Debat

Forsker: Når minoritetsetniske unge ikke stemmer, nægter de at lade politikerne definere deres værd

Minoritetsetniske unge er hverken udemokratiske eller politisk apatiske, når de deltager i valg i mindre grad end majoritetsdanske unge. For nogle handler den politiske distancering om at tage magten tilbage og nægte, at deres værd skal defineres negativt af politikerne, skriver lektor Kristina Bakkær Simonsen.

Politikeres ord og signaler har magt – også i negativ forstand – til at forme unges forhold til det politiske, skriver lektor Kristina Bakkær Simonsen.
Politikeres ord og signaler har magt – også i negativ forstand – til at forme unges forhold til det politiske, skriver lektor Kristina Bakkær Simonsen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristina Bakkær Simonsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Borgere med minoritetsetnisk baggrund deltager i danske valg i langt mindre grad end majoritetsdanskere. Ved det seneste Folketingsvalg var forskellen i valgdeltagelsen mellem indvandrere og majoritetsdanskere på 15 procentpoint og mellem efterkommere og majoritetsdanskere på hele 21,2 procentpoint (85,6% af majoritetsdanskere, 70,6% af indvandrere og 64,4% af efterkommere stemte ved valget).

Disse forskelle er markante og især for efterkommergruppen bekymrende. Indvandrere, som er kommet til Danmark i deres ungdoms- eller voksenliv, har åbenlyst brug for tid, viden og socialisering for at komme ind under huden på et nyt politisk system.

Men for efterkommerne, som er født og opvokset i Danmark, som har haft samme skolegang og fået samme formelle indføring i samfundet som majoritetsdanske unge, ville vi forvente et langt højere deltagelsesniveau.

Selv når vi i statistiske analyser tager højde for en række sociodemografiske forhold, som for eksempel at efterkommergruppen er yngre end den gennemsnitlige majoritetsdansker, kan vi ikke forklare den store deltagelsesforskel.

Det handler ikke om politisk apati

Bred deltagelse i valg er centralt for det repræsentative demokratis funktionsevne og ses som en indikator på, hvor godt et politisk system er til at inkludere forskellige sociale grupper. Det danske demokrati har traditionelt sikret langt de fleste samfundsgruppers deltagelse – ellers kunne den generelle valgdeltagelse slet ikke være så høj.

Temadebat

Hvad betyder valgdeltagelsen for vores demokrati?

Det næste folketingsvalg er efter alt at dømme lige på trapperne. I den forbindelse sætter Altinget Civilsamfund fokus på valgdeltagelse og spørger:

  • Kan man få valgdeltagelsen endnu højere op? Hvordan? Og hvem er de rette aktører til denne opgave?
  • Er det overhovedet vigtigt at øge valgdeltagelsen? Er en høj valgdeltagelse garant for demokratisk lighed og repræsentation?
  • Hvem er de 10 til 20 procent, der står uden for det demokratiske fællesskab, der der foregår på valgdagen? Tager de et aktivt fravalg, eller er der strukturelle barrierer, som hindrer dem? Hvad betyder det, at dén gruppe ikke bliver repræsenteret?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten på Altinget Civilsamfund? Skriv til [email protected].

At deltage i valg er en politisk vane, som etableres i de tidlige voksenår. Herefter er det noget, vi gør, nærmest per automatik. Frygten er derfor, at det mønster, vi har set over de seneste mange valg med lav valgdeltagelse blandt minoritetsunge, kan blive permanent og resultere i en ophobning af politiske frustrationer og vedvarende (selv)eksklusion.

Når emnet har været til debat, er en typisk reaktion fra politikere og meningsdannere, at minoritetsunges lavere valgdeltagelse må være et udtryk for, at de ikke føler sig forpligtede på eller støtter op om demokratiets medborgernormer.

Forskning viser dog igen og igen, at efterkommere udtrykker mindst lige så stor tilslutning til demokratiske værdier som majoritetsdanskere, og samtidig tager de i høj grad stilling til politiske spørgsmål og forholder sig til samfundet og verden. De er altså hverken udemokratiske eller politisk apatiske.

Den hårde retorik gør politik angstfremkaldende

I stedet peger jeg på, at forklaringen på deltagelsesforskellen skal findes i den måde, som dansk politik har fungeret de seneste mange år.

Min forskning dokumenterer, at minoritetsunge oplever, at stramninger på indvandrings- og integrationsområdet kombineret med den politiske retoriks signaler sender et budskab om, at ”politikerne ikke kan lide os.”

Det er hverken udtryk for apati eller mangel på demokratisk sindelag, men at politisk engagement har store følelsesmæssige omkostninger for mange minoritetsunge

Kristina Bakkær Simonsen
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

Minoritetsunge er sjældent direkte berørte af de politiske stramninger, men de føler sig angrebet på et symbolsk plan: De har en opfattelse af at være uønskede og ikke at blive anerkendt for deres positive bidrag til samfundet.

Konsekvensen er, at det er forbundet med ængstelighed at følge dansk politik.

At se en politisk debat på tv eksempelvis, indebærer en risiko for at udsætte sig selv for de negative budskaber. Hvis minoritetsunge formaster sig til at mene noget på sociale medier, oplever de også ofte angreb, som snarere går på deres minoritetsetniske baggrund end deres holdninger.

Med andre ord bliver politik personligt, byrdefuldt og farligt. Modsat tager de fleste majoritetsdanske unge for givet, at de kan stille forventninger til det politiske system. For dem er politik abstrakt snarere end personligt, og selvom den politiske debat for nogle kan føles fjern, er det sjældent forbundet med ængstelighed at følge den.

Politikernes ord og signaler har magt

Disse forskelle i politikopfattelser udmønter sig for en del minoritetsunge i, at de trækker sig fra det politiske. Når politikerne taler negativt om dem, er det bedst ”at lukke ørerne,” som flere af dem siger.

Den politiske distancering handler altså om at tage magten tilbage og nægte at deres værd skal defineres negativt af politikerne. Desværre har det for nogle den konsekvens, at de ikke kun ”lukker ørerne”, men også holder sig væk på valgdagen.

Det er dog vigtigt at forstå, at det hverken er udtryk for apati eller mangel på demokratisk sindelag, men at politisk engagement – det at tage de politiske budskaber seriøst – har store følelsesmæssige omkostninger for mange minoritetsunge.

Min forskning minder os om, at politikeres ord og signaler har magt – også i negativ forstand – til at forme unges forhold til det politiske.

Samtidig understreger det vigtigheden af at give minoritetsunge plads til at være politiske og deltage i politiske samtaler, uden at de altid skal forholde sig til indvandrings- og integrationspolitik. Uddannelsesinstitutioner og ungdomsfællesskaber kan spille en stor rolle i at skabe et sådant rum.

Hvis Danmark også i fremtiden skal kunne bryste sig af at være et stærkt folkeligt demokrati, må vi sikre, at politik er inkluderende for alle slags unge.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristina Bakkær Simonsen

Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
PhD i Statskundskab (Aarhus Universitet, 2017), Cand.scient.pol (Aarhus Universitet, 2014), MSc Comparative Politics (London School of Economics and Political Science, 2013)

0:000:00