Paraplyorganisation: Civilsamfundet skal tænkes ind i beredskabet, før alarmen går

Ryk sammen med naboen

Denne forebyggende og fællesskabsopbyggende indsats bør være en langt mere integreret del af udviklingen af det nationale beredskab.

Et robust beredskab handler nemlig ikke kun om logistik, materiel og krisekommunikation.

Det handler også om at gå sammen med din nabo og dit lokalområde og være klar til at hjælpe dem, der har brug for en ekstra hånd, hvis krisen rammer. Og det handler om at forsvare vores demokrati mod totalitære kræfter, der prøver at splitte os.

Det kræver, at vi styrker vores demokratiske dannelse og vores evne til at handle ansvarligt sammen med andre mennesker, og det er netop det, meget af folkeoplysningen udspringer af.

Stærke folkeoplysende organisationer som blandt andet AOF, Højskolerne og Dansk Kvindesamfund stiftede Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) tilbage i 1941 for netop at forsvare og styrke de demokratiske rettigheder under besættelsen.

Vi blev oprettet som et værn mod det totalitære og som en forkæmper for ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden.

Det var vores berettigelse dengang – og det er det i dag. For ligesom under krigen i 40'erne er der brug for, at danskerne tager kritisk stilling, tager medansvar og finder fælles løsninger i en kompleks verden.

Ikke kun et myndighedsansvar

Vi står i dag over for mange forskellige trusler med risiko for cyberangreb, overtagelse af Grønland, klimaforandringer, utilfredshed med demokratiet og krig på europæisk jord.

Det kalder på en mere forebyggende tilgang til beredskab, hvor borgerne allerede i hverdagen opnår viden om risici, træner handlemuligheder og opbygger relationer, som kan aktiveres, når krisen opstår.

Derfor er vi i DFS glade for, at regeringen og Konservative har lyttet til vores opråb.

På finansloven for 2026 er der afsat 45 millioner kroner til 'oplysning og beredskabsparathed', som skal styrke det folkelige beredskab og forberede danskerne på kriser.

Det er en vigtig anerkendelse af, at et samfunds beredskab ikke kun er et myndighedsansvar.

Det er også en opgave for aftenskoler og oplysningsforbund i civilsamfundet, hvor borgerne mødes og bliver klogere sammen. For som socialrådgiver Dag Lehmann Andersen påpeger i sit indlæg i Altinget, handler beredskab om relationer og evnen til at gå sammen med sin nabo.

Her kan folkeoplysningen netop fungere som en fast, lokal forankring af beredskabet dér, hvor borgerne allerede har tillid til hinanden og er vant til at lære og handle i fællesskab.

Midlerne på finansloven er konkret afsat til "(…) at oplysningsforbundene kan udvikle og udbyde kurser målrettet en borgernær indsats om beredskab".

Det er vores ambition, at det blandt andet skal bruges på at skabe en bredere og mere mangfoldig folkelig samtale om, hvordan misinformation spredes, og hvordan fake news udfordrer vores demokratiske debat – særligt på sociale medier.

Hvis vi reducerer civilsamfundets rolle til noget, der først aktiveres, når alarmen går, overser vi et vigtigt bidrag.

Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Forsvarslinjen under krig

Når Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab nu har etableret et beredskabspartnerskab, er det en enestående mulighed for at tænke civilsamfundet og folkeoplysningen mere strategisk ind i det nationale beredskabsarbejde.

Ikke kun som noget, der kan "kobles på", men som en integreret del af det samlede beredskab – med ansvar for både oplysning, tillidsskabelse og mobilisering.

DFS deltager naturligvis aktivt i dette arbejde og vil insistere på, at de forebyggende og demokratisk dannende perspektiver får en central placering, der rækker ud over det tekniske og det taktiske.

Og de folkeoplysende aktører er allerede i gang, som beskrevet i Kristeligt Dagblad. Friskolerne, efterskolerne, højskolerne, de frie fagskoler og ungdomsskolerne inviterer til 'Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag' 6. maj 2026, når sirenerne lyder.

Her vil skolerne – og flere andre folkeoplysende aktører – skabe fællesskaber, hvor elever, kursister og andre fra lokalsamfundet kan øve sig, fejle og blive klogere sammen med andre mennesker.

Målet med dagen er at styrke vores fælles demokratiske modstandskraft, der er fundamentet for vores sikkerhed og frihed. Det var en vigtig forsvarslinje under krigen, og det er det også i dag.