Forfatter: Civilsamfundet skal byde minoriteter indenfor

DEBAT: Civilsamfundet har en kæmpe og afgørende rolle, når borgere i parallelsamfund skal gå fra at være statsborgere til at blive samfundsborgere, der deltager i frivilligt arbejde, foreningsliv og bidrager med skat, skriver Ahmad Mahmoud.

Af Ahmad Mahmoud
Forfatter og maskinmester, Novo Nordisk

Aristoteles udtalte, at det civile samfund er kendetegnet ved at være et samfund af ligesindede og ligeberettigede borgere. Det er et sympatisk blik, men desværre ikke et afsæt, som kan bruges i integrationsfremmende øjemed i dag.

Meget har ændret sig siden oldtidens Grækenland, og billedet er et ganske andet i 2018 og i Danmark. Som udgangspunkt lever vi i et land, hvor ligeberettigelse i alle facetter sikrer demokratiet. Rammerne er sat for lige deltagelse, hvor det enkelte menneske har samme civile, politiske og sociale rettigheder.

Forenklet sagt har den enkelte borger i Danmark ytrings-, tros- og forsamlingsfrihed, stemmeret og endelig retten til fri uddannelse og velfærdsgoder som pension og sundhedsgoder. Problemet opstår ved begrebet "ligesindede".

Mange af os har et billede af Danmark, som i nationalromantiske vendinger beskriver en idyllisk lille andedam. Vi står sammen og ønsker det samme for Danmark.

Dette syn matcher ikke et multietnisk samfund, hvor forskellige overbevisninger skal trives side om side. Det matcher heller ikke et samfund, hvor parallelsamfund er en kendsgerning.

Fra statsborgere til samfundsborgere
Aristoteles skelnede ikke mellem staten og samfundet. Den almindelige opfattelse af civilsamfundet i dag er, at det er den almindelige borger, som er en aktiv deltagende part i den demokratiske beslutningsproces.

Minoriteten i vores omdiskuterede parallelsamfund er ikke sådanne borgere og altså ikke en del af civilsamfundet. Civilsamfundets borgere er kendetegnet ved at være samfundsborgere, og det vil sige, at de deltager i frivilligt arbejde, foreningsliv og naturligvis bidrager i form af skat.

Parallelsamfundet huser borgere, der kender deres juridiske rettigheder, men som ikke involverer sig ved deltagelse, og som derfor ikke giver igen. Dem kalder man for statsborgere.

Integration går ud på at ledsage folk over i samfundsborger-rollen, og her har civilsamfundet en kæmpe og afgørende rolle, for det handler om relationer og mødet med det anderledes.

Relation er i et integrationsperspektiv fundamentet, da første skridt på vejen er at blive mødt og føle sig velkommen. Parallelsamfundet og ghettoen er som udgangspunkt og selvfølgelig første stopklods.

Denne udfordring peger allerede på, at civilsamfundet ikke kan betragtes som en isoleret og selvstændig eksistens. Staten har blandet sig ved at skabe disse ekskluderende konstellationer, som vi oplever i mange sociale boligbyggerier.

Beboerne har omvendt ikke gjort modstand og brugt adskillelsen som hvilepude.

Civilsamfundet skal skabe kontaktflader
Når det er sagt, så er civilsamfundet heller ikke defineret ved at tage værtsrollen på sig. Kulturelle adfærdsmønstre er naturligvis forskellige, men min oplevelse af den almene dansker er ikke umiddelbart den imødekommende og rummende person.

Jeg husker tilbage på en barndom, hvor min mor ofte bankede på naboens dør med smagsprøver på arabiske lækkerbiskner. Disse blev venligt modtaget, men aldrig gengældt. Gaver blev afleveret ved døren, og min mor blev aldrig budt indenfor.

Denne envejs-flirt gør sig gældende i flere sociale lag, og jeg har højtuddannede venner, som i mere end 20 år har forsøgt at få venner blandt deres etnisk danske naboer uden held. 

Kulturmøder er ikke lette og kommer åbenbart ikke af sig selv, og vi mangler statslige og kommunale dating-tiltag, der kan etablere positiv kontakt.

Vi taler så meget om sammenhængskraften i det danske samfund. Den er truet, og vi har behov for, at civilsamfundet rækker ud og involverer "de andre" i sociale netværk, så der bliver skabt kontaktflader mellem de forskellige grupperinger.

