Debat

Frontløberne: Hverdagsaktivisme og frivillighed er langtfra det samme

DEBAT: Hverdagsaktivisme er det utæmmede engagement, hvor borgere skaber forandring uden en organisation til at udstikke retningen for dem. Derfor skal den også adskilles fra den professionaliserede frivillighed, skriver Torben Vinter fra Frontløberne.

Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Vinter
Leder af Frontløberne

I går kunne man her på Altinget: civilsamfund læse om initiativet Hverdagsaktivisterne, der giver udviklingshæmmede mulighed for at være frivillige i forskellige initiativer.

Det er et enormt godt, vigtigt og spændende projekt, som jeg ikke har det fjerneste imod.

Men desværre bidrager artiklens brug af begreberne frivillighed og hverdagsaktivisme til en begrebsforvirring, som er ærgerlig.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Som jeg skrev i et indlæg i september sidste år, lavede vi i Frontløberne sammen med Sager der Samler festivalen Rethink Activism. En begivenhed, der skulle sætte hverdagsaktivismen på scenen som ny bevægelse.

En af de primære grunde hertil var, at vi oplevede og til stadighed oplever en stigende professionalisering (og til tider også kommunalisering) af frivilligheden, hvor frivilligheden bliver sat lig med det "at tage en opgave, der er defineret af nogle andre og hjælpe med at løfte den pro bono". Ikke at der er det fjerneste galt med det. Det er fantastisk vigtigt og givtigt, at folk bidrager til samfundet og gør en indsats i positive fællesskaber, hvor alle kan være med – som de mennesker, de er, og ikke andet.

Hvis vi instrumentaliserer frivilligheden for hårdt, som der til tider er initiativer, der gør, er der risiko for, at opgaveløsningen sættes før formålet.

Torben Vinter
Leder af Frontløberne

Det utæmmede engagement
Men der er en bevægelse i gang, hvor der er nogle, der ikke blot indfinder sig i en organisation, som på forhånd udstikker rammer for, "hvad de skal bruge af ressourcer og kompetencer til at løfte en given opgave".

Det er dette "utæmmede" engagement, vi har kaldt hverdagsaktivisme, fordi det rummer mennesker, der bare går i gang med at skabe en forandring i deres hverdag – uden organisation og uden, at nogen har udstukket en retning for dem. De handler, fordi de ser noget i samfundet, de synes har behov for at blive ændret.

Denne del af det entreprenante civilsamfundsvækstlag har brug for et sprog. Og netop her er hverdagsaktivismen som begreb et godt sted at starte. Fordi det netop bidrager til at forstå en ny type forandringskraft i civilsamfundet, som er noget andet end den i stigende grad professionaliserede klassiske frivillighed.

Begrebet aktivisme er i Oxford English Dictionary defineret som "The policy or action of using vigorous campaigning to bring about political or social change".

Og netop den kraftfulde handling er det, der kendetegner hverdagsaktivismen; en social handlingskraft, der krydret med hverdagen skaber en positiv samfundsforandring nedefra.

Vidt forskellige metoder
Hverdagsaktivismen er altså konstruktiv og handlingsorienteret. Dens protest er positivt defineret ved en handling, der løser et problem.

Netop derfor er den væsentlig anderledes end frivilligheden, som den for eksempel er omtalt i gårsdagens artikel. Hos hverdagsaktivismen er retningen ikke udstukket med på forhånd definerede opgaver, og den er ikke låst til en organisation. I stedet er den båret af energi, handling og indignation, der konverteres til forandringsskabelse.

Man kan med rette spørge: Gør frivilligheden ikke også det? Jo, til dels. Men frivilligheden er som oftest defineret ved, at opgaven er defineret af en organisation og dennes ledelse.

Rationalet bliver derfor: Vi har denne opgave, der skal løses, og det skal vi bruge frivillige til.

På den anden side står hverdagsaktivisterne, der ikke kan rekrutteres, fordi der er et behov for at få tømt skraldespande på en festival. Nej, de bliver engageret i et projekt på grund af deres vilje til at skabe positiv samfundsforandring. Netop det formål kan synes at drukne, når frivilligheden sættes på formel i frivillige organisationer, og der ligefrem med fordel kan nedsættes rekrutteringsudvalg, som foreslået af Torsten Højmark Blunck Hansen fra Center for Social Frivillighed i en artikel på Altinget.

Jeg afviser ikke, at der ér et højere formål i det frivillige arbejde, uanset arbejdsopgaven, men metoden, vil jeg fastholde, er forskellig.

Et opgør med instrumentaliseringen af frivillighed
Hvis vi instrumentaliserer frivilligheden for hårdt, som der til tider er initiativer, der gør, er der risiko for, at opgaveløsningen sættes før formålet.

Hverdagsaktivismen er netop et opgør med denne instrumentalisering. Den opfordrer os til bare at gå i gang, fordi vi brænder for en forandring, og vi selv vil skabe den her og nu. Lidt karikeret kan man sige, at frivilligheden er det pæne og ordnede, mens hverdagsaktivismen er det vilde og utæmmede.

Jeg vil her til slut anbefale alle at læse Søren Bøllingtofts guide med fem trin til hverdagsaktivisme. Her skitseres fem anvisninger, der kan konverteres til handling her og nu. Det er vigtigt, at vi lærer at gribe denne nye bevægelse og måde at håndtere samfundsengagement på.

Bevægelsen er ikke på fast form og kan synes svær at håndtere. Men den kan give et springbræt til at forstå nogle af de udfordringer, det etablerede foreningsliv står i – og være en inspiration til at få flere med. Men dermed ikke sagt, at der kan og skal sættes lighedstegn mellem frivilligheden og hverdagsaktivismen.

Lad os se begreberne som to fætre og kusiner, der tilsammen er med til at give et mangfoldigt samfundsengagement, som både kan rumme de professionelt organiserede og de mere utæmmede organisationsformer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Vinter

Udviklingskonsulent, Uddannelses- og Forskningsministeriet, fhv. leder, Frontløberne
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2016)

0:000:00