Nyhederne er lavet til voksne. Ingen forklarer os unge, hvorfor verden er lort, lort, lort

Virkeligheden lige nu er, at der ikke findes et nyhedsformat til unge, der formidler nyheder på en overskuelig, sandfærdig og let forståelig måde. 

Vores muligheder for at modtage nyheder kan koges ned til Instagram, TikTok, en kedelig avis, en halvtimes tv-program eller en nyhedsapp vi alle sammen godt ved, majoriteten af unge ikke installerer.

Og hvorfor gør vi så ikke det?

Fordi formatet er lavet til voksne. Ligesom tv-avisens format er lavet til voksne.  

Når de etablerede medier så endelig forsøger sig med at lave formater til unge – eksempelvis P3 og TV 2 Echo eller Kosmopol – bliver indholdet i programmerne enten unødvendigt værdiladet eller blot ligegyldigt.

Virkeligheden lige nu er, at der ikke findes et nyhedsformat til unge, der formidler nyheder på en overskuelig, sandfærdig og let forståelig måde.   

Marie Holt Hermansen

Personligt kan jeg være vældig underholdt af en del af programmerne, men oftest sidder jeg tilbage med en følelse af at få fodret et narrativ om, hvad en ung person optages af, snarere end at være blevet taget seriøst som en borger, der skal oplyses om verden og inspireres til at gøre sig selvstændige tanker om de begivenheder, der foregår omkring mig.  

Det er ærgerligt, for jeg har faktisk en oplevelse af, at vi som ungdom rigtig gerne vil verden omkring os og ønsker at være bevidste.

Men der er et hul i den måde nyhederne lige nu præsenteres for os på, og det skræmmer os væk og skaber en ukonstruktiv nyhedsangst.

Det er uundgåeligt, at der sker dårlige ting i verden og på et tidspunkt skal vi alle lære at forholde os til de ting. Lige nu, hvor det føles, som om al dårligdommen ramler sammen omkring os, virker som det perfekte tidspunkt til at gøre netop det.  

Men hvordan?

Først og fremmest kunne man jo kigge på de formater, der findes for nyhedsformidling. 

Er nyhederne let tilgængelige, og giver de overhovedet mening? Er det let at regne ud, om de er sande? Tager de os som unge modtagere seriøst, og er det realistisk, at man som modtager forstår formidlingen?

For helt ærligt: Ofte er der så mange barrierer for at forstå nyheden i sig selv, at man giver op ved “det lyder trælst.”

Hvis man som teenager og ung skal kunne forholde sig til en toldkrig, kræver det, at man forstår, hvad en aktie er, og hvordan international beskatning foregår.

Ligesom EU og Nato heller ikke nødvendigvis er lette størrelser at forstå.

Mit budskab er i bund og grund, at vi har gjort nyhederne til et utrygt sted for unge, fordi vi formidler fordærv og forfærdelighed uden nogen ordentlig forklaring.  

Marie Holt Hermansen

Alt det her ville selvfølgelig være et mindre problem, hvis man lærte om aktuelle emner i skolen, eller hvis man fast satte tid af til at uddanne, oplyse om og reflektere over verdens begivenheder på vores fælles uddannelsesinstitutioner, men blandt alle de ting, institutionerne er bundet til at gøre, synes det her ikke til at være en af dem.  

For at en nyhed ikke blot bliver en information om noget dårligt, har man brug for at forstå, hvorfor en begivenhed udspiller sig, som den gør, og hvordan tingenes tilstand med politisk indgriben, tid eller noget helt tredje kan ændre sig.

Det kræver i en del tilfælde kedelig basisviden, som vi unge ofte ikke har. Ikke fordi vi er dumme, men fordi der ikke prioriteres tid til at lære os det, og fordi vores opmærksomhed hele tiden er under angreb udefra.  

Mit budskab er i bund og grund, at vi har gjort nyhederne til et utrygt sted for unge, fordi vi formidler fordærv og forfærdelighed uden nogen ordentlig forklaring.

I sidste ende betyder det, at vi unge skal vælge mellem at være uoplyste eller have ondt i maven, og det er hverken frugtbart eller fair overfor samfundet eller min generation.