VIA University College: Der er brug for modskabelse i samskabelsesbølgen

DEBAT: I samskabelsesbølgen er der en grundlæggende forventning om, at man skal være medspiller og bidrage positivt. I langt de fleste tilfælde er dette også vejen frem, men nogle gange må civilsamfundets aktører gå imod det offentliges holdninger og ønsker til deres bidrag, ageren og muligheder, skriver Elsemarie Kappel Petersen.

Af Elsemarie Kappel Petersen
Adjunkt, VIA University College, Efter- og videreuddannelse

"Samskabelse er jo altså en konsensusteori, hvor alle antages at kunne samarbejde om fælles mål – og sådan er det bare ikke altid i den virkelige verden. Så husk, at succesfuld samskabelse ofte starter med modskabelse."

Sådan indledte Lars Bundgaard, næstformand ved Røde Kors Aarhus, sit oplæg på et seminar om samskabelse ved VIA University College her i efteråret 2019. Her præsenterede han sit eget begreb "modskabelse". 

Modskabelse handler om, at civilsamfundets aktører nogle gange skal turde gå imod det offentliges holdninger og ønsker til deres bidrag, ageren og muligheder. Skal turde stille sig på tværs og være kritiske, måske endda at turde ødelægge den gode stemning – for at påpege udfordringer samt dårlige beslutninger og regler – set ud fra de opgaver og mål, man som organisation eller menneske ønsker at fremme og gå i vælten for.

Det manglende begreb
Nogle ville sikkert påpege, at der sagtens kan være plads til uenighed og forskellige perspektiver i samskabelsesprocesser. Påstå at det netop er ét af formålene – at sætte mange stemmer i spil, så vi får flest mulige perspektiver, behov og ideer frem. 

Alligevel kan jeg godt følge Lars i, at der er en grundlæggende forventning om at være medspiller og positivt bidragende i hele den omfattende samskabelsesbølge landet over. I langt de fleste tilfælde er dette positivt, vejen frem og bidrag til det fælles gode. 

Hvilket Lars også pointerede og havde et fremragende eksempel fra sit eget arbejde i Aarhus, hvor fire organisationer, Røde Kors, Blå Kors, Kirkens Korshær og Folkekirken i Aarhus, er gået sammen om at skabe og drive et vinterherberg, så ingen skal sove på gaderne i de kolde vintermåneder. 

Men vi har brug for begreber til at begribe verden for at forstå os selv og andre – og noget ved Lars’ begreb "modskabelse" tilbyder os en vigtig pointe, som fortjener mere fokus i samskabelsesfeltet. Jeg oplever nemlig, at mange personer fra de frivillige organisationer mangler et begreb til at udtrykke noget af det, som fylder for dem. 

Det fylder, at de er bange for at blive brugt som en "billig ressource" ind i andres agendaer. Det fylder, at de er afhængige af de pulje- og projektmidler, som i stigende grad kommer via partnerskaber og fælles samskabelsesprojekter, hvor det kan være svært at være i opposition og råbe op, for hvilken betydning har det for den næste finansiering?

Brug for begge stemmer
Måske kan modskabelse som begreb være med til at sætte fokus på, at samskabelse jo kun er "den ene side af vippebrættet", og at mange frivillige organisationer for at være tro mod deres mission og værdier skal balancere dette nøje med netop modskabelse. 

Dette også for at skabe det bedst mulige samfund for alle – for der er brug for begge bevægelser, begge stemmer.

Professor Thomas P. Boje skelner i sin bog 'Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse' mellem aktiv og aktivistisk medborgerskab. Den aktive medborger bidrager aktivt, er positiv, går med på de fælles ideer og mål. Den aktivistiske borger derimod er den, som råber højt for at påpege uretfærdighed og dårlige beslutninger. Den, der hele tiden presser på, for at vi skal gøre det endnu bedre, at vi skal have øje for alle samfundets borgere i vores beslutningstagning.

Er det faktisk den "aktivistiske" del af de frivillige organisationers identitet, som uforvarende sættes under pres med den store samskabelsesbølge? Kan begrebet "modskabelse" være med til at minde os alle om, at der er brug for begge dele i et velfungerende samfund? Kan det at have et fælles sprog, der inkluderer begrebet "modskabelse", være med til at påpege værdien af dette perspektiv, så det gøres legitimt som en vigtig rolle?

Dette naturligvis uden at vippebrættet tipper den anden vej, så de frivillige organisationer alene ser sig selv som værende i opposition til den offentlige sektor og de offentlige organisationer. Vippebrættets balance skal findes mellem positivt medspil og konstruktivt modspil. Både aktørerne i den offentlige sektor og aktørerne fra de frivillige foreninger kan med fordel arbejde på at blive fortrolige med denne dobbelte betydning.

