Realdania: Tværgående samarbejder skal skabe bedre balance

Af Anne Skovbro
Filantropidirektør, Realdania

Ingen tvivl om, at de udsatte boligområders udfordringer er komplekse. Det er udfordringer, som både angår det fysiske, bymæssige område, det boligsociale område og det velfærdsmæssige område. Derfor involverer de også en lang række aktører og langsigtede indsatser.

Derudover har flere indlæg i denne debat også sat fokus på, hvordan der ser ud til at være behov for mere helhedsorienterede indsatser, hvis vi for alvor skal gøre noget for at forbedre levevilkårene for borgere, som bor i de udsatte boligområder.

Flere debattører peger desuden på, at sådan en indsats ikke kun kræver, at aktørerne arbejder bedre sammen, men også at nye typer af aktører – blandt andet fra civilsamfundet – melder sig på banen og går ind og hjælper med at løfte og løse udfordringerne.

Vi skal løfte blikket fra den områdeorienterede tilgang og til et større bystrategisk perspektiv med nye organiseringsformer og flere tværgående projekter.

Anne Skovbro
Filantropidirektør, Realdania

Filantropi på en ny måde
I Realdania har vi i de senere år bevæget os fra at arbejde med filantropi på den klassiske, projektorienterede måde – hvor vi bevilger midler til de gode ideer og ansøgninger, vi modtager – over i en strategisk og mere langsigtet form for filantropi.

Vi går ind og er med til at løfte nogle af de fælles samfundsudfordringer, som er svære, men påtrængende at finde gode, fælles løsninger på. De problemer, som ikke kan løses af én part alene. Man kan kalde det problemdrevet filantropi.

Det betyder, at vi som filantropisk forening i højere grad engagerer os i problemstillinger af langsigtet, kompleks karakter. Et af dem er udsatte boligområder i byerne.

Vi bidrager i stigende omfang til at samle feltets centrale aktører om bordet og skabe et innovativt rum for nye måder at anskue muligheder og løsninger på.

Derfor udvider vi også hele tiden værktøjskassen. Vi afprøver nye metoder i partnerskaber, indhenter ny viden og gennemfører kampagner.

De seneste år har vi også arbejdet med arbejdsformen Collective Impact, som er ny i en dansk kontekst, men som allerede anvendes verden over. Vi har i de seneste år gjort os nogle erfaringer med Collective Impact og udvikler fortsat på metoden.

Projekter på tværs
Kendetegnende for arbejdet er, at man arbejder efter en fælles agenda og efter fælles målemetoder for effekter af indsatser, men nok først og fremmest, at der arbejdes på den lange bane – 10 år eller mere.

Det lange, seje træk er også afgørende, når det gælder de udsatte boligområder. Gennem årene er der opnået rigtig meget i mange boligområder. Men meget taler også for, at vi styrker koordineringen og helhedstænkningen i det, vi gør.

Der er behov for et strategisk greb, hvor alle aktører – kommuner, boligorganisationer, beboere, uddannelsesinstitutioner, skoler, fritidsforeninger, fonde og foreninger og andre aktører – arbejder koordineret og i samme retning.

Vi skal løfte blikket fra den områdeorienterede tilgang og til et større bystrategisk perspektiv med nye organiseringsformer og flere tværgående projekter. Projekter, hvor flere parter er involveret om det samme. Projekter, som går på tværs af matrikelgrænser og ejerskab.

Dette kan få betydning for de eksisterende rammevilkår og lovgivning på området, som så må genovervejes. Men måske er det dét, som skal til, hvis vi skal rykke noget for alvor?

Vi skal i samarbejde mobilisere alle hinandens gode kræfter – have del i hinandens fagligheder og dyrke viljen til at samarbejde ligeværdigt, ordentligt og i øjenhøjde med hinanden, hvis vi skal skabe bedre balance i boligområderne. Og vi skal være tålmodige – ting tager tid.