Statsministeren understreger, at hun er "meget stærk tilhænger" af aktiv dødshjælp

Et stort flertal i Det Etiske Råd er imod aktiv dødshjælp, og Socialdemokratiets egen sundhedsordfører har det svært med en legalisering.
Men statsminister Mette Frederiksen står fast. Hun er – ligesom hun sagde det i sommer på Folkemødet – tilhænger af aktiv dødshjælp.
"Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er i lighed med et stort flertal af danskerne personligt meget stærk tilhænger af, at vi får indført aktiv dødshjælp i Danmark," siger Mette Frederiksen på et kort pressemøde under Folketingets åbningsdebat.
Meldingen fra statsministeren falder bare dagen efter, at 16 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd anbefalede, at aktiv dødshjælp ikke skal legaliseres. Det Etiske Råds udtalelse kom ikke som et chok for hende.
"Jeg har noteret mig, at Etisk Råd er imod. Det kommer ikke bag på mig, fordi jeg kan selv fornemme, at der er én strømning inden for det sundhedsfaglige, og så er der én strømning, som er stærkere, hos alle os, der ikke har rødder i det sundhedsfaglige," siger hun.
Siden Mette Frederiksen åbnede debatten om aktiv dødshjælp på Folkemødet på Bornholm, har hun fået mange rørende henvendelser, påpeger hun.
"Jeg er blevet meget berørt over de mange henvendelser, jeg har fået, siden jeg selv gik ind i debatten tilbage i juni. Det er gamle mennesker, meget syge mennesker, ægtepar og pårørende, som giver skildringer af den sidste tid, som jeg ikke synes har haft den værdighed, som den sidste tid bør have i et samfund som vores," siger hun.
Mette Frederiksen og regeringen har nedsat sit eget udvalg, der skal kigge på, hvordan en mere værdig død kan sikres i Danmark.
Det haster ikke at tage en beslutning, lyder det:
"Fra regeringens side har vi sagt, at det ikke bare lige er en diskussion, vi tager og får overstået. Det her skal vi bruge noget tid på som mennesker og som samfund, og så vil regeringen på baggrund af det tage stilling til, hvordan vi ser det fremadrettet."
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne




















