Civilsamfundets Fællesdag er udsolgt – selv Mette og Kristian kommer

Der var kø ved billetlugen, billedligt talt, da pladserne ved civilsamfundets første vidensfest, Civilsamfundets Fællesdag, blev udbudt til salg. Selv om konferencen er rykket over i større lokaler i DGI-Byen, har Altinget og Sivil måttet melde udsolgt en måned før selve dagen.
"Det er fantastisk at opleve den store interesse for Civilsamfundets Fællesdag. Det bekræfter vores formodning om, at civilsamfundet hungrer efter at dele viden og værktøjer og ikke mindst sætte fokus på de fælles interesser, som eksisterer på tværs af organisationer, foreninger og bevægelser," siger Lasse Alfastsen og Camilla Schwalbe, partnere i Sivil og to af idémagerne bag Civilsamfundets Fællesdag.
Flere end 400 mennesker samles tirsdag 2. oktober for at udveksle viden, erfaringer og inspiration, der skal sætte civilsamfundet endnu bedre i stand til at opfylde sine mangeartede formål.
Blandt dagens talere er Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, som vil give deres bud på civilsamfundets rolle i dagens Danmark. Filantroperne Cynda og Marcel Arsenault sender en videohilsen fra USA. Og konferencier er rapperen Per Vers, som vil samle dagens tråde.
Se hele programmet til fællesdagen her.
Videndeling på seks faglige spor
Vigtigst af alt er måske de seks faglige spor, hvor deltagerne på konferencen kan arbejde fokuseret på at dele viden om blandt andet unges engagement i samfundet, frivillighed og velfærdsstat og verdensmålene.
Sporene er udviklet i samarbejde med en række aktører i civilsamfundet, som også står for afviklingen af de enkelte workshops.
Civilsamfundets Fællesdag arrangeres af Altinget og det socialøkonomiske kommunikationsbureau Sivil i fællesskab og er støttet af Tuborgfondet.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling





























