Bydelsmødre: Se ghettoernes potentiale, ikke problemerne

DEBAT: Skal der ske forandringer i de udsatte boligområder, så skal vi flytte fokus og kigge på potentialet og dets muligheder i stedet for at fokusere på problemer, skriver Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

Af Mai-Britt Haugaard Jeppesen
Chef for Bydelsmødre, Fonden for Socialt Ansvar

På mit kontor har vi en øvelse, som hedder ”Hvis nu det ikke var problemet, hvad kunne så være problemet?”. En øvelse, som vi bruger til at vende problemer rundt og se på dem fra så mange perspektiver som muligt.

Det vil sige, hvis vi forstår et problem på én måde, så inviterer det til nogle løsninger, og hvis vi forstår det på en anden måde, så inviterer det til nogle andre. Vi har alle tendens til at fange den første forståelse af et problem og så lynhurtigt finde løsninger derudfra.

Derfor dvæler vi ved problemet – for at være sikre på, at vi finder og afprøver den rigtige løsning og for at være ydmyge omkring, at afhængigt af, hvordan man ser på det, kan et problem løses på forskellige måder.

Og sådan er det også med problemerne i de såkaldt udsatte boligområder: De løsninger, vi mener at have, afhænger af, hvordan vi forstår problemet.

Potentiale, ikke problem
Ofte, når jeg lytter til debatten om de udsatte boligområder, fremstilles menneskene, som bor der, som et problem: De kan ikke noget, de vil heller ikke noget, og de gør endnu mindre. Men hvad nu, hvis det ikke var problemet?

Hvad nu hvis de, der bor der, har et kæmpe potentiale, er fulde af god vilje og gerne vil forandre? Hvad nu, hvis problemet i stedet handler om, at beboerne har mistet troen på, at de kan bidrage med noget?

Hvad nu, hvis problemet er, at de mangler et fællesskab at tale ud fra, så de bliver hørt og så al deres gode vilje kommer i spil?

Jeg møder masser af god vilje i de omtalte boligområder. Masser af mennesker, som gerne vil og kan. Men mange af dem tror, at de står alene og har mistet troen på, at de kan bidrage med noget og at der er nogen, som gider at lytte til dem.

De vil gerne, men de mangler selvtillid og et ståsted, for at deres gode vilje kan blive til handlekraft.

Det er vores udgangspunkt, når en gruppe Bydelsmødre etableres i et boligområde – sammen at styrke selvtillid og fællesskab for at skabe forandring.

Der er brug for forandringshistorier
Vi deler for eksempel personlige fortællinger om de forandringer, vi har skabt for os selv, og som andre kan lade sig inspirere af. Det er ikke offerhistorier, som vækker medynk, men stærke forandringshistorier, som vækker respekt og selvrespekt.

De historier skaber forståelse, indsigt og inspiration. De styrker tilliden mellem mennesker og selvtilliden hos en selv. De personlige forandringshistorier er en måde at give ordet til folk, som ikke normalt får ordet.

Det er en metode til personlig udvikling, fordi når vi som mennesker oplever, at vores erfaringer er relevante for andre, bliver vi tydelige for os selv og for de andre. Det handler om at mødes ligeværdigt og tro på, at den anden har noget at byde ind med.

Ud af de personlige historier vokser et trygt fællesskab. Et stærkt fundament, som indgyder håb, mod og handlekraft. At man ved, hvem man er og at man tilhører et fællesskab, hvor alle er en nødvendig og bidragende del, hvor man sammen undrer sig, stiller spørgsmål og hjælper hinanden klogere videre.

Det er her, energien, benzinen, kraften kommer fra, når der skal skabes forandringer og de bedste løsninger skal findes.

Vi ved fra erfaringer i Bydelsmødre, at det her skaber forandring, og derfor er min pointe, at hvis vi vender problemet rundt og ser det fra nye perspektiver, vil vi opdage, at der er oversete muligheder. I boligområderne findes et kæmpe potentiale blandt de mennesker, som bor der.

Det potentiale skal slippes ud og spille en central rolle, når problemerne skal løses.

