Analyse af 
Jakob Nielsen

Støjbergs nye fortælling kan give Ellemann problemer

ANALYSE: Der kom opsigtsvækkende oplysninger frem, da undersøgelsen af Inger Støjbergs ulovlige instruks begyndte i retten. Især om Inger Støjbergs vilje til at bryde loven. Det kan skabe en ny konflikt med hendes egen formand og resten af Venstre 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jakob Nielsen

Politiske undersøgelseskommissioner kan ofte være langstrakte og kedsommelige affærer. Endeløse afhøringer af forsigtige embedsmænd og glemsomme politikere fører som regel til uskarpe konklusioner, der får begrænsede konsekvenser.

Om den såkaldte Instrukskommission ender på samme måde, kan ingen vide, men undersøgelsen af Inger Støjbergs embedsførelse som udlændingeminister fik en usædvanlig eksplosiv start, da afhøringerne torsdag begyndte i retten på Frederiksberg.

Det skyldtes især en stribe hidtil ukendte e-mails, der blev fremlagt i retten, og som fortæller historien om en voldsom armlægning mellem Inger Støjberg og hendes øverste embedsfolk, da sagen om adskillelse af asylsøgende par kulminerede i 2016.

"Den risiko løber jeg gerne"
I en af de mails fremgår det, at Inger Støjberg angiveligt blev advaret om, at det ville være i strid med børnekonventionen – og altså ulovligt – hvis alle unge asylpar blev adskilt uden adgang til individuel sagsbehandling.

”Den risiko løber jeg gerne,” skulle Støjberg have svaret ifølge e-mailen, hvis afsender ikke blev navngivet.

Men selv om den replik kunne ligne en rygende pistol, var det en anden bemærkning fra samme e-mail, der forekom endnu mere overraskende – og peger på sagens ømmeste punkt for både Inger Støjberg og partiet Venstre.

I e-mailen står nemlig, at Inger Støjberg allerede på dette møde – længe før sagen udviklede sig til en offentlig skandale – skød tilbage på juristerne med en beskyldning om, at de ”åbenbart godt vil ha’ barnebrude”.

Det er – hvis den er korrekt refereret – en meget opsigtsvækkende melding fra ministeren.

For at forstå hvorfor, må man tage en lille omvej.

Støjbergs tre fortællinger 
I sagen om de såkaldte barnebrude har Inger Støjberg skiftet forklaring flere gange om forskellige detaljer. Men på det helt overordnede plan har den tidligere minister haft tre forskellige fortællinger:

Den første fortælling var, at det var lovligt og helt efter bogen, da Inger Støjberg i 2016 udsendte en instruks om, at alle unge asylpar skulle adskilles – uden undtagelse og uden individuel sagsbehandling.

Den anden fortælling var, at ministeriet nok var gået lidt for langt ved at kræve adskillelse af alle par uden undtagelse.

Denne indrømmelse kom, da ombudsmanden begyndte at spørge ind til en konkret klage fra et par, der var blevet adskilt. Det fik ministeriet til at indføre individuel sagsbehandling, og da ombudsmanden indledte en bredere undersøgelse, hævdede ministeriet, at det hele tiden havde været ”en klar forudsætning”, at der godt kunne være undtagelser fra reglen om, at alle par skulle adskilles. Denne fortælling har med små variationer været Inger Støjbergs linje i de mange samråd, hun har stillet op til, om sagen. Pointen her er, at Støjberg i hvert fald forsøgte at overholde loven. 

Den tredje fortælling er, at sagen slet ikke handler om instruksen eller ulovlige ordrer – men om at være for eller imod barnebrude.

Denne fortælling har Inger Støjberg især anvendt over for medierne og på sociale medier – senest i et facebookopslag torsdag morgen, hvor hun helt undlod at forholde sig til sagens juridiske kerne, men i stedet skrev, at hun gerne tager ”en tur i retten i min kamp for at beskytte de mindreårige piger, som var blevet gift med ældre mænd”.

Ministre må ikke bryde loven 
Den tredje fortælling har fungeret godt for Inger Støjberg på den måde, at den har givet hende stor medvind på sociale medier og i målinger over politikeres popularitet.

Hun rammer en nerve i store vælgergrupper, der er langt mere bekymrede over barnebrude end over, om Danmark respekterer internationale konventioner og de finere principper i forvaltningsloven. Indtil regeringsskiftet i 2019 blev den linje også bakket op af et flertal i Folketinget.

Men juridisk er den selvsagt problematisk, fordi ministre nu engang ikke bare kan vælge at bryde loven, selv ikke i den bedste sags tjeneste. Derfor har indtrykket indtil nu været, at den tredje fortælling mest var rettet mod vælgerne og blev brugt som en måde at tale uden om sagens kerne.

Bevidst lovbrud?

Men lad os så vende tilbage til den e-mail, der dukkede op i retten på Frederiksberg, da den såkaldte Instrukskommission indledte sit arbejde torsdag. Den mail fra 2016, hvor det fremgår, at Inger Støjberg helt fra sagens begyndelse afviste juristernes advarsler med det argument, at de ”åbenbart godt vil ha’ barnebrude”.

Det er jo ikke som i den første fortælling, hvor Støjberg troede, at instruksen var lovlig. Eller som i den anden fortælling, hvor hun hele tiden havde haft til hensigt at følge loven. Det er derimod som i den tredje fortælling, hvor det er fuldstændig ligegyldigt, om instruksen var lovlig eller ej. Og her i 2016 var det ikke bare i et opslag på facebook eller i et tv-indslag, at Støjberg benyttede fortællingen; det var i en debat med sine egne jurister. 

Det er meget usædvanligt, at ministre i Danmark erklærer over for deres egne embedsmænd, at de ikke har i sinde at følge loven. 

Hvad mener Venstre? 
Kommissionens undersøgelse er først lige begyndt, og sagen kan nå at tage mange drejninger, inden konklusionen skal skrives.

Det er alt for tidligt at gætte på, om Inger Støjberg ender med at modtage alvorlig kritik af den såkaldte Instrukskommission – og selv hvis hun gør, er det af mange grunde usandsynligt, at det får egentlige konsekvenser i form af en rigsretssag.

Men det er til gengæld allerede nu meget klart, at sagen bliver ualmindelig ubehagelig for Venstre.

Før eller siden bliver partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, selvsagt nødt til at svare på, om også han bakker op om den tredje fortælling.

Vi ved allerede, hvad partiets tidligere justitsminister, Søren Pind, mener om den sag. Han benyttede undersøgelsens første dag til at slå fast, at hans eget ministerium ”sagde klart og tydeligt fra”.

Støjbergs fjerde fortælling
Omvendt måtte man forstå på Inger Støjbergs opslag på Facebook, at hun ikke bare fastholder den tredje fortælling, men nu ligefrem udvikler den til en helt fjerde.

I sit opslag torsdag skrev hun, at det eneste, hun fortryder i sagen, er, at ”ikke alle de mindreårige piger blev adskilt fra deres ældre mænd. Det gjorde de desværre ikke, fordi de internationale konventioner forbyder det.”

Altså: Støjberg fortryder faktisk, at hun og ministeriet rettede ind efter ombudsmanden og indførte individuel sagsbehandling. I stedet skulle den ulovlige praksis have fortsat, fordi det var så vigtigt at få beskyttet de mindreårige piger.

Det er – at dømme efter de mange tusinde kommentarer til opslaget – et meget populært synspunkt. Men om Venstres formand også vil skrive under på det, er en anden sag.

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00