Boligdirektør: Beboerdemokratiet er en overset medspiller i ghettodebatten

DEBAT: Udviklingen i særligt udsatte områder fylder på den landspolitiske dagsorden, men man skal ikke glemme beboerdemokratiets rolle for både udsatte og ikke udsatte – det giver medbestemmelse og muligheder, skriver Keld Laursen.

Af Keld Laursen
Administrerende direktør, Brabrand Boligforening

Beboerdemokratiet lever ofte et stille liv væk fra den brede offentlighed. Men faktisk bor en million danskere i almene boliger og har takket være beboerdemokratiet mulighed for at træffe beslutninger vedrørende boligforeningens boligafdelinger.

Derfor er det relevant at bemærke, at når udviklingen i særligt udsatte områder – de såkaldte ghettoer – er på den landspolitiske dagsorden, så spiller beboerdemokratiet en væsentlig rolle, både lokalt i den enkelte boligafdeling og for de andre boligafdelinger i boligforeningen, som ikke er udsatte.

Det er almindelige mennesker, der bærer beboerdemokratiet i boligorganisationerne i Danmark. Lokalt i boligafdelingerne er fokus typisk på de nære spørgsmål, som for eksempel affaldshåndtering, daglig drift og vedligeholdelse af grønne arealer.

Men boligforeningernes politiske ledelse – repræsentantskabet og organisationsbestyrelsen – varetager ansvaret for de strategiske, konkrete og langsigtede beslutninger og er dermed en afgørende faktor i beslutningerne om, hvad der skal ske i de udsatte boligområder.

Politiske manifester og beboerdemokrati
I Brabrand Boligforening har beboerdemokratiet taget ansvar for arbejdet med Gellerup – og de folkevalgte har haft det lange lys på. Tre år før lanceringen af de såkaldte ghettolister i 2010 indgik Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening en aftale om helhedsplanen for Gellerup, der i det kommende årti vil omdanne boligområdet til en attraktiv bydel gennem markante fysiske forandringer.

Beboerdemokratiet i Brabrand Boligforening og Aarhus Byråd har således besluttet og realiseret omfattende og ambitiøse løsninger på udfordringerne i Gellerup – og dermed banet vejen for, at udviklingen i Gellerup er nået så langt.

I en tid, hvor politikerne stiller skarpt på Gellerup og på meget kort tid har udarbejdet omfattende politiske manifester, er det værd at bemærke, at beboerdemokratiet i boligforeningen i et årti har været en central aktør, som har truffet virkelig omfattende og langsigtede beslutninger.

Når man i beboerdemokratiet for eksempel skal beslutte sig for at nedrive boliger for at bane vejen for en ny attraktiv bydel, så er det en visionær og modig beslutning, som både skal besluttes lokalt i boligafdelingen og i repræsentantskabet – og som har betydning lokalt, men også for den samlede boligforenings økonomi.

Beboerdemokratiet er en aktiv medspiller
Uden for de almene boliger er der ikke mange, som kender til de opgaver, som beboerdemokratiet reelt påtager sig. Men virkeligheden er, at der bag beslutningerne om Gellerups udvikling står et veludviklet beboerdemokrati bestående af 25 boligafdelinger med mere end 5.000 boliger.

De fleste af de folkevalgte er aktive i beboerdemokratiet af den naturlige årsag, at de er optaget af det sted, de selv bor. De er beboere og ikke blot lejere, og de ønsker at tage medansvar for deres eget område og deres egen bolig.

I disse uger og måneder drøfter Folketinget et lovindgreb, som skal løse problemer med såkaldte ghettoer og parallelsamfund.

I kampens hede er det værd at minde om, at beboerdemokratiet i de almene boligorganisationer som en væsentlig institution i civilsamfundet er en aktiv medspiller, som bidrager med at sikre de nødvendige beslutninger om for eksempel fysiske forandringer og nedrivninger, og som skal leve med en betydelig politisk bevågenhed, som ikke mange af de folkevalgte oprindeligt havde forestillet sig, at de skulle engageres i.

Værn om demokratiet
Som det fremgår, bidrager beboerdemokratiet således med betydelige kræfter i udviklingen i de udsatte boligområder, som i disse uger fylder mediebilledet.

Helhedsplaner i de udsatte boligområder skal vedtages med beboerdemokratisk flertal. Det er et godt princip, men vi oplever i enkelte tilfælde, at de demokratiske processer søges overtaget af grupper, som misbruger beboerdemokratiet til at skabe en magtbase, som kan bruges til at bremse forandringer.

Det er imidlertid vigtigt, at vi værner om de demokratiske traditioner og sammen med kommunerne, der har tilsynet med de almene boligorganisationer, modarbejder grupper, som forsøger at misbruge beboerdemokratiet til at bremse en udvikling.

Beboerdemokratiet hviler på nogle grundlæggende værdier, som også er en del af fundamentet for velfærdssamfundet.

Forrige artikel Bydelsmødre: Se ghettoernes potentiale, ikke problemerne Bydelsmødre: Se ghettoernes potentiale, ikke problemerne Næste artikel Rådet for Etniske Minoriteter: Ghettoerne skal løftes, ikke straffes Rådet for Etniske Minoriteter: Ghettoerne skal løftes, ikke straffes
S begraver de sidste rester af satspuljen

S begraver de sidste rester af satspuljen

SATSPULJE: Socialdemokratiet afviser at bruge millioner fra den sløjfede satspulje på en ny pulje til udsatte. Pengene skal i stedet være med til at finansiere partiets socialudspil. Kritikere frygter, det vil medføre besparelser i Foreningsdanmark.