Globalt Fokus: Et frit civilsamfund er fundamentet for demokrati. Det bør det også være for dansk udviklingspolitik

Det kræver, at civilsamfundet er en aktiv og strategisk partner i den kommende implementering af strategien, og at midler øremærkes til langsigtede stabile programmer med, igennem og for civilsamfundet.

I Globalt Fokus har vi tre bud på, hvordan Danmark implementerer den nye udviklingspolitiske strategi, så borgerdiplomati kommer bedst muligt i spil:

1. Støt civilsamfundets egenværdi

”Stærke, mangfoldige civilsamfund har værdi i sig selv”, står der sort på hvid i strategien.

Det er så helt utrolig vigtigt – ikke alene for udviklingssektoren, men for demokratiet – at vi har politikere på tværs af det politiske spektrum, som mener det, og arbejder for det.

Det kræver langsigtet og forskelligartet støtte, der er med til at sikre bredden og mangfoldigheden i civilsamfund, og som har lokale behov, prioriteter og ekspertise i førersædet.

For at opnå dette skal der findes en balance mellem på den ene side de danske strategiske mål og interesser og civilsamfundsorganisationers egne kerneaktiviteter og strategiske indsatser, der er lokalt funderet efter eget formål, på den anden side.  

2. Tal civilsamfundets sag i de internationale institutioner

I takt med at verdensorden ændrer sig, og antidemokratiske kræfter sætter sig på magten i flere og flere lande, får civilsamfundet sværere kår. Derfor ligger der en central opgave for Danmark i at være banefører for civilsamfundets råderum – altså ytrings-, forening- og forsamlingsfrihed.

Udfoldelse af civilsamfundets forandringskræft kræver plads og uafhængighed.

I implementeringen af den nye strategi bør Danmark indtænke dette i det klassiske diplomatiske arbejde ved at fortsætte med at sætte civilsamfundets råderum højt på dagsordenen – i egne, bilaterale og multilaterale sammenhænge.

Det gælder danske delegationer til internationale topmøder, i dialogen mellem embedsfolk og civilsamfundseksperter, i inddragelsen af lokalt civilsamfund gennem de danske ambassader – og ikke mindst i det myndighedssamarbejde, Danmark i højere grad engagerer sig i.

For den danske model inkluderer også anerkendelsen af et frit civilsamfunds merværdi.

Og endelig skal man på den internationale scene sørge for reel civilsamfundsinddragelse i for eksempel reformerne af FN og de multilaterale finansielle institutioner.

Her er det afgørende, at Danmark bringer sin gode erfaring aktivt i spil og er talerør for civilsamfundets stemme fra start til slut. Det gælder også i en EU-sammenhæng, hvor presset på civilsamfundet ligeledes stiger.

3. Lad os være en aktiv partner

Civilsamfundets borgerdiplomatiske kraft skal ikke ses og bruges isoleret, men på tværs af partnerskaber, indsatser, modaliteter og fora.

Ifølge den udviklingspolitiske strategi skal det nye ’Globalt partnerskab for Udvikling’ være et samlingspunkt, hvor de implementerende partnere skal give input og retning til virkeliggørelsen af strategiens målsætninger.

Dermed er der allerede lagt op til at inddrage civilsamfundet endnu mere strategisk.

For at sikre effektive og bæredygtige resultater er det afgørende, at civilsamfundet er med fra starten som en aktiv partner.

I Globalt Fokus ser vi gode muligheder for at denne strategiperiode bliver den tid, hvor Danmark viser, hvordan tværsektorielt samarbejde og inddragelse skaber bedre resultater. 

Det kræver plads til, at civilsamfundet både kan være en konstruktiv samarbejdspartner i projektimplementeringer – samtidigt med at det agerer vagthund, hvor der er brug for det – og at civilsamfundsorganisationer bidrager til at bygge broer mellem lokale befolkninger og danske partnere.