Kommentar af 
Eske Vinther-Jensen

Sådan gør vi Men In Black til en styrke for demokratiet

Vi kan gøre postorganisatoriske bevægelser som Men In Black til en styrke for demokratiet, hvis vi udnytter mulighederne for dialog og for at inddrage medlemmerne i den offentlige samtale, skriver Eske Vinther-Jensen.

Men In Black ophævet skellet mellem det, der foregår på nettet, og det, der forgår "i virkeligheden" – altså modsætningen mellem offline og online, skriver Eske Vinther-Jensen.
Men In Black ophævet skellet mellem det, der foregår på nettet, og det, der forgår "i virkeligheden" – altså modsætningen mellem offline og online, skriver Eske Vinther-Jensen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Eske Vinther-Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Men In Black – den coronaskeptiske protestbevægelse, som de fleste efterhånden har hørt om – hører til en ny type af sociale digitale bevægelser, der kan opstå ud af det blå og påvirke alle dele af samfundet.

Uanset hvad vi mener om dem, er sådanne bevægelser kommet for at blive, og derfor skal vi gøre dem til en styrke for demokratiet.

Problemet er lige nu, at over for Men In Black er vi som de seks blinde mænd, der skal beskrive elefanten. Ingen af kan se dyret eller beskrive omridset af det.

Blå bog

Eske Vinther-Jensen (født 1976) er direktør i Common Consultancy. 

Han har en kandidatgrad i international politik fra London School of Economics og en mastergrad i ledelse fra Copenhagen Business School. Han er også uddannet sprogofficer og har været udstationeret i Kosovo for Nato.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er der en meget god grund til. Men In Black er nemlig det, som vi kan kalde for en postorganisatorisk social bevægelse.

Det vil sige, at de er opstået som et digitalt fællesskab uden egentlig organisation til at begynde med. Alligevel er det er lykkedes dem at samle næsten 20.000 mennesker fra hele landet til at diskutere på deres sociale medieprofiler og desuden deltage i demonstrationer landet over.

Det, som vi ser nu, er altså en form for ikkeorganisering, hvor evnen til at samle folk, lade en debat udvikle sig, påvirke hinanden og aftale, hvordan de skal fremme deres sag, ikke kræver mere end oprettelsen af en gruppe eller side på Facebook.

Desuden ophæver Men In Black skellet mellem det, der foregår på nettet, og det, der forgår "i virkeligheden" – altså modsætningen mellem offline og online.

Deres fysiske demonstrationer kunne aldrig foregå uden den digitale organisering på Facebook og Instagram, og den egentlige effekt af demonstrationerne er måske den stærke digitale fortælling, som deres videoer derfra skaber, og som kan bruges til at trække flere ind i deres sociale medieunivers.

I digitale bevægelser er der ingen gatekeepere længere

Eske Vinther-Jensen
Kommentarskribent

Facebooks algoritmer er desuden med til at give gruppen spredning, fordi de laver indhold, der fremprovokerer reaktioner og er båret af stærke holdninger og videoer.

Før sociale medier ville det have krævet en stor indsats at samle så mange mennesker omkring et sæt af fælles holdninger og endnu mere at få dem til at deltage i demonstrationer.

Nu er det blevet let – på godt og ondt. Det giver nemlig mennesker, som ikke før havde det, muligheden for at deltage aktivt i vigtige debatter om samfundet og blive hørt af ligesindede.

Det giver desværre også mulighed for, at mistillid til myndigheder og demokratiets bærende institutioner kan spredes.

Derfor kan Men In Black (ud over de voldelige sammenstød med politiet) blive et alvorligt problem for demokratiet, og de digitale dynamikker forstærker gruppens holdningsdannelse.

Der er nemlig en tendens til, at holdninger i den slags digitale fællesskaber bliver mere yderliggående over tid og i enkelte tilfælde endda kan ende med en accept af vold.

Til gengæld kan vi gøre postorganisatoriske bevægelser som Men In Black til en styrke for demokratiet, hvis vi udnytter mulighederne for dialog og for at inddrage "medlemmerne" i den offentlige samtale.

I digitale bevægelser er der ingen gatekeepere længere – og alt fra civilsamfund og myndigheder kan blande sig i diskussionerne.

Vi kan tale direkte med alle dem, der ytrer sig i en Facebookgruppe, og dermed komme i kontakt med folk, der ellers sjældent blander sig i den offentlige samtale. Vi kan også lære at forstå holdninger og værdier, som ellers sjældent bliver udsagt.

Måske vigtigere har vi med Men In Black og de andre coronaskeptiske grupper fået en unik indsigt i den mistillid og utilfredshed, som håndteringen af corona har skabt i Danmark, men som måske altid er til stede.

Den indsigt er normalt svær at få, og fordi vi kan se mistilliden på sociale medier, har vi fået muligheden for at forebygge og inddæmme den.

Læs også

Hvis vi tænker os om, kan vi derfor gøre Men In Black til en styrke for demokratiet ved få flere til at deltage mere aktivt i det og ved at blive bedre til at inddrage kritiske stemmer i den offentlige samtale.

Og så kan vi måske endda begynde at skimte omridset af hele elefanten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00