Men mødet skal ske, og her skal staten blande sig ved at få opløst parallelsamfundet, få banet vejen til foreningslivet og sidst, men ikke mindst, få kommunerne og herunder skolerne, kulturinstitutionerne og socialforvaltningen til at samarbejde og endda inddrage et opdragende og inkluderende fokus.

Et eksempel kunne her være læreren, der bekymrer sig om en elevs sociale liv. Læreren skal ikke kun have et didaktisk perspektiv, men se det hele barn og inddrage forældre og kommunale samarbejdspartnere i hjælpen til eleven eller rettere mennesket.

Omvendt skal læreren også tale til civilsamfundet, som her er de etnisk danske forældre, og appellere til deres omsorg og medmenneskelighed.

Mennesker har et ansvar over for andre mennesker, men engang imellem glemmer vi det og har behov for en kærlig påmindelse.

Forrige artikel Socialborgmester: Frivillige skal skabe relationer, ikke kernevelfærd Socialborgmester: Frivillige skal skabe relationer, ikke kernevelfærd Næste artikel Jysk børneforsorg: Frivillighed skal være for alle Jysk børneforsorg: Frivillighed skal være for alle
  • Anmeld

    Poul Andersen · Pensionist

    Fint indlæg, gælder bare ikke for burhøns

    Et civilsamfund kræver suveræne borgere. Det har vi ikke i socialistisk centraliseret velfærdssamfund, hvor den enkelte kun har rettigheder og ikke nogle forpligtelser. Alle hovedreligioner byrder på en lærer om salighed, hvor det bringer mere salighed at give end at få. Denne salighed stjæles af politikkerne, som mod Grundlovens regler (§ 75, stk1) giver velfærd til alle i forventning om bedre valgresultater. Det er jo ren korruption, men synes tilladt, når alle partier gør det for at få regeringsmagten. Kunne vi bare få et folkedemokrati med suveræne borgere, så ville alle nye naboer i lokalområdet blive bedømt på, hvor meget tillid der kan skabes. Uden tillid kan nytilkomne blot rejse videre til næste by og prøve lykken der! Fritgående høns her det bedre end burhøns i sociale boliger.

  • Anmeld

    Hellmut Toftdahl · mag.art.

    Naivitet og åbenhed

    Smukke teoretiske overvejelser vedr. civilsamfundets imødekommenhed, men se hvad der sker i praksis, når "minoriteten" kupper sig ind i f.eks. beboerråd og straks afskaffer juletræer i boligområdet, alkohol til julefrokosterne, julegudstjenster i skolerne, medisterpølse på skolemadderne, kræver kønsopdelt svømning osv osv ... eksemplerne er legio på, at det er det danske civilsamfund, som skal bøje sig for "minoriteterne". En "minoritet" kan sagten majorisere sine omgivelser: Et enkelt spædbarn kan med sin hylen majorisere en hel trappeopgang med sin skingre tone. Vores indvandrede "minorieteter" majoriserer ofte etniske danskere, ikke ved fornuftig, respektindgydende adfærd, men ved skinger demonstration af vold og magtberedskab, som i bedste fald fører til "lukkede døre" i opgangen, i værste fald til enkeltpersoners vold mod tilfældige, personligt sagesløse, ofre.

  • Anmeld

    Michael Svennevig · Forfatter og dramatiker

    Flot debatindlæg

    Tak for dine fine betragtninger, Ahmad. Det er værdifuldt at du kommer til orde. Du har gjort dine egne erfaringer og disker ikke bare op med holdningsrelaterede ytringer (som andre gør her på tråden).
    For hvor er det bare let at falde ned i en færdigkørt rille.
    For at undgå det kræves først og fremmest åbenhed - og "en kærlig påmindelse" som du så fint runder af med at skrive.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Integration.

    Tja, det er meget godt ned integration, på er måde. Men det kræver også gensidighed, og den fornemmer jeg, ikke rigtigt er til stede fra mange, især muhamedanske indvandreres side.
    Det kan ikke være meningen at VI ensidigt skal lade os integrere hos indvandrerne, men det må nødvendigvis også gælde den anden vej. Det indebærer bl. a. at muslimer firer på deres egne dogmer, men det skal vi nok ikke stille for store forventninger til, i det tidsforskellen på deres liv, og på vores er alt for stor. (1400 år)

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Præcis sådan Hellmut Toftdahl - Gæsterne har en bringegæld

    Gæsterne må stikke fingeren i jorden og tilpasse sig ellers er de uvelkomne.