Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben 

Nok blev det ikke kommunikeret ud til omverdenen, men indadtil accepterede Inger Støjberg, at der kunne forekomme undtagelser fra hovedreglen om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Kogt ned til sin essens var det budskabet fra tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, da hun søndag var igennem et timevis langt forhør i den såkaldte Instrukskommission.

Inger Støjberg afviste dermed al snak om, at hun i 2016 beordrede sit embedsværk til ulovligt at adskille de unge asylsøgende par på landets asylcentre.

Helt centralt i den fortælling er et ministernotat, der blev godkendt i ministeriets interne sagssystem af Inger Støjberg 9. februar 2016. Notatet lagde, i modsætning til den udsendte pressemeddelelse dagen efter, op til, at der kunne ske en individuel vurdering af de unge asylpars sager.

Det hører også med, at min regering var født med det i sig, at man ville gå til grænsen af konventionerne og nogle gange også udfordre konventionerne.

Inger Støjberg (V)
Tidligere udlændingeminister

“Jeg godkender ministernotatet 9. februar. Det er ret afgørende af mange grunde. Der kan man både se, hvad der er blevet gjort, og hvad der skal gøres. Og hvordan den nye ordning skal administreres,” lød det fra ministeren.

Forskellige opfattelser
Gang på gang fremhævede Inger Støjberg notatet i Retten på Frederiksberg, når der kom kritiske spørgsmål om hendes rolle i sagen om den ulovlige instruks.

Jeg godkender det her notat og godkender dermed, at det kan være individuelt vurderet.

Inger Støjberg (V)
Tidligere udlændingeminister

“Jeg har godkendt det ministernotat – videre kommer du ikke. Det er det stærkeste dokument,” lød det for eksempel, da udspørger Lars Kjeldsen flere gange spurgte ind til, om den tidligere minister dog ikke på noget tidspunkt direkte havde sagt til ministeriets topembedsmænd, at hun accepterede, at der kunne være undtagelser til hovedreglen om at skille parrene ad.

Spørgsmålet er centralt, fordi det så langt i kommissionens forløb står klart, at langtfra alle opfattede, at den tidligere minister accepterede undtagelser til hovedreglen.

Blandt andet viser mails fra dagene omkring den udsendte pressemeddelelse, at den forhenværende direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet og departementets topjurist Lykke Sørensen oplevede det som en undtagelsesfri instruks. Eksempelvis indeholder en mail fra sidstnævnte fra februar 2016 en formulering om, at “det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser”.

Støjbergs forventninger til embedsværket
Hvad er din forklaring på, at der kan være så mange misforståelser i det her? lød et af spørgsmålene i retten.

“Det kan jeg simpelthen ikke sige. Jeg godkender det her notat og godkender dermed, at det kan være individuelt vurderet."

Så hvis der er gået noget galt, så er det embedsmændene, der har gjort noget forkert?

“Det er ikke op til mig at vurdere skyldsspørgsmålet. Det, der er op til mig, er, at jeg har godkendt det notat og dermed sendt det videre i systemet."

Inger Støjberg mente derfor, at hun kunne have en klar og berettiget forventning om, at der ville blive administreret efter reglerne.

Uden rigtigt at få et svar herpå, borede udspørgeren flere gange i, hvordan det kunne være, at Inger Støjberg så ikke reagerede, da det gik op for hende, at Udlændingestyrelsen selv mente, at de skulle administrere efter den undtagelsesfri pressemeddelelse.

Eller hvorfor hun ikke reagerede, da henvendelser fra henholdsvis Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder senere indeholdt kritik af, hvad de oplevede som en praksis uden individuel sagsbehandling.

Klart faldt svaret dog, da hun blev foreholdt, om hun havde afvist juristers advarsler med det argument, at de "åbenbart godt vil ha' barnebrude".

“Hør her, der er ingen, der siger i ramme alvor, at du kan godt lide barnebrude,” lød det fra Inger Støjberg. 

Afviser pressemeddelelse som instruks
Den udsendte pressemeddelelse fra 10. februar 2016 var et andet centralt punkt i den første afhøringsdag af ministeren. For selv om ombudsmanden i sin afgørelse fra 2017 fastslår, at pressemeddelelsen blev "sendt som en instruks til Udlændingestyrelsen", så fastholdt Inger Støjberg i retten, at pressemeddelelsen blot var "et politisk kommunikationsværktøj".

"Jeg kan en til en sige, at en pressemeddelelse er en pressemeddelelse, det er ikke en instruks."

“Det her er en pressemeddelelse. Det er ikke et forvaltningsretligt dokument,” lød det ligeledes sammen med andre pointer, som at pressemeddelelsen blot “kommunikerer den absolutte hovedregel”, og at undtagelserne ikke var nævnt, fordi det ville mudre billedet og afspore diskussionen om den absolutte hovedregel.

Vi ved jo, at en absolut adskillelse er en ulovlig fremgangsmåde:

“Derfor ved jeg også på grund af notatet, at der sker individuelle vurderinger, og der kan være helt særlige tilfælde, hvor der ikke bliver adskilt.”

Vidste du, at en absolut undtagelse var ulovligt på det tidspunkt?

"Ja."

Svaret står i modsætning til tidligt i forløbet, hvor Inger Støjberg undskyldte sig med, at hendes embedsmænd ikke havde advaret hende mod instruksen, men tværtimod havde fastholdt, at den holdt vand i forhold til menneskerettighederne.

Konventioner som en dynamisk størrelse
I retten lød forklaringen dog altså nu, at hun accepterede, at der kunne være undtagelser, men at hun “ikke var glad for det”, ikke mindst fordi hun var og er stærk modstander af barnebrude og tvang og med adskillelsen ønskede at give pigerne “et pusterum”.

Regeringen og Inger Støjberg ønskede da også fra start at “gå til kanten” af konventionerne.

“Det hører også med, at min regering var født med det i sig, at man ville gå til grænsen af konventionerne og nogle gange også udfordre konventionerne.”

Som eksempel nævnte Inger Støjberg, hvordan regeringen udskød adgangen til familiesammenføring, så visse asylansøgere må vente tre år i stedet for tidligere et år, før de kan opnå familiesammenføring.

“Det viser for mig, at konventioner er en dynamisk størrelse, skrevet i en anden tid. Derfor er der også retten til at udfordre konventioner, men ikke til at bryde dem,” lød det fra Inger Støjberg, der også senere henviste til, at konventionerne nogle gange kan synes gammeldags og ude af trit med den virkelighed, vi lever i.

“Men ikke dermed sagt, at de skal brydes,” lød det. 
 
Afhøringen af Inger Støjberg fortsætter mandag.