Trygfonden: Myndigheder må dele viden om de største trusler, hvis civilsamfundet skal spille strategisk ind i beredskabet

En utryghed, der for mit vedkommende toppede, da den daværende egyptiske præsident Hosni Mubarak på "Friday of Rage" valgte at trække politiet væk fra gader og stræder og åbne fængslerne.

Strategien fra Mubarak var klar. Ved at fjerne politiet og give frit lejde til uromagere og det, der var værre, ville han skabe en grad af kaos, der skulle få egypterne til at længes efter de gode gamle dage.

Så hvad skete der nu, hvor lov og orden var væk – i et samfund, der ellers var kendetegnet ved, at politiet var til stede på noget nær hvert gadehjørne?

Lokale fællesskaber, når hverdagen bryder sammen

I vores bygning blev der hurtigt arrangeret en form for privat vagtværn. Jeg fik skånetjansen: At bringe kaffe og søde sager til dem, der nat og dag stod vagt.

Andre var klar med mere hårdhændede metoder, hvis de frisatte forbrydere skulle nærme sig.

Vores bygning var langt fra den eneste, der selv fandt løsninger i en krisestund. Måske var det snarere reglen end undtagelsen.

Det viste for mig, hvordan de bånd, som lokale fællesskaber er med til skabe, kan gå ind og blive en vigtig støtte, når hverdagen bryder sammen.

Det er en erkendelse, som jeg hverken er den første eller den sidste til at få, men det er en vigtig erkendelse, når vi tænker på, hvordan vi som samfund skal forberede os på et komplekst risiko- og trusselsbillede, hvor vi nok kan gisne om, hvad den næste krise indebærer, men aldrig vil vide det.

I Trygfonden har vi også fokus på, hvordan vi gennem vores arbejde og støtte til civilsamfundet kan bidrage til, at Danmark står stærkere i en krisesituation.

Vi arbejder helt aktuelt blandt andet på, hvordan vi kan udvide vores arbejde og den lokale forankring af indsatserne omkring det at bo trygt, så det udover indbrudsforebyggelse også kan blive en ramme omkring lokale fællesskaber, der kan træde til i en krisesituation.

Om det så er, fordi der bliver lukket for el, drikkevandet bliver forurenet, eller vi bliver ramt af andre omvæltninger, der sætter hverdagens strukturer ud af spil.

Ligeledes samarbejder Trygfonden med Røde Kors om Røde Kors Parat, hvor frivillige med overskud kan hjælpe mennesker i lokalområdet med tidsbegrænsede og akutte opgaver, både til hverdag, og når krisen rammer.

Dertil kommer, at den træd-til-kultur, som Trygfonden gennem mange år har været med til at opbygge blandt andet gennem samarbejdet med regionerne om hjerteløberne skaber et fundamentet for, at flere kan træde til og hjælpe hinanden i en krisesituation.

Kan du træde til, når et hjerte pludselig stopper med at slå, kan du måske også træde til, hvis din nabo ikke har strøm eller de rette fornødenheder.

Erfaringer fra alverdens kriser

Det er også tydeligt, at regeringen og myndighederne i stigende grad tænker civilsamfundet ind i Danmarks beredskab.

Ikke alene er der sket et skifte i omtalen af, hvorfor vi skal være beredte. Fra et voldsomt fokus på den enkeltes kælderfornødenheder er der i stigende grad sat spot på, hvad vi hver især kan gøre for vores nabo, vores kollega, vores venner og dem, der står på kanten af samfundet.

Regeringen har også oprettet et forum for civilsamfundsorganisationer med henblik på at inddrage civilsamfundet i opbygningen af beredskabet.

Og der er mere på vej blandt andet med det beredskabspartnerskab, som Trygfonden også er en del af – og som vi vil bidrage ind i ved at dele vores erfaring med at få befolkningen til at træde til for hinanden.

Fra et voldsomt fokus på den enkeltes kælderfornødenheder er der i stigende grad sat spot på, hvad vi hver især kan gøre for vores nabo.

Peter G.H. Madsen
Projektchef, Trygfonden

Det er således tydeligt, at civilsamfundet er tiltænkt en rolle i samfundssikkerheden og beredskabet.

Alt andet ville også være underligt, når erfaringerne fra alverdens kriser er, at civilsamfundet kan være med til at mindske skaderne, redde menneskeliv, støtte sammenholdet og skabe et fundament at bygge videre på efter krisen, som blandt andre professor Kristian Cedervall Lauta fra Københavns Universitet og professor Daniel P. Aldrich fra Northeastern University i USA har beskrevet indgående.

Kriseberedskab kan styrke civilsamfundet

Selvom det er kategorisk svært at forudse, hvad den næste krise er, så er det imidlertid vigtigt, at myndighederne i videst muligt omfang deler deres blik på, hvad de største risici og trusler er med omverden.

Det sker i vidt omfang allerede blandt andet gennem Beredskabsstyrelsens analyse af det nationale risiko- og trusselbillede, men en løbende dialog og oplysning er vigtigt, hvis civilsamfund og myndigheder skal spille strategisk sammen.

Det er samtidig essentielt at have en klar forventningsafstemning omkring grænserne for frivillighed, hvilke opgaver må og bør være forbeholdt myndigheder.

I den bedste af alle verdener kan selve arbejdet med at gøre Danmark mere beredt og sikkert også styrke civilsamfundet og de lokale fællesskaber.

At arbejde for, at vi sammen klarer os igennem en krise, kan måske skabe en klangbund for nye lokale fællesskaber, som rækker ud over de allerede etablerede samtidig med, at det styrker vores evne til at overkomme kriser.