Tidligere direktør i Dansk Byggeri: Få nu fokus på energieffektivisering

Vi var vist en del, der tilfredse nippede en ekstra gang til champagnen efter dronningens og siden statsministerens nytårstaler. De fik begge sat klimaet og den nødvendige grønne omstilling eftertrykkeligt på dagsorden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) luftede en vision om, at vi fra 2030 skal kunne flyve indenrigs uden at belaste klimaet. Ambitionen vil uden tvivl booste forskning og innovation, hvad vi også har set på reaktionerne efter nytårstalen. Alle erkender dog, at det er en gedigen udfordring.

Statsministeren åbnede også for den grønne skattereform som instrument til at understøtte den grønne omstilling. Det skal fremover koste dyrt at udlede CO2.

Dermed bringer statsministeren sig på linje med flertallet og også erhvervslivet, som godt ved, at der skal innovation og ny teknologi til for at løse de globale klimaudfordringer, og derfor skal udviklingen naturligvis understøttes med beskatning af den forurening, som vi ikke ønsker.

Effektivitet glemmes

Jeg savner dog i den danske debat meget mere fokus på mulighederne i energieffektivisering. Altså at bruge mindre energi og udnytte den energi, som vi forbruger mest effektivt og i øvrigt nyttiggøre spildvarme.

Hvorfor har vi ikke øje for, at den energi, der ikke bruges, er den miljømæssigt mest effektive? 

Michael H. Nielsen
Tidligere direktør for Dansk Byggeri

Den grønne omstilling skal for at kunne realiseres omkostningseffektivt gå på to ben, nemlig produktion af vedvarende energi og øget energieffektivitet. Men vi går på et ben.

I EU fylder energieffektivisering meget mere, end det gør i Danmark. EU's udspil Renovation Wave opererer med energiforbedring af 35 millioner bygninger. Og det nye udkast til bygningsdirektiv arbejder med systematisk energimærkning af bygninger samt en særlig indsats for at energiforbedre bygninger med de dårligste energimærker.

Hertil kommer målsætninger om, at det offentlige – stat, regioner og kommuner – skal gå foran og energiforbedre tre procent af deres bygninger årligt.

Den energi, der ikke bruges

Bygninger står for 40 procent af vores energiforbrug og 20 procent af vores CO2-udledning stammer fra den energi, der anvendes til drift af bygninger.

Når vi for eksempel ved, at 60 procent af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G), og vi også ved, at en bygning med energimærke G bruger 20 gange så meget energi per kvadratmeter som en bygning med energimærke A, så er der noget at komme efter. Også økonomisk, da det koster to og en halv milliarder kroner hvert år at opvarme de kommunale bygninger.

Det kan derfor undre, at energieffektivisering med de aktuelt tårnhøje energipriser, ikke er mere i fokus. For hvorfor har vi ikke øje for, at den energi, der ikke bruges, er den miljømæssigt mest effektive? Det holder jo ikke, når primært energisektoren fortæller os, at det ikke kan betale sig at energieffektivisere.

Flere analyser som for eksempel EA Energianalyse har vist, fortæller os, at den grønne omstilling bliver unødigt dyrt, hvis ikke vi gør os umage med at nedsætte behovet for energi, så kravene til sol og vind bliver mindre.

Vis ambitionerne frem

Hvis vi lærer at gå på to ben, kan vi for alvor spille os på banen som showcase for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi, nye energiteknologier og energieffektivisering.

Perspektiverne med ny teknologi, bygninger som energilagre, bedre indeklima i bygninger er attraktive. Måske en dansk vision, der er værd at gå efter, hvis vi lærer at gå på to ben, når det handler om grøn omstilling og svar på klimaudfordringerne.