Læge: Løbende næse, skoldkopper og øjenbetændelse. Syge børn presser familier ud i urimelige valg

Malene Lindholmer Nepper
Læge, Region Hovedstaden, medforfatter til bogen "Sådan gør vi det lidt bedre", kapitlet "Ret til barn syg, når barnet er syg"
Når børn bliver syge, har de brug for ro, omsorg – og tid.
Som læge ser jeg dagligt, hvordan den nuværende ordning om barnets første sygedag presser familier ud i urimelige valg.
Når retten til barnets første eller anden sygedag er brugt, står forældre tilbage med dårlige muligheder: Enten sender de et halvsygt barn i institution på Panodil og krydser fingre, eller også må de selv melde sig syge eller finde på andre kreative løsninger.
Ingen af delene er hverken sundt for børn, forældre eller folkesundheden.
At holde syge børn hjemme beskytter både barnet selv, deres kammerater og hele institutionen.
Malene Lindholmer Nepper
Læge og forfatter
Under covid-19 blev det en samfundsnorm, at syge voksne skulle blive hjemme for at minimere smitte. Erfaringerne viser, at færre smittede gav færre sygedage samlet set.
Den logik bør vi overføre til børn: At holde syge børn hjemme beskytter både barnet selv, deres kammerater og hele institutionen.
Svigter børnenes behov for tryghed
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn holdes hjemme i mindst et døgn efter endt feber eller diarré.
Det er desværre svært for mange familier at overholde dette med de nuværende regler for barns sygedage.
Ignorerer vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger, risikerer vi øget smittespredning hos daginstitutionens øvrige børn og personale – samt nye sygdomsperioder hos barnet.
Et barn sendt for tidligt tilbage kan derfor både gøre sig selv og andre syge – hvilket i sidste ende fører til flere sygedage og højere omkostninger for samfundet.
En undersøgelse fra Odense Kommune viser, at børn i snit er syge 12 dage om året.
Ofte er barnet syg i flere dage af gangen, og det er velkendt, at skoldkopper kan tage over en uge.
Alligevel har danske forældre i dag kun en lovsikret ret til barnets første sygedag – i mange overenskomster dog to dage med løn.
Det er ikke tilladt for to forældre at tage "barns første sygedag" i forlængelse af hinanden. Og mange af vi forældre har ikke et arbejdsliv, der muliggør hjemmearbejdsdage eller flekstid.
Bedsteforældre var engang en naturlig støtte, men virkeligheden har ændret sig. Mange i bedsteforældregenerationen arbejder stadig, bor langt væk eller har deres eget helbred at tage hensyn til.
At forvente, at familienetværket kan bære ansvaret alene, er urealistisk – og det svigter børnenes behov for tryghed.
Borgerforslag presser på
Som praktiserende læge ser jeg også konsekvenserne i konsultationen: Forældre presser på for antibiotika – ikke fordi de ikke stoler på vores faglige vurdering, men fordi de håber på en hurtigere helbredelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejde.
Det sker på trods af, at antibiotika sjældent er nødvendigt ved de mest almindelige infektioner som øjenbetændelse, mellemørebetændelse og halsbetændelse.
Overforbrug af antibiotika kan føre til øget resistens – en af de største trusler mod global sundhed. Virkeligheden er løbet fra vores regler.
At holde fast i en forældet model på grund af frygt for misbrug er ikke en løsning.
Malene Lindholmer Nepper
Læge og forfatter
Heldigvis viser et nyt borgerforslag om udvidet ret til pasning af syge børn, der fik 50.000 underskrifter på kun tre dage, at befolkningen ønsker forandring.
Arbejdsgiverne vil formentlig ikke tabe på mere fleksible løsninger.
Hos Norlys, hvor man indførte ubegrænsede barns sygedage i 2023, steg medarbejderfraværet kun med ti minutter per medarbejder per måned – ud af en fuldtidsmåned på over 9.000 minutter – hvilket viser, at fleksibilitet kan implementeres uden væsentlige tab.
Vi bør indføre en lovsikret ret til pasning af syge børn – inspireret af Norge – hvor hver forælder får ti årlige dage per barn og 15 dage per forældre ved flere børn. Eneforsørgere skal naturligvis have flere.
Det vil være en investering i børns sundhed, familiers trivsel, folkesundheden og ligestillingen.
At holde fast i en forældet model på grund af frygt for misbrug er ikke en løsning. Det er en tilsidesættelse af børns behov og en daglig udfordring for tusindvis af familier.
Børn bliver syge. Det kan vi ikke ændre. Men vi kan ændre rammerne, så sygdom håndteres med omsorg, ikke panik.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer
- Dansk version af EU-strategi, investering i folkeoplysning og fokus på private penge. Det ønsker aktører af ny regering


























