hvis vi slipper AI løs på vores energisystemer og landbrug.
Det kræver et opgør med den danske berøringsangst over for data. Vi skal turde at dele data på tværs af sektorer for at skabe den præcision, den grønne omstilling kræver.
Tillid er afgørende
For dansk erhvervsliv er AI den ultimative skillevej. Mens de største virksomheder har ressourcer og allerede er godt i gang, hænger vores små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i bremsen.
De mangler ikke vilje, de mangler adgang. Den nye regering skal stoppe med at give små konsulent-vouchers og i stedet skabe en reel "AI-motorvej".
Cybersikkerhed handler ikke længere om simple firewalls, men om intelligente systemer, der kan opdage og reagere på trusler i realtid.
Kaare Nielsen
Stifter, Tænketanken Pomus
Det betyder adgang til statslig regnekraft, fælles databaser og juridisk rygdækning i forhold til EU’s AI Act, så man ikke skal ansætte tre jurister bare for at afprøve en ny algoritme.
Samtidig er tillid afgørende. AI i den offentlige sektor må aldrig blive uigennemsigtig eller uansvarlig.
Borgerne skal kunne forstå og have tillid til de systemer, der påvirker deres liv. Ambitionen bør være klar: Danmark skal være landet, hvor AI både øger produktiviteten og styrker velfærden.
De første 100 dage
Den kommende regering bør ikke starte med endnu en analyse. Den bør handle. Her er et bud på fem prioriteter for den kommende regerings første 100 dage:
- Teknologi-taskforce i Statsministeriet: AI og kritiske teknologier kræver central koordinering og nye kompetencer. Etablering af en stærk videnskabs- og teknologirådgivning i centrum af regeringen er afgørende.
- National Investeringsfond: Afsæt 15 milliarder kroner til en "Suverænitetspulje," der skal sikre dansk ejerskab over kritisk AI-infrastruktur.
- Hurtig-implementeringspakke: Gør det lovligt og teknisk muligt for kommuner at rulle færdigtestede AI-løsninger ud i velfærden uden at skulle genopfinde den dybe tallerken 98 gange.
- Uddannelseschok: Gør AI og teknologiforståelse til obligatorisk læring i folkeskolen, gymnasier og efteruddannelsesprogrammer. Vi har brug for borgere, der kan gennemskue teknologien, ikke bare bruge den.
- Boost forskning & innovation: Etablér et kraftcenter for udvikling af transparent, sikker og etisk AI, der kan positionere Danmark internationalt.
Vi står ikke over for en teknologisk opgradering; vi står over for en samfundsrevolution. Den nye regering kan vælge at være passagerer, der klager over udsigten, eller de kan sætte sig i førersædet og kode det Danmark, vi skal leve i baseret på transparens, rettigheder og demokratiske værdier.
Det kræver politisk mod at prioritere milliarder til teknologi, når sundhedsvæsenet mangler sygeplejersker. Men sandheden er, at vi aldrig får nok sygeplejersker og varme hænder, hvis vi ikke lader AI overtage alt det ligegyldige tastearbejde.
Fremtiden er ikke noget, vi skal beskytte os imod – det er noget, vi skal bygge. Men det kræver, at Christiansborg vågner op og indser, at business as usual er den største trussel mod Danmark.
Lad os håbe, at den kommende regering tør trykke på "Enter."
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne













