CBS-professor: Privatisering kan være løsning på problemer med it-systemer

Af Kim Normann Andersen 
Professor på CBS

Vidundermidlet til at eliminere offentlige it-skandaler er at fjerne ordet “offentlig” og skabe en armslængde til det politikområde, de skal understøtte. 

Det kan være en udflytning til privatlignende selskaber eller partnerskaber. Den idé har i den grad fået mange op af stolen - og nogle har endda fået kaffen galt i halsen.  

Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen mener ikke, at partnerskaber og privatisering er nogen vej fremad. I stedet skal vi styrke de eksisterende mekanismer. 

Jeg er helt enig i, at der er behov for at styrke de eksisterende mekanismer, men jeg har dog foreslået, at man kunne åbne op for også at diskutere nye styringsformer, og særligt finansieringsformer, som en mulig vej at følge på nogle områder.  

Det ærgrer mig, at nogle ser forslaget som et angreb på arbejdet i Digitaliseringsstyrelsen. Andre ser forslaget som et angreb på og miskredit af de ansatte i staten eller leverandørerne.

Mit bidrag til debatten er ikke at underkende indsatsen, men at foreslå at tænke i lidt nye baner.

Kim Normann Andersen, professor på CBS

Intet kunne falde mig mere fjernt. De leverer et kæmpe arbejde, og ja - det offentlige og en række leverandører gør det godt på mange områder. 

Ja, faktisk gør det digitale Danmark det godt på mange områder. Jeg benytter enhver lejlighed, jeg har, til at fremhæve de gode sider. Problemet er ikke succeserne. Dem skal man da blot glæde sig over. 

Jeg klapper gerne, men det er jo ikke på alle internationale rangeringer, at Danmark topper. Det skal vi lave om på. Vi skal være de bedste!

Og der er da et par problemer. Vi skal gøre alt for at forhindre, at vi får flere 100 milliarder kroner store problemer, der mere end æder fordelene ved andre it-succeser. Det er den erkendelse, jeg savner. 

De store it-skandaler er jo så store, at de ikke blot giver digitalisering et dårligt rygte, men kan betyde at netto business-gevinsten ved de store it-projekter rykkes.  

Kan vi prikke lidt til status quo?
Mit forslag er så, om staten altid skal foregive at sidde for bordenden? Kunne vi prikke til, hvad it-projekterne skal bruges til ved at tvinge staten til at være bruger og ikke udvikler per default? 

Det offentlige bruger konsulenter til at lave kravspecifikationer og udbud. De bruger dem også, når problemerne kommer og de skal bruge rådgivning i forhold til at løse problemerne. 

De bruger it-firmaer til at udvikle og ofte også drive it-løsningerne. Det private bliver altså brugt i rigt mål i dag til at tilrettelægge og udføre opgaverne. 

Men de bliver betalt af det offentlige, og jeg har mere end svært ved, at der skulle være en god tværgående offentlig styring. Det er en påstand, der er mere end sandsynliggjort af empiri.

Godt 25 procent af de 50 store it-projekter igangsat siden 2012 har fået anmærkninger. Statsrevisorerne pegede i 2016 på manglende konkurrenceudsættelse af de offentlige it-løsninger. 

Leverandører har udtalt, at de ikke vil byde på opgaverne, fordi der er for få penge at tjene. Budgetskøn revideres og godkendes uden store sværdslag i Finansudvalget. 

Og det mest foruroligende er en manglende handling på problemerne – på de gamle og nogle nye projekter: Jeg gjorde, hvad jeg mente var rigtigt, hvad vi blev rådgivet til, jeg havde ikke pligt til det, det er på grund af udbudsregler, det er EU, der har bestemt, inkompetent ledelse, det burde have været stoppet tidligere er bare nogle af undskyldningerne. 

Oveni forklaringerne på, hvorfor man ikke handlede, er der også en stribe udsagn som: Vi har tillid til, at der nu er styr på det. Eller: Der kommer aldrig mere en skandale.

Tænk i nye baner
Mit bidrag til debatten er ikke at underkende indsatsen, men at foreslå at tænke i lidt nye baner. 

Privatisering kommer i mange former. Jeg foretrækker at bruge det sammen med ord som partnerskaber og armslængde. Dermed bliver der åbnet op for interessante muligheder som at styrke Statens IT, men at lade det overgå til en operatør med mere markedsorientering. 

Det kunne kombineres med at tvinge alle offentlige myndigheder til at bruge statens IT for så vidt angår standardløsninger. Der er altså ikke tale om at fyre medarbejderne, men at skabe nye organisatoriske muligheder. 

Hvorfor skulle nye spillere være bedre? Et argument er, at det digitale fylder rigtigt meget i borgerkontakten og i sagsbehandlingen, samt at den tekniske fremdrift gør, at der er mange innovative muligheder i dag, som private eller halvprivate vil kunne bruge. 

Det er en driftsopgave. Privatlignende eller fondslignende løsninger som ATP har fordel af en armslængde til det daglige politiske arbejde og har en forretningslogik, hvor digitalisering er hele omdrejningspunktet. 

Det skal gøres intelligent
Jeg tror, at i sådanne miljøer vil vi også hurtigere se optag af nye teknologier som big data, kunstig intelligens og software-robotter til at lave mere effektiv opgaveløsning. 

Nogle af disse vil fortsat være bundne af udbudsregler (bl.a. ATP), men vil omvendt måske være mere optaget af at tænke i sammenhæng fra ide til handling. Og tiltrække succeser – og belønne succesfulde medarbejdere. 

En tillægsgevinst kunne være, at en eventuel besparelse er meget synlig og sendes tilbage til skatteborgerne. Det er da helt rigtigt, at man kan være nervøs for, at det private ikke har noget at tilbyde - eller at det danske marked er for lille. Eller at de private vil malke de offentlige kasser nok engang.

Men det skal selvsagt gøres intelligent. 

Når jeg bringer denne løsning på banen, er det for at tænke i nye løsninger på klassiske problemer. Jeg tror, der er mange borgere, der har svært ved at se, hvorfor det ikke skulle være en mulighed. 

Fra mit bord vil det være et oplagt sted at tage fat og tage ansvar – også selvom man ikke selv har fået ideen.