Forrige artikel Morten Jarlbæk: Har kommunerne udfordringer med at lytte til borgerne? Morten Jarlbæk: Har kommunerne udfordringer med at lytte til borgerne? Næste artikel DUF-formand: Vi kan ikke uddele tilskud på baggrund af personlige sympatier DUF-formand: Vi kan ikke uddele tilskud på baggrund af personlige sympatier
  • Anmeld

    Christian Lystbæk · Lektor, Aarhus Universitet

    Lad os høre mere fra deltagere i samskabelse

    Spændende og vigtig reaktion fra Råde Kors. Begrebet modskabelse har retorisk swung og er en god "catchphrase", men hvad betyder det egentlig? I forskningslitteraturen betones det, som det antydes i artiklen, at samskabelse omfatter kritik og forskellige perspektiver, bl.a. fremgår det af samskabelsens historie, at tankegang og initiativer har rod i social kritik og aktivisme, så her har begrebet modskabelse ikke noget nyt at bidrage med. Men i konsulentlitteraturen er der nok en tendens til at samskabelse fremstilles som ukritisk samarbejde og win-win-win, og så kan et begreb om modskabelse bruges til at udtrykke forbehold for denne fremstilling. Samskabelseskonsulenter har typisk fokus på, hvad der motiverer virksomheder og organisationer til samskabelse, og interesserer sig mindre for, hvad der motiverer brugere og borgere til at deltage - og sket ikke for dem, der ikke bliver spurgt eller bliver afvist! Dermed er der en risiko for at samskabelse kommer til at handle om at løse opgaver i et let og gnidningsfrit samspil med ukritiske brugere, snarere end om at løse kerneopgaven så kvalificeret og langtidsholdbart som muligt. Så: Lad os få mere fokus på alle deltagere i samskabelse, også de kritiske! Lad os høre mere fra Røde Kors!

  • Anmeld

    Inge Marie Skaarup · Socialrådgiver/sociolog. -arbejder bl.a. med social innovation o entreprenørskab, samt kulturmøder og interkulturalitet.

    En god historie om samskabelse

    Jeg oplever i mit arbejde i både offentligt og frivilligt regi, at der er mange endnu ubrugte muligheder i forhold til at udnytte de forskellige potentialer, der kan forløses i et samarbejde. Forklaringer på, at det ikke sker, oplever jeg kan skyldes manglende viden, om mulighederne, manglende ressourcer, og fordomme. Jeg kender begge områder efter mange år i offentligt regi, og aktuelt ved arbejde i frivillige organisationer (Kvindehuset i Aarhus integration 32 nationaliteter,, Red Barnet, Røde Kors, Væresteder, Aarhus vinterherberg).
    Det kan lade sig gøre, samarbejdet mellem offentlig forvaltning og frivillige. Og akkumuleringen af indsatsen er nærmest overvældende. Et godt eksempel skal nævnes. Sommeren 2017 afholdtes en uges sommerskole for flygtninge med udgangspunkt i en skole i Aarhus. Målet var gode ferieoplevelser for flygtningefamilier, der som udgangspunkt ikke har ret til ferie de første syv år. Det lykkedes ved et forbilledeligt samarbejde mellem forvaltning og Red Barnet, at opfylde forvaltningsforpligtelser ved tilstedeværelse af jobkonsulenter, sprogundervisning, og socialrådgivere fra familieafdelingen. Alt imens 40 frivillige fra Red Barnet sørgede for masser af aktiviteter for børn, og for familier, når forældrene havde fritimer. Mere grundigt herom i min. kronik 3.9. 2017 Aarhus Stifttidende:. En god historie om samskabelse.
    Så helt generelt må udgangspunkt for samarbejde være fælles overordnede mål (fælles værdier). Og dertil skal man have nogle brugbare begreber, der kan fungere som værktøjer, når forskellige grupper, forvaltninger, frivillige skal arbejde sammen. Sådanne værktøjer leverer den amerikanske sociolog Robert Puntnam med sin forståelse af fællesskaber som fælles værdier, netværk, og social tillid. De gør det muligt at identificere hvad der er karakteristisk ved det enkelte fællesskab. Hvad kan offentlige lovstyrede fællesskaber og hvad kan anarkistiske frivillige, yde i forhold hertil. Og så kan man ellers gå i gang på de forskellige præmisser, og der kan opstå noget nyt. Som en velfærdsstat f.eks. Den danske model er især resultat af ildsjæles og diverse frivilliges indsats. Som over tid er transformeret til offentlige ydelser.
    Udgangspunktet er at forskellige fællesskaber har forskelligt at byde på alt efter, hvilke præmisser de hviler på. Men uvidenhed og modstand og fordomme er vigtige hindringer, der skal overvindes, før nybrud viser sig.