Debat

Medborgerne: Et good governance-regelsæt er ikke svaret på civilsamfundets ledelsesskandaler

DEBAT: Problemet i civilsamfundsorganisationerne er ikke entydige, og de kræver derfor heller ikke blot et regelsæt. Der er andre oplagte steder at handle for at løse vores udfordringer, skriver Ruth Gøjsen.

Det er dybt problematisk, at installere et regelsæt for good governance som svaret på civilsamfundets problemer omkring ledelse, skriver Ruth Gøjsen.
Det er dybt problematisk, at installere et regelsæt for good governance som svaret på civilsamfundets problemer omkring ledelse, skriver Ruth Gøjsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ruth Gøjsen
Forkvinde og medstifter af Medborgerne

Over det sidste år er historierne om dårligt arbejdsmiljø og ledelse rullet henover civilsamfundet, og det er derfor med rette, at der sættes fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre - og hvordan vi får løst de alvorlige problemer, som er i sektoren.

Men det helt store spørgsmål er, om udarbejdelse af regler og procedurer, som er indholdet i good governance komiteens arbejde, er svaret på de problemer.

Der er ingen tvivl om, at nogle af de sager, som har fyldt over særligt det seneste år, kunne have været stoppet før, med både større transparens og en bestyrelse, som var bedre i kontakt med trivsel.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du lyst til at deltage i debatten? Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men samtidig er det også dybt problematisk at installere et regelsæt som svaret på de problemer, der er.

Hvad kan vi lære af den offentlige sektor?
Det trækker mindelser til indtoget af new public management (NPM) i den offentlige sektor; for lidt styr på pengene og behov for at styre bedre og mere effektivt.

Rundt om i flere af de små sekretariater, hvor man ikke engang har fuldtidsansatte, er det fuldstændig urealistisk, at man hverken kan forholde sig til eller overholde et sæt regler om good governance.

Ruth Gøjsen
Forkvinde og medstifter af Medborgerne

Sidenhen har et hav af forskere peget på, at NPM ikke fungerer, og i den offentlige sektor erfarer man, at det er vanskeligt at af-implementere en styringsteknologi, fordi den gennemsyrer både strukturen og kulturen, og ikke mindst evnen til tænkning og til at praktisere god praktisk dømmekraft i den enkelte situation. Det gælder på alle organisatoriske lag.

Der er god grund til at have NPM i baghovedet, når vi diskuterer, om good governance er svaret på vores problemer. For problemet i civilsamfundsorganisationerne er ikke entydige, og kræver derfor heller ikke blot et regelsæt. Mit bud er, at der er andre oplagte steder at handle for at løse vores udfordringer.

Den gordiske finansieringsknude
I spændet mellem dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse ligger der en kerneproblematik, som omhandler finansiering. For rigtig mange organisationer er det en uoverstigelig udfordring at sikre driftsmidler.

Nye projekter har altid forrang i finansieringslogikken. Det producerer øget prekarisering, utydelig og rammeløs ledelse, genopfindelse af organisationen om og om igen.

Det skaber en øget usikkerhed hos medarbejderen, både på job og kerneopgave. Første skridt i at løse vores organisatoriske problemer må være her - med hensyn til både de organisationer, som tager imod offentlige midler, og dem som min egen, som ikke gør.

Lad en komité starte et arbejde om denne problematik.

Læs også

Vi skal sige fra over for dårlig ledelse
Det er en fejlslutning i at tro, at dårlig ledelse kan og skal løses af flere procedurer og regler, og at der er en lineær kausalitet mellem bureaukratisering og professionalisme. Det er der ikke.

Vi har i civilsamfundet en stor udfordring i, at vi mangler bedre og dygtigere ledelse. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal hyre ledere uden for sektoren, men det betyder, at vi skal lade være med at ansætte ledere, som efterlader deres tidligere organisation i kaos.

Det betyder også, at vi skal sætte øget fokus på, hvordan vi udvikler vores ledere og gør dem dygtigere, med andet end at forsyne dem med værktøjer til anerkendende kommunikation og flere regler.

Lad os skabe stærke mentorrelationer mellem bevist dygtige og erfarne ledere og nye ledere.

Lad os træne vores ledere i at øge deres kapacitet til refleksion og evne til at indgå i interaktioner med medarbejdere og spørge og lytte til deres feedback og bud på, hvad organisationen har brug for.

Fælles løsninger frem for generetiske retningslinjer
Det er mit indtryk, at man rundt om i civilsamfundsorganisationerne har negligeret vores stærke danske tradition for fagligt arbejde. Lad os invitere de faglige organisationer inden for døren og sikre, at vi faktisk har ordentlige overenskomster.

For Medborgerne var det en forudsætning for, at fagforeningerne ville samarbejde for os. Processen var stort set uproblematisk, og det er en god sikkerhed også som arbejdsgiver, at fagforeningen har nikket ja til vilkårene.

I større organisationer giver det tilmed anledning til, at man som leder opfordrer til en faglig klub blandt medarbejdere til valg af en tillidsrepræsentant, som man som leder også aktivt kan bruge som en medspillende modspiller; en der hele tiden ved, hvad der rør sig blandt medarbejderne, som har ret og sikkerhed til at sige fra, og som sammen med lederen vil gøre sit bedste for både kerneopgave, trivsel og kollegerne.

Byg en stærk struktur, med et MED-system. Både fordi erfaringen tilsiger os, at det kan skabe nogle af de mest afgørende forandringer på arbejdspladsen, men også fordi at problemer på arbejdspladsen løses bedst ved, at vi sætter os rundt om et bord, taler ærligt om det, som det er, og løser det i samspil, frem for bredt at implementere generiske retningslinjer.

Husk de små organisationer
Slutteligt vil jeg minde om, at civilsamfundet udgøres af langt mere end de store bastioner med de tunge maskinrum. Alle de små organisationer rundt omkring i landet udgør samlet set en relativ stor masse, som der ikke kan sættes et tydeligt mærkat på.

Der er en grund til, at vi siger, at i Danmark kan to mennesker ikke mødes uden at starte en forening. Men denne store, relativt usynlige, mængde glemmes stort set altid, når lederne fra de store organisationer taler om behov.

De store organisationer har et ansvar for at huske, at der er et væld af organisationer, som ikke ligner dem. Derfor må de stoppe med at generalisere ud fra, hvordan de selv fungerer.

Rundt om i flere af de små sekretariater, hvor man ikke engang har fuldtidsansatte, er det fuldstændig urealistisk, at man hverken kan forholde sig til eller overholde et sæt regler om good governance.

Kunne vi til gengæld få hjælp til at løse den gordiske finansieringsknude og sikre, at vi bliver dygtige ledere, får organisationer med stærke tillidsrepræsentanter, så tror jeg vi er på vej til at skabe bedre organisationer og arbejdspladser i vores sektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ruth Gøjsen

Organisationschef, DeltagerDanmark & Teknologirådet
cand.merc.psyk. (CBS 2014)

0:000:00