Bred alliance af partier: Demokratiske virksomheder kan løse nutidens kriser

Det erhvervsdemokratiske iværksætteri er gået i stå. Dermed går vi som samfund glip af et stort potentiale i en tid, hvor en ny økonomisk krise banker på. 

Demokratiske virksomheder er nemlig kendetegnet ved, at en stor del af overskuddet reinvesteres. Produktiviteten er høj, og meget få demokratiske virksomheder går konkurs. Herhjemme har en forskergruppe fra CBS påvist, at demokratisk ejede finansvirksomheder er mere stabile. 

Men også på klimaområdet og i forhold til at genoplive og styrke det lokale erhvervsliv har sektoren potentiale. Hvis det ikke var på grund af bøvlet bureaukrati, kunne endnu flere borgere gå sammen og overtage den lokale brugs, fødevareforsyning eller sågar biograf, når de disse står til at lukke i Danmarks mindre provinsbyer.  

Forsyningsselskabet Andel Energi beskriver i en ny kampagne, at 14 ud af 17 kommunale vindmølleprojekter er gået i stå på grund af lokal modstand. Dette står i skarp kontrast til den brede folkelige opbakning til den grønne omstilling (81 procent af danskerne mener, at opsætning af vindmøller er afgørende).  

Men hvad nu, hvis medejerskab og andelstanken kan give danskerne indflydelse og en helt konkret aktie i den grønne omstilling? For eksempel via medejerskab i lokale vindmøller.  

Grøn omstilling, demokrati og lokal udvikling kunne med andre ord gå hånd i hånd. 

Opstarten af demokratiske virksomheder i Danmark sakker bagud 

På trods af det enorme potentiale hører vi fra iværksættere, at kendskabet til demokratiske virksomhedsmodeller er meget begrænset i den private og offentlige erhvervsrådgivning.  

Indtil for nylig har den erhvervsdemokratiske sektor sågar været komplet fraværende i Folketingets arbejde.  

Vi kan stærkt og utvetydigt gøre det klart, at vi efter valget straks må fatte pennen og skrive nye kapitler i det fantastiske folkeeventyr om andels-, medlems- og medarbejderejede selskaber i Danmark.

Victoria Velasquez, Bertel Haarder m.fl.
Hhv. folketingsmedlem, (Ø), (V) m.fl.

Tænketanken Demokratisk Erhverv kortlagde i 2019, hvilke emner vi politikere har behandlet i økonomiske- og erhvervspolitiske udspil fra skiftende regeringer og partier i Folketinget. Ikke én eneste gang var demokrati, andelsvirksomheder eller forbrugereje nævnt. 

Manglende prioritering og de mange barrierer betyder, at vi de seneste år er blevet overhalet af andre lande, der har set potentialet i demokratiske selskaber.  

Sverige opretter 300-500 nye demokratiske virksomheder om året. I Danmark er der tale om mindre end 50, viser den seneste opgørelse fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.  

Studier viser, at det via en prioriteret tværpolitisk indsats er lykkedes Storbritannien at understøtte etableringen af nye virksomheder, styrke produktiviteten og skabe højere medarbejdertilfredshed, fordi medarbejderne får del i overskuddet. Ifølge rapporter fra Cooperatives UK og Rutgers University har demokratiske virksomhedsformer 10-20 procents højere overlevelsesrater i krisetider.  

Den dårlige nyhed for os er, at danske andelsvirksomheder har store udfordringer med at finde hjælp, støtte og forståelse i erhvervshuse og hos Skat. Desuden er der udfordringer med at finde risikovillige investorer og rejse kapital, fordi mange banker ikke kender til ejerformen.  

I Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide er der først for nylig kommet information om, hvordan man starter en andelsvirksomhed. Mulighederne for at hente kapital fra Vækstfonden er også ringere for andelsvirksomheder, end de er for konventionelle virksomheder. 

Den gode nyhed er, at vi står med en gylden mulighed. Ekspertgruppens rapport og dens 9 konkrete anbefalinger udstyrer os politikere med løsninger til at fjerne barrierer og gribe mulighederne for udvikling af den erhvervsdemokratiske sektor.  

Vi kan ikke overdrive betydningen af, at disse anbefalinger gribes af det nye Folketing og den nye/gamle minister, og at den brede, tværpolitiske opbakning sikres. 

Nok er der ikke store konflikter og mediemæssig sensation forbundet med vores tværpolitiske ønske. Men netop derfor kan vi stærkt og utvetydigt gøre det klart, at vi efter valget straks må fatte pennen og skrive nye kapitler i det fantastiske folkeeventyr om andels-, medlems- og medarbejderejede selskaber i Danmark.