Forsker: Frivillige kan blive klar til kriser ved at gøre som de polske spejdere

Alle frivillige handlede først som enkeltpersoner, dernæst spejdere.

Via private netværk og sociale medier fandt de oplysninger om, hvor og hvordan de kunne hjælpe.

De tog spejderuniform og tørklæde på og mødte op på centrale steder i Krakow uden helt at vide, hvad det var de kunne hjælpe med.

Spejderidentiteten er vigtig. Det handler om, at polske spejdere opleves som del af beredskabet, så uniformen skaber en tillid, som hjalp de frivillige i deres kommunikation med flygtninge og myndigheder.

Men uniformen synliggør også fællesskab mellem de frivillige, så ingen oplevede at stå alene i et hav af mennesker på flugt. Det har betydning for de frivilliges mentale sundhed.

Flere frivillige i front

Spejderne ankom til kaos. Ved grænsen var der lange køer af flygtninge uden et nationalt eller internationalt beredskab klar til at tage imod dem.

Der skulle organiseres mad og vand til tusinder af mennesker, et sted familier kunne sove, fysisk og psykisk førstehjælp og et system til at registrere nyankomne.

Det sidste var for at undgå, at et medlem af en familie blev samlet op af en privatbilist og kørt til Italien, mens andre blev sat på en bus til Danmark.

En krigskorrespondent fortæller, hvordan hun organiserede sammen med en lokal spejderchef. Frivillige fra hele landet kunne melde sig til spejdernes 'grænsepatrulje'.

Her var opgaverne at gøre rent, smøre sandwich, indrette overnatningspladser i det supermarked, der fungerede som modtagecenter, og så have et blik for ældre flygtninge eller børn.

Spejdere med ukrainsk eller russisk baggrund blev udtaget til centrets Information, som blandt andet stod for transport videre i Polen eller Europa.

Der er ingen tvivl om, at det var hårdt for unge ledere at stå som ansvarlige i et flygtningecenter. Men samtidigt understreger de frivillige, at de havde udviklet deres færdigheder igennem ledelse af en patrulje eller trop på lejr.

I Ukraine-indsatsen fik spejderne testet deres evner under yderst vanskelige forhold. Men de unge voksede med opgaven og fortæller stolt om, hvordan de gjorde en forskel for mennesker i nød.

Civilsamfundet er mindre beredt

I Krakow samledes de frivillige den første uge på Stadion. Her ankom borgere med billæs af donationer til Ukraine. Så der var brug for folk til at sortere, hvis tøjet ikke bare skulle ende i store bunker, der efter et par dage med polsk vinter kunne kasseres.

Kommunen kontaktede spejderne, som påtog sig opgaven med at koordinere og pakke. Alle kunne være med, fra en patruljeleder på 17 år til distriktschefen.

Som borgere i en velfærdsstat er vi vokset op med, at 'staten' klarer humanitære og miljømæssige kriser.

Hanne Tange
Lektor, Aalborg Universitet

Fællesskab er afgørende for, at spejderne kunne løfte den kæmpe opgave med at sikre humanitær hjælp i de første uger, inden internationale organisationer som Unicef ankom.

Lige så vigtigt var spejdernes status som en etableret forening med kontakter til lokale og nationale myndigheder.

Som forening kunne spejderne tilbyde en organiseret indsats. Det adskiller Ukrainehjælpen fra de mange, lidt tilfældige private initiativer, der prægede Syrienskrisen i 2015.

På nationalt niveau kunne man således koordinere brugen af ressourcer, planlægge krisekommunikation samt sikre opmærksomhed på frivilliges træning og mentale sundhed.

Også danske spejdere har igennem årene bidraget til beredskab igennem deltagelse i eksempelvis Bloddonorkorpset eller Spejderhjælpen.

I de senere år har vi set humanitært arbejde i forbindelse med 'Refugees Welcome' 2015, Covid-19 fra 2020-21 og Ukraine 2022. Så ja, det giver bestemt mening at tænke spejdere med i beredskabet.

Men der er ingen tvivl om, at det danske civilsamfund er mindre beredt. Som borgere i en velfærdsstat er vi vokset op med, at "staten" klarer humanitære og miljømæssige kriser.

Derfor kan vi lære noget af Polen og det polske beredskabssyn.