Kommentar: Derfor tror Altinget på civilsamfundet

De er overalt, civilsamfundets organisationer: Frivillige træner vores børn i fodbold, badminton og gymnastik. Foreninger hjælper skolesvage unge gennem lektierne og gør de lange timer kortere for ensomme ældre. Fonde bevilger penge til socialt arbejde, klimaindsatser, kultur, forskning, uddannelse og erhvervsudvikling. Og socialøkonomiske virksomheder skaber rummelige arbejdspladser, hvor også de udsatte, dem med diagnoser og de skæve eksistenser kan bruge deres evner. 

Den oversete mørtel
Civilsamfundet er en mangehovedet organisme, der hver dag, året rundt, utrætteligt gennem sine forskelligartede aktiviteter kitter vores samfund sammen. Civilsamfundet er mørtlen mellem murstenene. Uden den indsats ville bygningen skvatte sammen. 

Alligevel er det, som om al den summende aktivitet går ubemærket hen. Når regeringen lancerer et finanslovsudspil, kan man end ikke med den skarpeste lup få øje på en anerkendelse af indsatsen. Tværtimod lægger regeringen op til at spare på åbenlyst samfundsgavnlige indsatser som Natteravnene og Bydelsmødrene – næppe af ond vilje, men nok snarere fordi nogen havde glemt, at de fandtes. Det er på ingen måde et enkeltstående eksempel: Når regeringen for eksempel fremlægger en strategi mod parallelsamfund, står der ikke et ord om, hvordan alle de mange foreninger, der arbejder for at gavne integrationen, skal bringes i spil. 

Og sådan kunne jeg blive ved. Civilsamfundet er usynligt. Som mørtlen mellem stenene er det der bare. Ubemærket. Overset. Men livsnødvendigt!

Sat på kortet
På Altinget har vi i nu tre år dækket civilsamfundet tæt. Som det første medie i Danmark satte vi os for at følge civilsamfundets aktiviteter og stille spørgsmål til de vilkår, de opererer under. Det gjorde vi, fordi vi har en indgroet tro på civilsamfundets betydning og værdien af de mange sysler, de kaster sig over – hver dag. Bare fordi de ikke kan lade være. 

Vi tror på, at frivillige kan tilbyde noget helt andet end ansatte medarbejdere, ganske enkelt fordi de kommer med en anden form for motivation. De er der, fordi de har lyst. Og kun derfor. 

Og vi tror på, at værdien af civilsamfundets indsats er meget større end summen af alle de enkelte aktiviteter. For når udviklingshæmmede henter, vasker og bringer vasketøj til ældre beboere i et boligområde i Aarhus, er det mere end blot en måde at få udsatte mennesker i arbejde. Det er en social aktivitet, der binder beboerne i området sammen, skaber tryghed for de ældre og mindsker ensomheden. Civilsamfundet skaber med et stort ord sammenhængskraft. Det er mørtlen, der holder murstenene på plads.

En hyldest til civilsamfundet
På Altinget tror vi på civilsamfundet. Vi tror på, at et stærkt, kompetent civilsamfund er af altafgørende betydning for at få løst de tusinder og atter tusinder af hver for sig undselige opgaver, som får samfundet til at hænge sammen. 

Derfor fortsætter vi med at dække civilsamfundet tæt. Med kritisk journalistik, fordi alle har godt af at blive stillet til regnskab. Og med konstruktiv journalistik, fordi der er brug for at få spredt den viden, de ideer og de resultater, der bliver skabt i civilsamfundet.

Af samme grund er vi med til at arrangere Civilsamfundets Fællesdag. Et fælles forum for deling af viden og inspiration på tværs af sektorer og nicher i civilsamfundet. 

Målet er, at alle går lidt klogere hjem derfra, med ny inspiration og redskaber til at gøre deres arbejde bare en lille smule anderledes og forhåbentlig også lidt bedre. Jo mere kompetent alle i civilsamfundet arbejder, jo større gavn kan de gøre. 

Samtidig er målet med Civilsamfundets Fællesdag at hejse et kæmpe flag for de mange organisationer, der skaber betydelige samfundsresultater på daglig basis, og de mange danskere, der hver dag lægger en million timer i at kitte vores samfund sammen. Et flag, der ikke er til at overse. Uanset om man sidder på den ene eller den anden side af Borgens tykke mure. 

Det er på tide at vie mere opmærksomhed til mørtlen mellem murstenene. Ikke kun fordi civilsamfundet fortjener det. Men fordi vores samfund har brug for det.