Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Ydelseskommissionen har løst opgaven til UG. Nu er det kun politik, som kan stå i vejen for reform

Nogen vil have mere, andre lidt mindre, men få er uenige i principperne bag Ydelseskommissionens skitse til et nyt kontanthjælpssystem. Regeringens ambition om et bredt forlig har dog svære kår, og ønsket om at inkludere skrappere aktiveringskrav til indvandrere kan spænde ben for en pakkeløsning i rød blok.

Peter Hummelgaard (S) og formand Torben Tranæs, da ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019. Ved kommissionens offentliggørelse udeblev beskæftigelsesministeren, som for nylig har understreget, at en ydelsesreform ikke er et prestigeprojekt for regeringen.
Peter Hummelgaard (S) og formand Torben Tranæs, da ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019. Ved kommissionens offentliggørelse udeblev beskæftigelsesministeren, som for nylig har understreget, at en ydelsesreform ikke er et prestigeprojekt for regeringen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Solidt, afbalanceret, enkelt og visionært.

Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontantshjælpssystem fik en positiv modtagelse, da frugterne af halvandet års kommissionsarbejde blev præsenteret.

Det er sjældent, at både Dansk Arbejdsgiverforening, Liberal Alliance, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Enhedslisten kan finde gode takter i et og samme fordelingspolitiske oplæg.

Selvfølgelig er der automatreaktioner fra venstrefløjen om, at den foreslåede model ikke hjælper nok børn over lavindkomstgrænsen, og fra højrefløjen om, at en del indvandrere vil få flere penge mellem hænderne. Men ingen har meldt sig ud på forhånd, så umiddelbart kunne det ligne et gunstigt udgangspunkt for en reform af ydelsessystemet.

Læs også

Der er dog lagt op til svære politiske forhandlinger, og der er høj risiko for, at reformen bliver kvalt i et indviklet net af parti- og magtpolitiske interesser på Christiansborg.

Aktiveringskrav udgør blind vinkel
Regeringen står splittet mellem støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten, som med det fælles forståelsespapir i hånden mener sig berettiget til at kræve kontanthjælpsloftet afskaffet, og et stærkt ønske om et forlig på tværs af midten, som efter 20 års blokpolitisk slagsmål om kontanthjælpsloftet ville kunne skabe ro om kontanthjælpssystemet.

Oveni ligningen kommer regeringens krav om, at højere ydelser til børnefamilier skal gå hånd i hånd med skrappere aktiveringskrav til indvandrere.

37-timers aktiveringskravet har udgjort en blind vinkel for Ydelseskommissionen, men regeringen lægger ikke skjul på, at de ser ydelser og indsats som en pakkeløsning, når de politiske forhandlinger skydes igang på den anden side af sommerferien.

Kombinationen af pisk og gulerod komplicerer billedet. Venstre kalder det "arbejdspligt", men bortset fra forskellige begreber er de rørende enige med regeringen om, at indvandrere skal arbejde, studere eller gøre sig nyttige på fuld tid, hvis de skal have kontanthjælp eller integrationsydelse.

Men hvor Radikale godt vil kunne synge med på den melodi, vil SF og især Enhedslisten skulle sluge rekordstore kameler, hvis de på den ene side skal medvirke i et forlig, som sætter ydelsen for børnefamilier op, og på den anden side tage penge fra dem igen, hvis de ikke opfylder aktiveringskravet.

Venstres medvirken er mindst lige så konfliktfyldt, da Jakob Ellemann-Jensen på forhånd har slået fast, at deres deltagelse i en aftale om 37 timers aktivering er betinget af lavere ydelser.

Her står Radikale også af, som først og fremmest er drevet af ønsket om at nedbringe børnefattigdomen, hvorfor V og R ombord i samme forlig også ligner en dødsejler.

Bredt forlig vil udviske skarp kant
Modsætningerne er så store, at det er overordentligt svært at se et forlig, som favner både støtterpartierne og Venstre.

Regeringen føler sig dog ikke nødvendigvis forpligtet til at have alle støttepartier med i en ydelsesreform - så længe den leverer på intentionerne fra forståelsespapiret.

Fakta

Det står der i forståelsespapiret

I det fælles forståelsespapir, som udgør grundlaget for den regeringsdannelsen i juni 2019, har Socialdemokratiet aftalt følgende med Enhedslisten, SF og Radikale:

"En ny regering vil bekæmpe fattigdom, og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges. Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet. Anbefalingerne skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse og at ydelsessystemet indrettes mere enkelt. Anbefalingerne skal også anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Indtil kommissionen har fremlagt sine anbefalinger ydes en målrettet hjælp til de berørte børnefamilier."

