Debat

Vollsmose Sekretariatet: Tænk i gensidigt forpligtende partnerskaber

DEBAT: Det er set før i historien, at rabarberkvarterer er blevet hippe, og derfor tror Nanna Muusmann, chef for Vollsmose Sekretariatet, også på, at det kan ske for Vollsmose. Det skal ske igennem en trebenet strategi for området, skriver hun.

Foto: Vollsmose Sekretariatet
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nanna Muusmann
Sekretariatschef for Vollsmose Sekretariatet

Vollsmose er landets største særligt udsatte boligområde med godt 9.000 indbyggere. Bydelen er landskendt for kriminalitet og utryghed. Et kig på fakta vidner dog om, at kriminalitet ikke nødvendigvis er kerneproblemet. Det er derimod en lang række faktorer, som hænger sammen på kryds og tværs.

Vollsmose er en bydel med over 9.000 indbyggere, hvor halvdelen af alle voksne er ledige. Derudover er uddannelsesniveauet lavere end i det omkringliggende samfund. Det samme er gennemsnitsindkomsten.

Fysisk ligger bydelen blot tre kilomenter fra Odenses centrum, men er alligevel på flere måder fysisk og socialt adskilt fra byen. Udsathedens ansigter viser sig i form af manglende sammenhænge mellem bydel og by og mellem udsatte borgere og samfundets almindelige fællesskaber.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Og det er netop denne manglende sammenhæng, der er med til at skabe parallelle samfund og normer. Det helt store spørgsmål for os, som hver dag arbejder med at ændre de uhensigtsmæssige strukturer, er, hvordan forandringen praktisk lader sig gøre.

Tænk langsigtet sammen
Tilbage i 2012 vedtog Odense Byråd otte politiske mål for Vollsmoses udvikling. Samtidig etablerede Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) samt beboerrepræsentanter fra Vollsmose et offentligt-privat partnerskab: Vollsmose Sekretariatet.

Det er set før i historien, at slum er blevet til bydele, at rabarberkvarterer er blevet hippe, og at belastende bydele er blevet bidragende til byernes udvikling og vækst.

Nanna Muusmann, sekretariatschef for Vollsmose Sekretariatet

Visionen var – og er stadig – at forvandle Vollsmose fra at være et udsat boligområde til at være en bydel i Odense. En bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

Idéen bag partnerskabet var at sikre et langt sejt udviklingstræk, som flere parter tager gensidigt ansvar for.

Partnerskabet har sat en retning, som gør det muligt i det daglige at have konstruktive og konkrete samarbejder mellem de mange almindelige velfærdstilbud, de ekstraordinære boligsociale tiltag, kommune, boligorganisationer, SSP, politi, foreninger og de borgere, som har god energi til at styrke det lokale samfund.

Tænk mange løsninger
De udsatte boligområders problemer er komplekse, og snuptagsløsningerne er endnu ikke opfundet – desværre. Derfor arbejder vi i Vollsmose Sekretariatet med en sammenhængende, trebenet strategi.

En strategi for byudvikling – for at sikre, at Vollsmose i fremtiden hænger bedre sammen med det øvrige Odense rent fysisk. En strategi for erhvervsudvikling – for at sikre, at den store bydel lige uden for Odense centrum i fremtiden bliver anvendt til erhverv og arbejdspladsskabelse og dermed bliver bidragende til Odense Kommunes samlede investeringsstrategi og en øget beskæftigelse.

Og endelig en strategi for boligsocial udvikling – for at sikre, at der bygges broer mellem mennesker i udsatte positioner og samfundets fælleskaber.

Her er der blandt andet fokus på at gøre mennesker fortrolige med almindelige pligter og rettigheder i forhold til eksempelvis at have et liv med uddannelse og beskæftigelse.

Partnerskaber og et tydeligt fælles sigte betyder, at mange parter igen og igen kan finde sammen i løsninger på konkrete problemer – som for eksempel manglende forståelse for digitaliseringen i samfundet, manglende opbakning fra hjemmet til børn og unges skolegang, for mange afbrændte knallerter på stierne og så videre.

”Tror du selv på det?”
Som sekretariatschef for Vollsmose Sekretariatet får jeg ikke så sjældent spørgsmålet om, hvorvidt jeg selv tror på, at Vollsmose kan udvikles fra et belastende boligområde til en bidragende bydel i Odense.

Svaret er ja, men under bestemte forudsætninger.

Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB har været fremsynede og ambitiøse ved at indgå et gensidigt forpligtende partnerskab, som involverer både fysisk byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling. Det er en vigtig forudsætning.

At der også er nationalt fokus på at finde løsninger gennem partnerskaber understøtter min tro på, at projektet kan lykkes gennem et vedholdende fælles fokus på konkrete udviklingsmål. Vi må ikke tage øjnene fra bolden.

Det er med afsæt i gensidigt forpligtende partnerskaber, at det bliver muligt at understøtte fysiske forandringer, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling og ikke mindst binde udsatte borgere tættere til de almindelige velfærdstilbud og fællesskaber i samfundet.

Baseret på viden, konkrete erfaringer og en tro på den model, som man i partnerskab forsøger at forfølge i Odense, skal mit rent faglige input til debatten om en ghettoplan være at tænke i gensidige partnerskaber, fælles løsninger, mange løsninger og et langt, men vedholdende sigte.

Det er set før i historien, at slum er blevet til bydele, at rabarberkvarterer er blevet hippe, og at belastende bydele er blevet bidragende til byernes udvikling og vækst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00