Er det mon den nye disruptionminister?

Tidligt på dagen hobede spørgsmålene sig op.

Hvad var det egentlig, at Sophie Løhde som ny minister for offentlig innovation skulle lave?

Var det den nye disruptionminister? Eller måske en slags juniorminister i Finansministeriet?

Da afgående finansminister Claus Hjort Frederiksen midt på eftermiddagen overdrog stafetten til Kristian Jensen og Sophie Løhde, gjorde han det klart, at der var tale om to ligestillede ministre.

Det er første gang, at jeg ser et regeringsgrundlag, som taler om disruption, deleøkonomi, robotter og industri 4.0.

Henrik Føhns
Forfatter og journalist på DR's Harddisken

Alligevel kan der ikke være nogen tvivl om, at næstformand Kristian Jensen kommer til at løfte den tungeste byrde, mens Sophie Løhde med sit fokus på afbureaukratisering og digitalisering af den offentlige sektor skam også får sit at se til.

Løhde ved at tabe næse og mund
I Statsministeriets oversigt over omfordeling af ressortområderne kunne man senere på mandagen læse, at ministeriet for offentlig innovation overtager en stribe opgaver fra Finansministeriet. Herunder ansvaret for:

• Modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor
• Overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale
• Digitaliseringsmæssige forhold og it

“Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var ved at tabe både næse og mund, da statsministeren ringede til mig i går og sagde, at min nye arbejdsplads blev i Finansministeriet. Nu har jeg haft min gang herovre i flere forskellige sammenhænge til økonomiforhandlinger og mulige og umulige møder i regeringens økonomiudvalg. Og hver gang er jeg blevet budt velkommen af departementschef Martin Præstegaard med et ‘der her vi jo Slotsholmens dyreste dame’,” sagde hun ved overdragelsen i Finansministeriet.

Men selv om forflyttelsen kom bag på Løhde, skal der ikke være nogen tvivl om, at hun brænder for at komme i gang med arbejdet med fornyelse af den offentlige sektor.

“Jeg er på mange måder selv rundet af den offentlige sektor som politiker, forstået på den måde, at jeg gennem min 15 år lange politiske karriere har været med i det politiske maskinrum på alle myndighedsniveauer,” sagde den 33-årige minister og begyndte at læse op af sin levnedsbeskrivelse.

Lært at knokle for tingene
Og det er da også en imponerende karriere, den tidligere sundheds- og ældreminister kan berette om.

Allerede som 18-årig blev hun i 2002 valgt til Frederiksborg Amt som landets hidtil yngste amtsrådsmedlem. I 2007 blev hun for første gang valgt til Folketinget. Og ved magtovertagelsen i 2015 blev hun indsat som det yngste medlem af regeringen.

Formelt begyndte hendes politiske engagement, da hun efter at have været i praktik hos Socialdemokratiet i 9. klasse meldte sig ind i VU. Men Løhde har om nogen fået politikken ind med modermælken. Hendes mor, Karin Løhde, var i fem år borgmester i Birkerød Kommune, mens også faderen Ole A. Jacobsen var engageret i lokalpolitik.

Det ville dog være forkert at beskrive det, som om at hun skulle have fået den politiske karriere foræret, forklarede formand for Venstre i Egedal Kommune Mogens Berth, da Altinget efter valget i 2015 tegnede et portræt af den nyudnævnte minister.

“Jeg kender Sophie som et menneske, der knokler for tingene. Og altid har gjort det, siden hun første gang blev valgt til amtsrådet. Hun er en dygtig og arbejdsom pige, der har arbejdet sig op gennem systemet, og som bestemt ikke er født med en guldske i munden,” sagde han.

Fra 1 til 33 digitale hits i regeringsgrundlag
Og evnen til at knokle bliver nødvendig, hvis Løhde skal realisere tankerne om en digital overhaling af den offentlige sektor, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) formulerer i sit nye regeringsgrundlag.

Heri beskrives det blandt andet, hvordan regeringen om et års tid vil præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor, som skal styrke borgernes frie valg, konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, forstærke fokus på resultater, forbedre den organisatoriske forankring af systematiske benchmarking og give de offentligt ansatte større frihed i opgaveløsningen.

Og regeringsgrundlagets fokus på digitalisering, automation, kunstig intelligens og robotteknologi vækker stor glæde hos direktør i brancheorganisationen DI Digital, Adam Lebech.

“Hvis man søgte på digital i det første regeringsgrundlag for halvandet år siden, fik man ét hit. Nu får man 33 hits. Og det er for mig at se et tydeligt signal om, at regeringen tager den digitale dagsorden langt mere alvorligt,” siger han.

Næste mål er så at følge op med handling. Og i den sammenhæng er det ifølge Adam Lebech centralt, at der oprettes et nyt ministerium til arbejdet, samtidig med at forankringen i Finansministeriet fastholdes.

“Det gør en stor forskel, at arbejdet i det nye ministerium for offentlig innovation er forankret i regeringens stærkeste økonomiske ministerium. Tidligere har det været et problem, når digitalisering blev forankret i ministerier, som ikke har haft den fornødne gennemslagskraft,” siger han.

Hvad bliver det så til?
Et anden nyskabelse ved søndagens præsentation af regeringsgrundlaget på Marienborg var statsminister Lars Løkke Rasmussens fokus på begrebet disruption. Et emne, som man kunne forstå var så vigtigt, at der nu skulle nedsættes et særligt disruption-råd.

Et arbejde, som dog ikke skal løftes af Sophie Løhde, men derimod af en anden omrokeret minister, Troels Lund Poulsen (V), som afløser Jørn Neergaard Larsen (V) som politisk øverstbefalende i Beskæftigelsesministeriet.

Journalist på DR’s radioprogram Harddisken, Henrik Føhns, som i 25 år har været optaget af teknologiske nybrud i samfundet, roser regeringens nyvundne fokus på disruption og eksponentielle teknologier. Men understreger, at man i den kommende tid bør følge nøje med i, hvad de flotte gloser så faktisk omsættes til.

“Det er første gang, at jeg ser et regeringsgrundlag, som taler om disruption, deleøkonomi, robotter og industri 4.0. Det centrale spørgsmål må så være at få afdækket, hvorvidt der er tale om andet end varme hensigtserklæringer,” siger han.

Et slidt begreb
Han har netop udgivet bogen Den globale puls, som beskriver den udvikling, der finder sted i arbejdet med kunstig intelligens og eksponentielle teknologier, som af mange forventes grundlæggende at forandre den verden, vi lever i.

Begrebet disruption er i øvrigt begyndt at hænge ham lidt ud af halsen. Mest fordi det som tilfældet er det for alle andre modeord i samfundet risikerer at ende med at miste sin betydning.

“Når man nedsætter sådan et råd, er det ekstremt vigtigt, at det er de rigtige mennesker, der ender med at sidde i det. Jeg håber derfor, at det ikke kun er dem, der bliver disruptede, der sidder med til bords, men at man også gør sig umage for at finde de folk, som rent faktisk har fingeren på pulsen,” siger Henrik Føhns.