Forrige artikel Indvandrer Kvindecentret: Civilsamfundet kan tilbyde fællesskab Indvandrer Kvindecentret: Civilsamfundet kan tilbyde fællesskab Næste artikel Boligdirektør: Beboerdemokratiet er en overset medspiller i ghettodebatten Boligdirektør: Beboerdemokratiet er en overset medspiller i ghettodebatten
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Regeringens razisme

    Nu ses igen reg kamp direkte mod ligheden ,,,som omfatter ikke bare religioner,hudfarver og andet der kan udstilles og isoleres i Danmark,,, med betegnelsen """ IKKE DANSK. """

    Men også med denne form, som den og de efterflg "visioner " består af

    :::”Derfor har vi udarbejdet planen ”Et Danmark uden Parallelsamfund. Ingen Ghettoer i 2030. De handler ikke om hudfarve eller religion. Det handler om, at for mange ikke deltager. Ikke tager ansvar.#
    Sagt af OLE BIRK .

    Og rammer lige plet,med kravet om, at dette skal financeres af leje boligernes egne opsparinger med ,at fratage denne opsparingsfond endnu 12 milliarder.
    Som er lidt mindre end det opgjorte skattesnyd, via falske moms refunderinger, som overstiger 12 miliarders fradrags svindel og bedrag i og af vore samlede skatteindtægter.
    Hvordet er de mennesker har råd,men SLET ikke vil tage ansvaret,så nu skal de der ikke har råd,så endnu engang undvære for,, at BLIVE endnu mere U-LIGESTILLEDE I DANMARK .
    Næste omgang rummer så fratagelsen af stemmeretten, hvis denne sort blå med støtte af SOC får lov at fortsætte.
    MED SIT udemokrati

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Det er lige netop sagen i foreningernes Danmark

    Tak Mai.Britt Haugaard-Jeppesen fordi du deler dine erfaringer og holdninger ved at gribe pennen.
    Som mangeårig leder af støttecenteret i en stor, tresporet forstadsskole, har jeg gjort de samme iagttagelser og erfaringer. Har mødt rigtigt mange personligt kompetente udenlandske forældre og børn, der havde stort udbytte af at lære hinanden og "os andre" godt at kende, så vi igennem relationerne med hinanden fik viden, indsigt, forståelse og tolerance. Det var ofte hårdtarbejdende familier, der selvfølgeligt ønskede det bedste for deres børn,....og derfor havde brug for at finde og oparbejde selvtilliden og selvrespekten...og egne værdier.
    Forhåbentligt lytter politikerne til Jer,...hvis de vel at mærke tør lægge deres egne forudindtagede holdninger til side for en stund...og se på tingene fra flere sider.
    I den forbindelse tænker jeg ofte på et eksempel:
    "Den lille Havfrue". Hvis man iagttager hende fra landsiden, ser man en anden form og figur, end hvis man ser hende fra vandsiden. Hver synsvinkel er jo rigtigt. Man ser den samme figur, men den ser forskellig ud. Derfor handler det om, at få set på figuren fra flere sider, få perspektiveret sin synsvinkel. Og det sker jo ved at se sammen og at lytte sammen. så kan blive enige om, hvordan hun ser ud.
    Hvis man derimod "kun" ser på hende oppefra og nedad...fra luften...og fastholder, at sådan ser hun ud....uden at drøfte det med de andre SÅ har man tabt jordforbindelsen, og synsvinklen er ensidig.
    Sidstnævnte synsvinkel er desværre blevet alt for aktuel i den politiske debat og udmeldingerne fra vores øverst ansvarlige ledere. Bekymrende.
    Derfor:
    Rigtig go' vind med det værdifulde og spændende arbejde i "Bydelsmødre". Det er lige den slagt initiativer, der skal til.
    Vh. I.R.Bertelsen

Aftalen er landet: Bredt forlig om fordeling af satspuljereserven

Aftalen er landet: Bredt forlig om fordeling af satspuljereserven

AFTALT: Regeringen og resten af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige har besluttet at fordele penge fra resterne af satspuljen til udsatte i Grønland, ungekrisecentre, hjemløsefodbold og sikring af flere initiativer fra demenshandlingsplanen.