Ny model fra Dansk Erhverv skal føre civilsamfundet fra udvikling til drift

Et friskt notat fra Dansk Erhvervs branchenetværk for frivillige og sociale organisationer kaster nyt lys over en kendt problemstilling.

Nemlig at satspuljen er afskaffet. Og at ingen endnu har fundet ud af, hvad der skal erstatte den.

“Man kastede en bold op uden at gribe den igen. Hvordan skulle man nu hente finansiering? Hvordan ville man sikre en balance mellem hensynet til drift på den ene side og behovet for udvikling på den anden,” spørger politisk konsulent i Dansk Erhverv Rasmus Kjærhus Nørgaard.

Og ud fra konstateringen af, at svarene ikke fandtes, har erhvervsorganisationen nu forsøgt selv at fremskaffe dem.

Afprøvning, modning, forankring
Notatet består af en række principper for udkrystalliseringen af den unavngivne reserve, der fra efteråret afløser satspuljen. Heri understreges det blandt andet, at reserven skal skabe langsigtede, bæredygtige rammer for civilsamfundets arbejde.

Find principperne i boksen til højre for artiklen.

Men Dansk Erhverv giver også et bud på en konkret model for udvikling af levedygtige projekter. Modellen består af tre faser:

• En afprøvningsfase, hvor nye og innovative projekter har mulighed for at blive afprøvet og evalueret, og hvor en del af støtten målrettes kapacitetsopbygning i organisationen for at styrke grundlaget for modning og forankring
• En modningsfase, hvor projekter fra forsøgsfasen, som der vurderes fortsat at være behov for, og som lever op til formål og mål for målgrupperne, får mulighed for at fortsættes/udvikles og evt. blive bredt yderligere ud. Nye og innovative projekter, som vurderes at være udover afprøvningsfase, eksempelvis projekter udviklet for fondsmidler eller i udlandet, kan også støttes i modningsfasen
• En mulighed for forankringsfase, hvor veldokumenterede tiltag med afsæt i evaluering har mulighed for – i forligskredsen – at overgå fra projektstøtte til en varig grundfinansiering på finansloven

“Modellen er inspireret af den socialpolitiske teori om lovende praksis. Tanken er, at man har en række projekter, som man ved virker, men som ikke kan bevises med hardcore evidens. Her kan man bruge de tre faser til at vise, at projekterne kan klare sig i større målestok. Og derefter brede dem endeligt ud,” siger Rasmus Kjærhus Nørgaard.

Han understreger, at det, for at modellen kan fungere, er afgørende, at der findes midler på finansloven til at sikre varig grundfinansiering, dels af vellykkede projekter fra modningsfasen. Dels af organisationer, som ikke umiddelbart har mulighed for finansiering fra andre, og som ud fra en vurdering af målgruppe og organisatorisk kapacitet må vurderes at være egnede.

Mads Roke: Fornuftige princippper
Notatet fra Dansk Erhverv er langt fra det første forsøg på at sætte retning for satspuljens afløser. Tidligere har både Sind og Danske Handicaporganisationer lagt deres bud på bæredygtige alternativer frem: Hvad enten det er i form af en politisk uafhængig fond eller en pulje med stærkere fokus på sociale opgaver.

Frivilligrådet har også i flere omgange været på banen med anbefalinger til good governance i civilsamfundet. Og formand Mads Roke Clausen kan nikke genkendende til en række af principperne fra Dansk Erhverv.

“Jeg synes, at det er grundlæggende fornuftige principper, som lægger sig op af nogle af de tanker, som vi selv er kommet med,” siger Mads Roke Clausen.

Han deler erhvervsorganisationens opfattelse af, at Christiansborg har forsømt at stable et politisk alternativ på benene.

“Både frivilligrådet og netværket har en opfattelse af, at politikerne ikke tager ansvar for den situation, som vi er havnet i. Mai Mercado melder ud, at der vil blive forhandlet en afløser på plads efter valget. Men nu ser det ud til, at vi risikerer at gå på sommerferie uden at have en ny regering klar. Og så kan jeg godt frygte, at vi skal langt hen på efteråret, før vi bliver præsenteret for det lovede alternativ,” siger han.