Bredt flertal bruger milliarder på "vinterhjælp" til danskerne: Wammen forventer flere tiltag

Den kritik har dog ikke gjort stort indtryk i forhandlingerne. For de blå partier har det været vigtigt at give en hjælp til de, der bruger energi, og at man ikke skulle opfinde nye former for checks. 

Ved præsentationen sagde Konservatives leder Søren Pape Poulsen, at han håbede sænkelsen kan gøres permanent, mens Venstres Jakob Ellemann-Jensen gerne havde set de seks måneders lettelse i afgiften træde i kraft hurtigere end 1. januar.

”Jag havde optimalt set, at det var de måneder, hvor det var mørkest og koldest, og gerne fra 1. oktober. Men vi skal have tingene til at hænge sammen,” sagde Jakob Ellemann-Jensen, som også afviste, at en lavere elafgift ville puste til inflationen.

"Det mener vi ikke, at vi gør med den her aftale, fordi den er fuld finansieret. Og det er det, som er så vigtigt i det her. Der må ikke gå for meget gaveregn i den, hvor nogle på et eller andet tidspunkt siger, at vi vil kompensere for alting. For så starter vi en meget, meget dårlig spiral," sagde Ellemann.

Penge til børnefamilier og fjernvarme 

Den nye aftale indeholder også hjælp til børnefamilier, som særligt SF har arbejdet for skulle mærke en støtte.

Den såkaldte børnecheck bliver forhøjet med 660 kroner per barn i et engangstilskud til januar, og det koster statskassen 600 millioner kroner, fremgår det af aftalen.

Aftalen indeholder også en forøgelse af fjernvarmepuljen med 150 millioner kroner i år og 100 millioner kroner næste år, som skal understøtte udrulning af fjernvarme og få flere til at droppe gasfyret.

Det har været vigtigt for Radikale.

”Vi skal sætte turbo på udrulningen af fjernvarme, hvis vi skal sikre billig og grøn energi til danskerne. Alt for mange borgere har i dag årelang udsigt til at få fjernvarme, fordi fjernvarmepuljen er tom. Det laver vi om på nu,” siger Radikales næstformand Martin Lidegaard.

Wammen forventer flere tiltag

Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp. Men på pressemødet varslede finansminister Nicolai Wammen samtidig, at der kan være mere på vej til at afbøde en vinter, som forventes at byde på meget høje energipriser.

”Jeg forventer, at der vil komme yderligere tiltag,” sagde finansministeren og henviste til EU-Kommissionens forslag om at beskatte ”overnormal” profit hos energiselskaber, der har tjent mange penge på de stigende energipriser.

Det er et forslag regeringen støtter.

Ifølge EU-Kommissionen vil indtægterne fra sådan en beskatning kunne bruges til at hjælpe borgere og virksomheder yderligere.

”Lige nu ser man i EU på, hvordan man kan give mere inflationshjælp. Når vi har afklaring der, så vil vi også kunne se, hvad der er af muligheder for Danmark,” sagde Nicolai Wammen.