Nordiske menneskerettighedschefer: Over halvdelen af danskerne kan ikke nævne én menneskerettighed

Hvorfor er dette vigtigt nu?

I de senere år har menneskerettigheder mødt politisk modstand i Skandinavien, som i andre dele af verden. Spørgsmål om indvandring og national sikkerhed har præget debatten og givet anledning til at diskutere menneskerettighedernes betydning, rammer og mulige indskrænkninger.

Hertil tester globale udfordringer som digitalisering, krig i Europa, økonomisk usikkerhed, klimaforandringer og pandemier menneskerettighedernes modstandskraft og synliggør mangler i det sociale sikkerhedsnet.

Derfor er det særligt vigtigt at undersøge, om disse debatter gør indtryk i Skandinavien. For hvis man kender sine rettigheder, kan man kæmpe for dem og sige fra, når de krænkes.

Svagt kendskab

Der er flere ligheder, men også væsentlige forskelle mellem de tre lande.

53 procent af de danske respondenter angiver, at de ikke kan nævne en eneste konkret menneskerettighed.

Louise Holck, Fredrik Malmberg og Adele Matheson Mestad
Direktører i hhv. Institut for Menneskerettigheder, Institut for Mänskliga Rättigheter og Norges institution for menneskerettigheder (NIM).

Svenskere angiver at have det højeste kendskab til menneskerettigheder og er i højere grad i stand til at nævne en konkret menneskerettighed end nordmænd og danskere.

Henholdsvis 35 procent af de svenske, 42 procent af de norske og 53 procent af de danske respondenter angiver, at de ikke kan nævne en eneste konkret menneskerettighed.

Ikke overraskende er ytringsfrihed den rettighed, der er mest kendt i alle tre lande. Overordnet er der flest svenskere og færrest danskere, der ser forskellige menneskerettigheder som truede.

En tilbagevendende kritik i de tre skandinaviske lande går på, at menneskerettighederne træder ind og begrænser politikeres handlerum. Undersøgelsen tyder dog på, at der er begrænset opbakning til denne kritik.

Kun 17 procent i Norge, 20 procent i Danmark og 25 procent i Sverige er enige i, at menneskerettigheder sætter for store begrænsninger for, hvad politikere kan bestemme, mens omkring dobbelt så mange er uenige i dette udsagn.

Undersøgelsen viser dog, at den principielle støtte til menneskerettigheder ikke nødvendigvis forhindrer folk i at acceptere indskrænkninger i deres egne rettigheder.

For eksempel er en betydelig andel villige til at tolerere myndighedsovervågning af elektronisk kommunikation, hvis det kan bekæmpe kriminalitet: 39 procent i Norge, 41 procent i Danmark og 45 procent i Sverige.

Disse høje tal hænger sandsynligvis sammen med befolkningernes store tillid til offentlige myndigheder. Samtidig er det dog bekymrende, at et mindretal har ændret deres adfærd på internettet af frygt for overvågning fra myndighederne.

Dette peger på, at det lægger en dæmper på ytringsfriheden, som kan svække vores demokrati over tid.

Stadig meget at kæmpe for

Uanset hvad er omtrent halvdelen af respondenterne enige om, at de skandinaviske lande er de bedste i verden til at sikre menneskerettighederne.

Men der er stadig meget at kæmpe for, mener skandinaverne. I alle tre lande er der en udbredt opfattelse af, at særligt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er udsatte.

Menneskerettigheder er fundamentet i vores demokratier, men de kan aldrig tages for givet.

Louise Holck, Fredrik Malmberg og Adele Matheson Mestad
Direktører i hhv. Institut for Menneskerettigheder, Institut for Mänskliga Rättigheter og Norges institution for menneskerettigheder (NIM).

Rettigheder som retten til sundhed, et bæredygtigt miljø, frihed fra diskrimination og social sikkerhed er blandt de rettigheder, flest opfatter som truede i hvert af landene.

Dette fokus kan afspejle bekymringer for stigende ulighed, international ustabilitet, klimaforandringer og en oplevelse af, at velfærdsstaten er under pres.

Respondenter med det højeste kendskab er også dem, der i særlig grad ser udfordringer i deres egne lande. Dog har de også større tillid til offentlige institutioner i forhold til at overholde menneskerettighederne.

De, der har større kendskab til menneskerettigheder, er også mere støttende. De er mere tilbøjelige til at mene, at menneskerettigheder er vigtige, at de afspejler deres værdier, og at menneskerettigheder har bidraget til positive forandringer i deres hjemland.

Mere viden om rettigheder

Menneskerettigheder er fundamentet i vores demokratier, men de kan aldrig tages for givet.

Øget viden i befolkningen og en mere målrettet politik er nødvendig for at møde udfordringer som klimaforandringer, digitalisering og stigende ulighed.

Undervisning i og fokus på menneskerettigheder i den offentlige samtale er afgørende for at sikre, at menneskerettighedsbeskyttelsen forbliver robust.

De skandinaviske lande har mulighed for at bevare deres position som førende på menneskerettigheder.

Men det kræver, at vi erkender egne svagheder og handler, når det er nødvendigt, så menneskerettighederne former, hvem vi ønsker at være.