Debat

Digital rådgiver: Valgets taber er fundet

DEBAT: Allerede nu kan valgets taber udpeges: medierne. De har mistet deres greb om både deres politiske kilder og den brede befolkning, mener Astrid Haug.

De klassiske medier har mistet deres oprindelige magtposition, mener Astrid Haug. 
De klassiske medier har mistet deres oprindelige magtposition, mener Astrid Haug. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Astrid Haug
Digital rådgiver og forfatter

Valget er endnu ikke udskrevet, og alligevel tegner der sig en taber i horisonten, nemlig de etablerede medier. De skal udover at levere en sublim valgdækning bokse med stigende pres fra omverdenen. Presset kommer mindst tre steder fra. Spørgsmålet er, om medierne er klædt på til håndtere dette pres?

Mediers troværdighed undermineres
For det første er det på grund af sociale medier blevet langt nemmere for politikere, interesseorganisationer og andre med holdninger at udfordre medierne. Hvor det tidligere var politisk selvmord at gå i rette med medierne offentligt, er det nu blevet daglig kost, at en politiker, interesseorganisation eller sågar en offentlig instans går i rette med de professionelle medier.

I dag kan de nemlig, så snart historien breaker eller før, sige deres mening om artiklen og mediets dækning af sagen på deres egne sociale medier. Ingen filter og direkte ud til fansene. Så er det op til journalister og redaktører at forsvare sig. Det har den fordel, at alle har mulighed for at fortælle deres version af historien, hvis man oplever, man er blevet misforstået, vinklet for hårdt eller ikke er blevet spurgt i en given sag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Til gengæld kan det også underminere mediernes troværdighed, hvis politikere og organisationer dagligt sætter spørgsmålstegn ved mediernes historier. Medierne skal finde ud af, hvordan de vil navigere i disse angreb 24/7.

Danskerne er mistænksomme
Det andet pres kommer fra den stigende debat og trussel om fake news. Spørger man danskerne, mener knap halvdelen, at vi under valgkampen i høj grad eller meget høj grad vil opleve, at danske medier viderebringer falske nyheder og misinformation. Det viser nye tal fra Wilke/Mediawatch.

Hvor det tidligere var politisk selvmord at gå i rette med medierne offentligt, er det nu blevet daglig kost, at en politiker, interesseorganisation eller sågar en offentlig instans går i rette med de professionelle medier.

Astrid Haug
Digital rådgiver

Det kan enten tolkes som en høj bevidsthed om risikoen for fake news hos danskerne eller som en ringe tillid til medierne som filter mellem fake og sandt. Risikoen for at medierne bliver formidlere af fake news, er reel nok.

En falsk nyhed kan bevæge sig fra sociale medier eller et webmedie ind i et etableret medie, hvis dette medie ikke er vågent nok. Derfra spreder den falske historie sig til andre medier og bliver på den måde til en rigtig nyhed. En klassisk variant her er citathistorier – altså at man stoler på, at andre medier har lavet den grundlæggende research.

Samtidig er stærke, uafhængige medier vores bedste værn mod fake news, det er derfor paradoksalt, hvis de bliver genstand for fake news, som vi så med denne historie i Jyllandsposten afdækket af Altinget. Vi vil som modtrend i stigende grad se medierne afdække falske nyheder, ligesom vi vil se medierne holde øje med hinanden. Modsvaret til fake news er ikke at løbe endnu stærkere, men at satse på kvalitet frem for hastighed.

Politikere laver egne medier
For det tredje vender nogle politikere de etablerede medier ryggen, ligesom flere partier opretter deres egne medier. Mest udtalt har Henrik Sass Larsen været, idet han kun giver ét interview i kvartalet og ellers udfolder sig via sine egne kanaler, herunder i 2018 i sit eget program på TV 2 News.

Nye Borgerlige har haft planer om at oprette deres eget medie for at "undgå kulturradikal bias", mens Alternativet, Dansk Folkeparti, Konservative og SF har oprettet deres egne medier. På den måde kan de skabe deres version af virkeligheden over for deres støtter og potentielle vælgere.

Der er udpræget grad af kildeamnesi på sociale medier – altså at vi ikke forholder os til kilden, men blot til en overskrift, før vi liker, kommenterer og deler. Derfor vil indhold fra partierne blande sig med indhold fra de etablerede medier i nyhedsstrømmen på Facebook og Twitter. Dansk Folkepartis medie hedder ditoverblik.dk og kan derfor ikke alene baseret på navnet spores tilbage til partiet.

Det kontekstkollaps, der finder sted på sociale medier, drager partierne fordel af, når indhold fra etablerede og indhold fra partimedier sidestilles på sociale medier. Det er markant anderledes end tidligere, hvor partierne via deres fysiske blad primært nåede ud til medlemmerne, og det sætter medierne under yderligere pres.

Det er ikke let at være nogen i den kommende valgkamp, men mest besværligt af alt er det nok at være medie.

Læs også

 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Haug

Selvstændig rådgiver, forfatter, forperson, Unicef Danmark, bestyrelsesmedlem, Symbion, Re-Zip, Nørrebro Teater, Gubra, medlem, ATVs digitale vismandsråd
cand.mag. i medievidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00