Radikale vil skabe ny politik sammen med borgerne

INTERVIEW: Danskernes erfaringer og behov skal bringes meget mere i spil, når der udformes ny politik. Radikale vil oprette udvalg i kommunerne og på Christiansborg, hvor borgere og politikere skaber politik sammen.

Danskerne skal inddrages mere i processen med at udarbejde politik. Med det budskab lancerer Radikale to nye udspil, der skal give befolkningen mere indflydelse på den politik, der føres fra Christiansborg og i landets kommuner.

Målet er at skabe nogle bedre politiske løsninger, der fungerer i virkeligheden og ikke kun på tegnebrættet.

”Vi tror på, at der kommer nogle bedre løsninger, hvis ikke politikerne sidder i det politiske værksted og strikker nogle løsninger sammen, som borgerne først møder senere,” siger den radikale leder Morten Østergaard.

Konkret vil han have oprettet udvalg, der kan fungere som politiske værksteder, hvor politikere og borgere sammen kan skabe grundlaget for national lovgivning og lokale politikker. Ideen er at få tænkt borgernes erfaringer og behov med ind fra starten, så man undgår, at for eksempel reformer og lovpakker ender som skæverter, når de møder virkeligheden.

”Min oplevelse som politiker er, at man mange gange kan sidde med de bedste intentioner, men det er først, når reglerne møder virkeligheden, man finder ud af, om intentionerne kan bære igennem,” siger Morten Østergaard.

Reformer har godt af virkelighedstjek
Den radikale leder nævner, at skolereformen kunne have haft gavn af et virkelighedstjek, før den blev rullet ud. Det samme gælder reformen af førtidspension og fleksjob.

”Der er borgere, som har måttet leve med konsekvenserne af den førtidspension, jeg har været med til at beslutte, fordi den ude i den kommunale virkelighed ikke tager sig ud, som vi havde tænkt os,” siger Morten Østergaard og uddyber:

”Vi havde tænkt, at det var godt med lange ressourceforløb, hvor man afklarede, om man kunne lære at leve med sin psykiske lidelse, så man ikke behøvede at blive førtidspensioneret, men kunne få et normalt liv på arbejdsmarkedet. Men for de berørte borgere opleves det, at man kan være på ressourceforløb i op til fem år som en plage i stedet for en hjælp.”

Tilsvarende mener Morten Østergaard, at der ville være ræson i at tage borgerne med på råd, når reformer skal revideres.

”Masser af reformer og lovgivningsinitiativer har jo revisionsklausuler, men jeg synes ofte, at det bliver overladt til ministerier og embedsmænd. Der kan vi godt blive bedre til at invitere de berørte borgere med, når vi skal revidere,” siger han.

Inddragelse bliver en mærkesag
De radikale tanker om samskabelse har rod i kommunerne. Her har kommunalbestyrelsen allerede i dag mulighed for at nedsætte udvalg, hvor politikere og borgere i fællesskab kan diskutere sig frem til grundlaget for eksempelvis en ny skolepolitik.

Men kun halvdelen af landets kommuner har gjort sig erfaringer med de såkaldte paragraf 17 stk. 4-udvalg. Og det er for lidt, mener Morten Østergaard. Derfor bliver det en radikal mærkesag ved kommunalvalget næste år at få flere af den slags udvalg, bebuder han.

”Det bliver en målsætning for os, at alle kommuner gør sig erfaringer med den type udvalg – i hvert fald de steder, hvor vi har indflydelse,” siger Morten Østergaard.

Styrken ved udvalgene er, at de er formelt nedsat af byrådene, har et kommissorium og løber over en given periode, pointerer han.

”Det er formelt nedsatte udvalg, som man har en forventning om skal bidrage med et stykke politisk udviklingsarbejde. Og det gør, at man kan komme ud over det, som jeg tror, borgerne oplever lidt som skinprocesser, der mere er for et syns skyld end for den reelle indflydelse,” siger Morten Østergaard.

Han påpeger, at udvalgene ikke er den eneste måde at inddrage borgere og civilsamfund i lokalpolitikken.

”Jeg ønsker ikke på nogen måde at kaste vrag på, at man kan arbejde med andre typer af samskabelse og politiske værksteder. Men jeg synes, det her har noget forpligtende over sig. Og vi synes, det ville være godt, om alle kommuner gjorde sig erfaringer med denne her model,” siger Morten Østergaard.

Borgerudvalg på Borgen
På Christiansborg har borgerne i dag ingen formel adgang til lovgivningsarbejdet. Og det skal der laves om på, hvis det står til den radikale leder. Han mener, at Folketinget bør skele til kommunerne og oprette tværgående politiske udvalg, som udvalgte borgere kan blive medlem af.

