Regeringen afsætter millioner til byfornyelse og dropper bredbåndspulje
Regeringen vil skære i håndværkerfradraget, droppe bredbåndspuljen og bruge en kvart milliard på byfornyelse i provinsen.


Daniel Bue Lauritzen
RedaktørRegeringens udspil til næste års finanslov var ifølge finansminister Nicolai Wammen en ”stram og ansvarlig” omgang med færre nye udgiftsposter med økonomisk tyngde end i tidligere år.
Alligevel har regeringen i sit udspil lagt op til over en årrække at sende godt to milliarder kroner efter initiativer, der skal skabe udvikling i både land og by. Til gengæld vil regeringen spare på både bredbånd og håndværkerfradrag.
Her er tre nedslag i udspillet.