Akademikerne: Nyt Dataetisk Råd skal have rod i virkeligheden

DEBAT: Det er afgørende for det nye dataetiske råds succes, at medarbejderne bliver uddannet og taget med i diskussionen, når det er dem, der sidder med de konkrete dataetiske dilemmaer, skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Tak til regeringen for deres nye initiativ om at nedsatte et dataetisk råd. Det har vi anbefalet i lang tid.

Rådet er vigtigere end nogensinde. Den digitale udvikling har en etisk dimension, vi skal have bedre styr på - og samtidig åbner udviklingen for, at vi med fremsynede dataetiske tiltag kan være med til at sikre danske virksomheder konkurrencefordele globalt.

Nu har vi taget et stort skridt i den rigtige retning. Nu skal vi sikre, at rådet også fremmer en udvikling, hvor alle kommer til at opleve flest mulige fordele og størst mulig tillid til det omsiggribende digitale samfund, udviklingen går henimod.

Det nye Dataetiske Råd skal have lønmodtagernes og de ansattes perspektiv med. Det er helt afgørende for succes. Det er der mange gode grunde til.

Medarbejderne skal trænes
Dagligt arbejder ledere og medarbejdere i fronten af den digitale udvikling. Det er jurister, humanister, læger, økonomer, undervisere, ingeniører og så videre, der udvikler og implementerer de mange nye digitale teknologier, der opstår, på arbejdspladserne og dermed også i samfundet.

Det er også lederne og medarbejderne, der over for borgerne står på mål for, at håndteringen af deres data sker på den rigtige måde, både lovmæssigt og etisk.

Ansattes ansvar er derfor en naturlig del af de fleste diskussioner om dataetiske udfordringer. Den viden og indsigt, ansatte har, er nødvendig både for at kunne diskutere og for at kunne træffe kvalificerede og rigtige beslutninger. 

Målet for et Dataetisk Råd må både være at bidrage til, at alle danskere i sidste ende bliver bedre og dygtigere til at håndtere de anvendelsesmuligheder og potentialer, som nye digitale tjenester giver.

Men det må lige så vel være at klæde de tusinde af ansatte i fremadstormende danske virksomheder, som hver dag skaber værdi på basis af den digitale udvikling, ordentlig på til omstillingen.

Bør være tæt på hverdagen
En vigtig del af en sådan diskussion vil således handle om, hvordan vi indtænker ordentlig beskyttelse af medarbejderne, i forhold til de konsekvenser som udviklingen, implementeringen og brugen af data og digitale tjenester kan have.

Men i endnu højere grad hvordan vi fremmer, at udbredelsen og udviklingen af digitale tjenester ikke er med til at udgrænse bestemte grupper af borgere i samfundet, men fremmer muligheder for læring til alle - ligeligt og demokratisk.

Hvis det dataetiske råd skal have rod i virkeligheden og fremme en stærk digitalisering i Danmark, skal rådet sammensættes, så det er helt tæt på de medarbejdere og mennesker, som arbejder med dataetiske problemstillinger konkret hver dag.

Jo klogere vi er og bliver på teknologien, jo bedre kan vi også bruge den.

Forrige artikel DI: Digital ansvarlighed kræver internationalt samarbejde DI: Digital ansvarlighed kræver internationalt samarbejde Næste artikel Digitaliseringsdirektør: Data kan kun bruges, hvis borgerne har tillid Digitaliseringsdirektør: Data kan kun bruges, hvis borgerne har tillid
  • Anmeld

    John Foley

    Dataetik vigitigt - men tilliden er svækket og sikkerheden i bund

    Jeg er helt enig i at dataetik er vigtigt og synes også at oprettelsen af et dataetisk råd er et godt initiativ. Men desværre er der ikke på samme måde oprettet et tilsvarende offentligt- privat råd eller forum, der kan fokusere på datasikkerheden og beskyttelse af befolkningens personlige og dybt fortrolige følsomme oplysninger, der er tvangslagret og opbevaret i tusindvis af registre og databaser i både ind- og udland. Årsagen til den stedmoderagtige behandling på dette esentielle område , skyldes i stor grad politikernes manglende kognitive forståelse for problemets omfang og embedsværkets svigt. Der er end ikke oprettet et It- og cybersikkerheds-udvalg på Christiansborg, der kan klæde politikerne ordentligt på til at kunne forstå problematikken og udfordringerne.
    Der er desværre alt for mange eksempler på, at Danmarks datasikkerhed er nødlidende, og at der er et ganske betragteligt sikkerhedsmæssigt efterslæb, som digitaliseringen indtil nu har medført.
    Politikere og embedsværket har alt for længe sovet i timen og været hovedårsagen til at Danmark er kommet bagud og er blevet dårligst i klassen blandt de nordiske lande, og nu placeret data- og cybersikkerhedsmæssigt på en pinlig 36. plads i en global FN undersøgelse.
    Disse kendsgerninger står i skarp kontrast til at Danmark er udråbt som verdensmestre, når det drejer sig om offentlig digitalisering. Danmark er gået forrest når det gælder om at udnytte digitaliseringens og teknologiens fordele, men har glemt i tilstrækkelig grad samtidig at sikre dets befolkning mod de mange brud på datasikkerheden og cyberangreb vi næsten dagligt hører om.