Ida Auken: Her er tre veje til datasikkerhed

Af Ida Auken (R)
It-ordfører

Danmark er verdens mest digitaliserede land.

Vi er generelt gode til at færdes digitalt. På en smartphone, en iPad, eller når vi kontakter det offentlige. Vores digitale omstillingsparathed ruster os godt til fremtiden.

Og jeg er overbevist om, at vi over de næste ti år kan udnytte den digitale omstilling til markante fremskridt.

Med ny intelligent teknologi kan vi opdage kræft tidligere og skræddersy behandlingen. På folkeskolerne kan vi lave niveautilpasset undervisning og frigøre tid, så lærerne kan motivere og guide. Og på plejehjemmene kan vi befri flere varme hænder, så dén varme, vores ældre savner, bliver virkelighed.

Men det afgørende for at nå dertil er, at vi oplever tillid til teknologien. Hvis vi taber tillid til teknologien, bliver vi med rette modvillige.

Går tilliden først tabt, bliver vi knap så omstillingsparate. Tør vi træffe de rigtige beslutninger i tide, kan vi bruge digitaliseringen til at gøre morgendagen bedre for danskerne.

Ida Auken (R)
It-ordfører

Det er fuldstændig magtpåliggende, at vi politisk sætter dataetik i centrum. Og vi bør sætte hårdt mod hårdt over for de IT-giganter, for hvem profit kommer før etik.

Tre anbefalinger om digitaliseringen
For to år siden nedsatte vi sammen med Ingeniørforeningen SIRI-kommissionen. Meget er sket siden, og blandt andet har Kommissionen udviklet en rapport, der ser på, hvilke etiske udfordringer teknologiudviklingen medfører. Lad mig nævne tre vigtige anbefalinger fra SIRI-kommissionens etikarbejdsgruppe.

For det første skal mennesket altid være i centrum. Kunstig intelligens og algoritmer kan hjælpe os med at se mønstre. De kan kvalificere vores beslutninger.

Men princippet bør være, at etiske beslutninger altid træffes af et menneske. Etik og værdier kan man ikke deponere hos maskiner. Mennesket skal samtidig have adgang til en kill switch, der sætter maskinen i stå.

For det andet har vi behov for individuel datakontrol. Et forsikringsselskab har eksempelvis en økonomisk interesse i at kende vores adfærd i detaljer.

Det er fuldstændigt afgørende, at firmaer allerede i designfasen tænker privatliv og dataetik med. Og det er lige så væsentligt, at forbrugerne kan sætte sig ind i, hvad deres data egentlig bruges til.

Eksempelvis kan vi oprette en ”personal data store”, altså en udvidet ”Min side”, hvor borgeren har fuld kontrol og overblik over sine data. Det skal på samme måde være muligt for borgere at opdatere sine data, downloade dem og tage dem med videre.

For det tredje har vi behov for gennemskuelighed om algoritmer. Algoritmer kan i dag virke som en slags mørk magi. Det skal være klart for os, hvilke kriterier og parametre der er på spil, når algoritmer i fremtiden udregner vores forsikringspræmie.

Inspirationen kan vi findes i DTUs Safe Al principper 30 eller finske silo.ai, hvor man har udviklet en klar standard, der forklarer en algoritme.

Behov for dataetisk vismand 
Sådan ser nogle af vores konkrete anbefalinger ud. I den politiske beslutningsproces ønsker Radikale Venstre en dataetisk vismandsfunktion.

Inspirationen bør komme fra De Økonomiske Vismænd (DØRS). Hos DØRS har man samlet landets klogeste hoveder.

Forarbejdet er grundigt. Sekretariatsbistanden er stor. Formidlingen er god. Og anbefalingerne er helt konkrete. Det er den form for 12-tals-arbejde, vi har brug for på det dataetiske område.

Vi har allerede nu et kolossalt behov for fagfolk med overblik, et kritisk vågent blik og fagfolk, der laver det tidskrævende benarbejde, som i sidste ende bliver til konkret politik til gavn for borgernes digitale sikkerhed.

Målet er, at alle danskerne har tillid til teknologien. Går tilliden først tabt, bliver vi knap så omstillingsparate.

Tør vi træffe de rigtige beslutninger i tide, kan vi bruge digitaliseringen til at gøre morgendagen bedre for danskerne.