”Vi har jo masser af problemstillinger, som går på tværs af de udvalg, vi har. Sund aldring, for eksempel. Eller anbragte børn,” siger Morten Østergaard:

”Tænk, hvis vi lavede et udvalg, hvor vi bad repræsentanter fra partierne sidde ned sammen med en gruppe af de her mødre, der selv var anbragt som barn og nu har fået børn, og snakke om, hvordan har de oplevet systemet? Jeg tror, der ville gå en prås op for os i hvert eneste tilfælde.”

Morten Østergaard understreger, at beslutninger om konkret lovgivning stadig skal træffes af de 179 folkevalgte i Folketingssalen, på samme måde som beslutningskraften lokalt ligger hos byrådene.

”Det er selvfølgelig altid flertallet, der afgør, hvad man vil lytte til. Men mit bud ville være, at vi ville finde ud af, at der var rigtig mange ting, vi kunne være enige om kunne gøres bedre,” siger han.

Hvem skal være med?
Morten Østergaard medgiver, at den radikale ide om at involvere borgerne i udvikling og evaluering af lovgivningen ikke er uden udfordringer. Hvem skal borgerne for eksempel være? Og hvem skal udpege dem?

”Min kongstanke er, at vi skal finde en model, hvor det ikke bare bliver repræsentanter for særinteresser, men også borgere, der på den ene eller den anden måde har erfaring med det, der tales om,” siger Morten Østergaard.

De store interesseorganisationer skal til gengæld ikke vente en invitation.

”Fagforeninger og arbejdsgivere er i forvejen gode til at blive hørt og spille ind i den politiske proces i forvejen. Meningen med de her udvalg skulle være at give en plads til nogle af dem, der har svært ved at blive hørt i forvejen. Så det skal i hvert fald ikke kun være de velkendte interessevaretagere,” siger Morten Østergaard.

Han understreger, at Radikale ikke har en fiks og færdig model, men er klar til at finde den sammen med andre partier.

”I januar afholder præsidiet en konference om, hvordan vi kan øge agtelsen om Folketingets arbejde. Og der vil vi komme med det her indspark og få sat på dagsordenen, hvordan vi kan udvikle vores evner til at samskabe politik med borgerne,” siger Morten Østergaard.

Han håber på, at det kan blive startskuddet til nogle mere fremadskuende politiske diskussioner.

”Meget af vores diskussion herinde handler om status quo. Hvordan kan vi forsvare det, vi har opnået? Hvad skal rulles tilbage, hvis der kommer en ny regering? Nogle af de her initiativer vil give mulighed for også at sætte os nye ambitioner,” siger Morten Østergaard.

Han håber, udvalgene kan skabe en ramme for ”at lære af de bedste og tage ved lære af det værste,” som han udtrykker det.

”Jeg håber, vi kan dreje diskussionen, så den ikke handler så meget om, hvordan vi går ned ad bakke herfra, men om at tage det næste skridt mod et lidt bedre velfærdssamfund. Og der synes jeg, vi har brug for nogle initiativer, der gør, at vi ikke bare går fra ondt til værre,” siger Morten Østergaard.

Forrige artikel “Forestillingen om, at unge ønsker at flakke ind og ud, holder ikke” “Forestillingen om, at unge ønsker at flakke ind og ud, holder ikke” Næste artikel Civilt overblik: Ufrivilligt arbejde, fondsmillioner til shopping og tomme menighedsråd Civilt overblik: Ufrivilligt arbejde, fondsmillioner til shopping og tomme menighedsråd
  • Anmeld

    Torsten Skjødt · U*DBA, TSO

    Øvre middelklasse-snak

    Jeg er radikal til benet, af overbevisning før noget andet. Er dog (på 10. år) stadig lidt fornærmet over at blive smidt ud, fordi min studenterøkonomi ikke rakte til andet end den faste (men kritiske) stemme i boxen ;)

    Jeg kender mange mennesker, som jeg tænker burde stemme radikalt. Men de forstår ikke hvad I/vi snakker om (og tilhører typisk ikke 'segmentet') . Det er meget svært at få folk i tale om deres egne politiske interesser, hvis og når de tilhører dem, som de radikale (også) vil det godt for, men for hvem de er ganske ulig i livforståelse, og som vi, trods alle gode intentioner, bliver afskrevet af som fabulerende universitetstosser.

    Hvordan får vi de mennesker i tale? Morten Ø skal ikke til at tale om sin (ikke-eksisterende) ydmyge baggrund på National-tv (blot fortsætte sin insisteren på samarbejde, samfundsfælles interesser, og det lange perspektiv) , men strategisk burde nogle af partiets ressourcer gå til at engagere folk på et mindre æggehovedet niveau. Det kan sagtens lade sig gøre og der er masser at tage af. Folk er generelt trætte af forsimplet snak fra mainstream pols, og den radikale vision om en bedre verden for alle kan sagtens formuleres uden unislang.

    Er det politisk lobbyisme? Hvad er ikke, spørger jeg.