Replik til Uffe Elbæk: Lad de lokale kræfter bestemme selv

DEBAT: Byrådsmedlemmerne Camilla Fabricius (S) og Steen B. Andersen (S) fra Aarhus lægger op til en omstrukturering af de statslige puljemidler. De foreslår en kommunalt forankret støttestruktur med kvalitet, lokalt samarbejde og borgernærhed i højsædet.

Af Camilla Fabricius (S) & Steen B. Andersen (S)
Medlemmer af Udvalget for frivillighed og samskabelse i Aarhus Kommune

I et indlæg i Altinget 17. august foreslår Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, at man gør op med ”puljehelvedet” og helt afskaffer de statslige puljer for i stedet at give midlerne som driftstilskud til de frivillige foreninger.

Vi ser ingen grund til at vente på, at Alternativet engang skulle komme i regering. Der er behov for, at den nuværende regering ændrer i den statslige støttestruktur; at ansvaret for puljerne flyttes væk fra de tunge, statslige institutioner og ud i civilsamfundet – dér, hvor borgerne, kommunerne og organisationerne arbejder sammen om at skabe livskvalitet tæt på den enkelte.

Elbæks udmelding ligger i fin forlængelse af de 13 anbefalinger, som Frivilligrådet offentliggjorde i juni. Her understreger rådet, at støttestrukturen til frivillige sociale foreninger skal have større fokus på stabilitet og kvalitet, og ikke mindst at de frivillige foreninger skal understøttes i at skabe en sikker drift, så deres ressourcer kan bruges på at forbedre kvaliteten.

Kommunal forankring
Vi er helt enige i, at den nuværende struktur med kortsigtede puljer fører alt for stor usikkerhed og administrative omkostninger med sig. Med Frivilligrådets anbefalinger, der sætter fokus på driftsstøtte, større forudsigelighed og flerårige tilskud, kan vi nå langt, men vi kan nå endnu længere, hvis vi bruger ressourcerne rigtigt. Her kan blikket med fordel vendes mod en af de vigtigste samarbejdspartnere for mange frivillige sociale foreninger: kommunerne.

Vores klare anbefaling er en model, hvor arbejdet med udmøntningen og opfølgningen placeres hos kommunerne. Det vil både forenkle og forbedre forholdene for frivillige sociale foreninger samt understøtte de lokale samarbejder i udviklingen af borgernære velfærdsindsatser.

Nye veje til velfærd
I Aarhus, Europæisk Frivillighovedstad 2018, har vi længe udfordret rammerne og peget på nye veje til samskabelse mellem frivillige foreninger og kommune. For eksempel forvandler foreningen Skraldecafeen madspild til et fællesskab omkring madlavning til socialt udsatte familier i fysiske rammer, som kommunen hjælper med at finde. Et andet eksempel er den frivillige forening Social Sundhed, der hjælper socialt udsatte med at finde vej i sundhedsvæsenet i samarbejde med Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Foreningen har efterfølgende startet samarbejder med andre kommuner rundt om i landet. 

Det er blot et par af mange eksempler på betydningen af lokale parløb, hvor frivillige sociale foreninger og kommuner går sammen om at udvikle nye veje til velfærd. Her er kommunerne den vigtigste samarbejdspartner for de mange frivillige sociale foreninger. Kommunerne er tæt på, de kender foreningerne godt, og et nært samarbejde vil under alle omstændigheder være en vigtig forudsætning for, at foreningerne kan sikre en stabil drift.

Konkret vil vi foreslå, at den statslige støtte forankres i et lokalt samarbejde mellem kommune og forening, hvor kommunerne får ansvaret for at sikre udmøntningen af midlerne og for at følge op på driften i forhold til dokumentations- og registreringsbehov samt økonomisk kontrol.

Vinding og perspektiv
En lokal forankring af den statslige støttestruktur betyder, at udmøntningen af midlerne kommer helt tæt på virkeligheden i en konkret lokal kontekst i relation til kommunens øvrige sociale tilbud.

Med en kommunal forankring af støttestrukturen skaber man endvidere økonomisk bæredygtige og langtidsholdbare rammer for et nært samarbejde kommune og foreninger imellem. Det tætte parløb mindsker behovet for økonomisk og administrativ kontrol og sikrer, at der ikke foretages dobbeltdokumentation til forskellige offentlige myndigheder, som kan være en tung byrde for særligt de små og mellemstore foreninger.

En ændring af den statslige støttestruktur er blot ét af de mange emner, vi har valgt at sætte fokus på, når vi samler frivillige, politikere og foreninger fra hele landet til debat og fejring af de frivillige på Folkets Møde i Aarhus 21. til 23. september. Vi glæder os til at se jer!

Forrige artikel Lektor: Den store velfærdskagedyst giver vigtig debat Lektor: Den store velfærdskagedyst giver vigtig debat Næste artikel KAB: Almene boliger kan løse udsatte borgeres udfordringer KAB: Almene boliger kan løse udsatte borgeres udfordringer
Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

Filosof i ny bog: Bureaukratiet er hemmeligheden bag den danske frivillighed

CIVIL FOR DUMMIES: I ny bog afsøger filosof og idrætskonsulent Preben Astrup hemmeligheden bag den danske frivillighed. Og konkluderer, at noget så usexet som vores stærke bureaukratiske tradition er årsagen til, at næsten to millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Altinget har mødt ham til en snak om perspektiverne.