Kofoeds Skole: Civilsamfundet har ikke brug for ildsjæle

DEBAT: Civilsamfundet har nok mere brug for arbejdsmænd og kvinder med idealer end ildsjæle, der hurtigt brænder ud, skriver Robert Olsen.   

Af Robert Olsen
Forstander på Kofoeds Skole

Nogle mennesker mener, at ngo-verdenen bør drives af ildsjæle og idealister. Men dette er udbredt misforståelse.

Det er nemlig ikke nok blot at være drevet af den ”hellige ild” og tro inderligt på den sag, man arbejder for. Faktisk kan det skade sagen mere, end det gavner den.

Dette siger jeg med 30 års erfaring som leder af forskellige institutioner og organisationer i den sociale ngo-verden i bagagen.

Da jeg var blevet ansat i mit første lederjob på Mændenes Hjem, mødte jeg efter 14 dage en mangeårig fagforeningsformand, som sagde: ”Velkommen til! Jeg har mødt mange forstandere gennem årene, men aldrig nogen, der er nået pensionen. Enten bliver bestyrelsen, kommunen eller medarbejderne trætte af dem, og det ender altid med, at lederen bliver fyret. Men velkommen til alligevel.”

Selv har jeg mødt mange ildsjæle gennem årene, som har ramt muren, og som er gået på røvet og/eller er blevet fyret. Så helt forkert var den noget kontante udmelding nu ikke.

Ildsjæle brænder ud
For nogle år siden skulle jeg for eksempel holde et oplæg i en mindre ngo, som netop havde fyret deres leder. Ja, han var ligefrem blevet ekskluderet af foreningen.

Denne mand var en sand ildsjæl med fanen hævet højt og med mindre blik for andre folk og alt andet end ”ideen”.

Min refleksion til forsamlingen var, at ildsjæle har en tendens til enten af brænde ud eller også brænde alle i sin nærhed. Forsamlingen forstod godt billedet, og for mange blev det beskrivelsen af dét, som netop var hændt i deres ngo.

Men det sker desværre også i mange andre ngo’er, foreninger og sociale organisationer, at lederen i sin forblindelse for at nå målet, tilsidesætter god ledelse og samarbejde.

Min erfaring er, at der skal meget mere end bare passion til for at få det til at fungere. Hvis jeg skal tage et enkelt område op – som de færreste ledere synes er særlig sjovt og for dem bliver for hverdagsagtigt – så er det den daglige drift.   

Driftsviden er vigtig for at drive en organisation
Og hvorfor lige nævne drift. Jo, fordi en lang årrække i ngo-verdenen har lært mig, at ikke alle ledere holder af drift.

De holder af strategimøder, konferencer og kronikskrivning frem for at høre, mærke og føle, hvordan det går i organisationen, blandt medlemmer, medarbejdere og brugere.

Får man husket alle de små, men nødvendige samtaler med medarbejderne? Får man læst de sidste kritiske revisionsrapporter? Eller overlader man det til andre? Får man talt ikke kun med pressen, men også til fagkundskaben og medarbejderne?

Driftsviden eller driftsopgaver skal der ganske enkelt være styr på for at kunne drive en organisation.

Der skal være styr på økonomi, revision, regnskabsprocedure, MUS-samtaler, samarbejdsudvalg (nogen tror, det ikke gælder i en ngo-verden), overenskomster (nogen mener ikke, det gælder ngo-verdenen), ordentlige ansættelsesprocedurer (og ikke bare ansætte venner eller folk fra ens eget netværk) og kommunikationen internt.

Når man sætter pæne ord på begreber og taler om good governance, så er det måske netop vigtig, at man ikke kun, som Steen Hildebrandt skriver i Altinget 11. september 2019, laver et værditjek i ngo'erne, men at man har blikket for, om ledelsen rent faktisk forstår, hvad det vil sige at drifte en organisation – der samtidig er en idealistisk virksomhed.

Det kræver arbejde. Meget arbejde. For der forlanges mere. I virkeligheden er der nok mere brug for arbejdsmænd/-kvinder med idealer end ildsjæle.   

Forrige artikel Bedre Psykiatri: Regler for good governance er det første skridt i en nødvendig tillidsreform Bedre Psykiatri: Regler for good governance er det første skridt i en nødvendig tillidsreform Næste artikel Formand: Danmark mangler politiske ambitioner for social innovation Formand: Danmark mangler politiske ambitioner for social innovation
Fond giver coronapakke til syv foreninger

Fond giver coronapakke til syv foreninger

BEVILLING: Fond giver i alt 6,2 millioner kroner til syv civilsamfundsorganisationer for blandt andet at sikre, at de ikke lukker aktiviteter ned på grund af coronakrisen.