Digital strateg: Vi overser, at digital teknologi er glødende politisk

Af Peter Svarre
Digital strateg og forfatter til bogen 'Hvad skal vi med mennesker?'

Når en børnehave i Randers beslutter sig for at tage frikadeller af menuen, går det politiske Danmark i blodig krig, indtil de sædvanlige kombattanter segner af udmattelse over at gentage egne argumenter.

Når DR lukker P6 Beat, rejser der sig et hjerteskærende protestskrig, som vibrerer gennem Facebooks kulturradikale ekkokamre. Og når vores elregning trues af internationale kapitalfonde, rejser fordums harniskklædte klassekæmpere sig fra glemslen og kæmper bravt på folkets vegne.

Men når fire store amerikanske teknologiselskaber går i gang med at omkalfatre vores politiske systemer, vores arbejdspladser, vores medier, vores økonomi, vores privatliv og vores mentale velbefindende, siger vi bare skål – mere af det hele, tak!

Digital teknologi er glødende politisk
Internettet, sociale medier og kunstige intelligenser griber ind vores dagligdag i en hidtil uhørt grad. Fake news har udvisket forskellen på sandt og falsk. Lærende og intelligente maskiner manipulerer os efter forgodtbefindende. Lige om lidt udkæmpes vores krige af autonome robotter.

Og alligevel er digital teknologi ikke rigtigt på den politiske radar. Bevares, den siddende regering har nedsat et disruptionudvalg og en ekspertgruppe om dataetik, men hver gang der publiceres noget fra de mange eksperter, bliver der klappet høfligt på tværs af det politiske spektrum.

Alle er enige om, at teknologi er godt, og at mere teknologi er endnu bedre.

Peter Svarre

Alle er enige om, at teknologi er godt, og at mere teknologi er endnu bedre.

Man kan frygte, at det politiske Danmark simpelthen ikke har forstået, at digital teknologi er rødglødende politisk. Digitale teknologier omfordeler ressourcer i samfundet i hidtil uhørt grad.

Digitale teknologier omdefinerer vores arbejdsliv og forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Og digitale teknologier er altafgørende for informationsstrømme og vores adgang til viden om os selv og vores omverden.

Vi bifalder kaos
Lad os for eksemplets skyld kigger nærmere på tre af tidens hurra-ord: disruption, eksponentialitet og kunstig intelligens. Ord, som kan få enhver politiker til at løfte glasset i teknologiliderlig begejstring.

Disruption betyder "at lave rav i gaden". At ruske op i gamle forstokkede systemer og bringe fornyelse og effektivitet til en gammel og forældet verden. I det politiske Danmark kan alle blive enige om, at disruption 'müssen wir auch haben', og når skåltalerne er overstået, smider vi millioner efter konsulenter, guruer og foredragsholdere, der puster til forandringens vinde.

Men glemmer vi ikke, at vi egentlig lever i et ganske velfungerende velfærdssamfund med nogle af de mest digitale virksomheder og offentlige organisationer.

Skal vi virkelig brænde hele landsbyen ned og starte forfra? Hvem har en interesse i det? Muligvis kun dem, der sælger disruptive teknologier til naive virksomheder og politikere.

Glemmer vi ikke, at disruption også betyder, at folks trygge arbejdsliv rykkes op med rode, at århundredgamle traditioner forandres, og at de svageste mister det hele, mens de rigeste tager det meste? Misforstå mig ikke – digitale teknologier er fantastiske, men de er altså ikke fantastiske til alt.

Og det er et brændende politisk spørgsmål at kende forskellen. Hvor er den kloge politiker, der kan kende forskellen?

Hvor er politikerne?
At verden forandrer sig med eksponentiel hastighed som følge af digitale teknologier, er et mantra, vi hører igen og igen. Computere bliver dobbelt så hurtige hvert andet år, og derfor skal vores virksomheder og ikke mindst deres medarbejdere løbe dobbelt så hurtigt hver andet år. Ellers taber vi til kineserne!

Men hvem er det egentlig, der har bestemt, at menneskene skal halse efter maskinerne? Kunne man forestille sig en verden, hvor maskinerne indretter deres hastighed efter menneskene?

Hvor er den standhaftige politiker, der tør kæmpe for menneskets hastighed i en tid, hvor maskinerne løber hurtigere og hurtigere?

I modsætning til disruption og eksponentialitet er kunstig intelligens ikke bare et buzzword. Det er en teknologi, som kan skabe vækst og fremgang i en målestok, som vi ikke har set, siden dampmaskinen mangedoblede menneskets fysiske kræfter.

Men kunstig intelligens er ikke en neutral teknologi, som bare udvikler sig automatisk til menneskehedens bedste. Kunstige intelligenser udvikles og trænes i dag af nogle af verdens største og rigeste virksomheder, som har deres helt egne interesser for øje.

Facebook er ikke interesseret i, at jeg er en god far, ægtemand eller samfundsborger. Facebook vil bare gerne have, at jeg bliver fem minutter mere, så jeg kan klikke på nogle flere annoncer. Og Amazon er ret ligeglad med, om deres talende assistent gør mig til et lykkeligere menneske, så længe jeg bare bestiller noget mere vaskepulver.

Kunstige intelligenser i hænderne på en håndfuld monopolistiske kinesiske eller amerikanske virksomheder kan hurtigt udvikle sig til fordomsfulde, manipulerende, datasultne, uetiske og ulighedsskabende monstre, som udelukkende tjener deres mere og mere virkelighedsfjerne ejeres obskure våde drømme.

Hvor er den politiker (ud over Margrethe Vestager), der tør tage kampen op mod teknologigiganterne og deres monopolistiske algoritmer?

-------

Peter Svarre er forfatter til bogen "Hvad skal vi med mennesker?" – en bog om kunstig intelligens, som udkom på Gyldendal 18. januar, 2018.