Hummelgaards erklærede ambition om et bredt forlig kan derfor både ses som et tilbud til Venstre om at sætte Enhedslisten uden for indflydelse - men fungerer samtidig som en advarsel til Enhedslisten om, at for stejle krav enten kan sende dem uden for døren eller resultere i et reformforlis på deres konto.

Men det er yderst tvivlsomt, om Venstre reelt har nogen interesse i at hjælpe regeringen med at lande en ydelsesreform. Kontanthjælpsloftet har siden 00'erne udgjort en skarp politisk kant mellem rød og blå blok. Et bredt forlig om ydelser vil udviske skellet - og dermed afmontere en bærende søjle i den platform, som Venstre (igen) vil gå til valg på.

Fakta

Kampen om kontanthjælpsloftet
Fogh indførte kontanthjælpsloftet i 2004. Thorning gik til valg på at fjerne fattigdomsydelserne og fjernede kontanthjælpsloftet i 2011. I 2015 genindførte Løkke det moderne kontanthjælpsloft sammen med DF, LA og K.

Formålet er at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Kontanthjælpsloftet sætter en begrænsning for, hvor meget man samlet kan modtage i sociale ydelser fra det offentlige. 

Reelt fastsætter loftet en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i særlig støtte og boligstøtte. Altså ydelser udover selve kontanthjælpen.

225-timersreglen betyder, at man skal arbejde minimum 225 timer om året for at oppebære ret til fuld kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Radikale, SF og Enhedslisten har længe krævet kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen afskaffet. Socialdemokratiet går også ind for at fjerne kontantshjælpsloftet, men ønsker dog ikke at rulle systemet tilbage. De ønsker i stedet en reform af ydelsessystemet, som sikrer flere penge til børnefamilier, men ikke gør det muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Som kompromis ved regeringsdannelsen i 2019 blev Socialdemokratiet og støttepartierne enige om at nedsætte en Ydelseskommission, som senest et år efter regeringsdannelsen skulle komme med anbefalinger til et nyt ydelsessystem.

For at holde hånden over børnefamilier i mellemtiden vedtog regeringen og støttepartierne et midlertidigt børnetilskud, som giver børnefamilier på kontanthjælp eller integrationsydelse et månedligt tilskud på mellem 500 og 700 kroner ekstra. 

Den udlændingepolitiske højredrejning i Socialdemokratiet har skabt et ny dimension i forhold til kontanthjælpsloftet, hvor 37-timers aktiveringskravet udgør en oplagt fælles landingsbane for V og S. Men strategisk kan det have større værdi for Venstre at stå uden for en reform.

Følger man Ydelseskommissionens anbefalinger, vil den disponible indkomst stige for 36.000 indvandrere, mens 23.000 vil få færre penge mellem hænderne.

Så selv om løsningen samlet set er udgiftsneutral for indvandrergruppen, vil Venstre fortsat kunne kritisere regeringen for at give flere penge til arbejdsløse indvandrere - og dermed fastholde en sårbar flanke for regeringen i en kommende valgkamp.

Manglende deltagelse fra Venstre vil også sende regeringen tilbage i armene på støttepartierne, hvor Enhedslisten allerede har truet med at udløse valg, hvis regeringen ikke leverer på løftet om at mindske uligheden og sænke børnefattigdom.

Kølig optakt til kommission
Peter Hummelgaard har kort før Ydelseskommissionens afrapportering slået fast, at et opgør med kontanthjælpsloftet ikke er regeringens prestigeprojekt, og at man ikke vil sætte al politisk kapital ind på at afskaffe de lave ydelser.

Den kølige optakt står i skærende kontrast til den varme modtagelse, kommissionens anbefalinger nu har fået.

Nogen vil have mere, andre lidt mindre, men få virker til at være uenige i principperne bag Ydelseskommissionens skitse til et mere enkelt og retfærdigt kontanthjælpssystem.

Bolden er givet op, herfra er det kun politik, der kan spænde ben for en reform.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Torben Tranæs

Forskningdirektør, professor, VIVE, fhv. vismand, De Økonomiske Råd, fhv. forskningschef, Rockwool Fondens Forskningsenhed
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00