Journalist-formænd: Medier og journalister bør stå sammen mod techgiganterne

På Google kan man lynhurtigt og i overskuelig form blive klogere på klima, konventioner eller andre af tidens emner, og på Facebook kan man debattere dem. I begge tilfælde sker det (heldigvis) ofte via professionelt indhold fra danske journalister, fotografer eller andre kreative professionelle formidlere.  

Medierne og formidlerne har altså en vigtig rolle i den demokratiske oplysning og debat, men samtidig er deres indhold – også når der er tale om korte uddrag – blevet en del af techgiganternes forretningsmodel, som sluger stadig mere af det annoncemarked, som danske medier også skal leve af.  

Økonomi og etik
3. juni vedtog Folketinget med et meget stort flertal den lov, der implementerer den første del af EU's direktiv om ophavsret, hvis formål er at slå fast, at spillereglerne i det digitale rum naturligvis skal være de samme, som de altid har været i det analoge, hvor medier og ophavsmænd får betaling for udnyttelse af deres produkter.  Loven trådte i kraft mandag 7. juni, og den handler både om økonomi og etik. 

Økonomi, fordi techgiganternes forretningsmodeller er bygget op om, at vi skal bruge så lang tid som muligt på deres platforme, så de kan indsamle data om os og dermed blive endnu dygtigere til at sælge annoncer.  

Etik, fordi både journalister og medieejere har et ansvar for kvaliteten af det indhold, som de leverer. Ophavsretten er et vigtigt redskab til at sikre, at en videreudnyttelse sker med respekt for det ansvar – for eksempel over for medvirkende kilder. Også derfor vil vi gerne have en aftale med techgiganterne. 

Mediernes vederlag for techgiganternes brug af ophavsret-beskyttet materiale skal deles med journalister og andre indholdsproducenter

Tine Johansen og Mogens Blicher Bjerregaard
Formand for Dansk Journalistforbund og formand for det europæiske journalistforbund EFJ

Godt for medier og platforme
På de store digitale platforme bidrager selv korte uddrag af mediernes journalistiske indhold altså til forretningsmodellen.

På Google kan man danne sig et overblik over troværdig information uden at forlade platformen, mens man på Facebook kan forholde sig til og debattere indhold uden nødvendigvis at klikke sig videre til mediets hjemmeside.

Det handler både om mediernes økonomiske interesser og journalisternes ophavsret, som Europa-Parlamentet lagde afgørende vægt på under godkendelsen af direktivet, så mediernes vederlag for techgiganternes brug af ophavsretbeskyttet materiale skal deles med journalister og andre indholdsproducenter.

Den nye lov indeholder derfor også muligheden for et kollektivt forvaltningsselskab, hvor mediehuse og journalister står sammen om at indgå en enkel og for alle parter effektiv såkaldt aftalelicens med techgiganterne.

Gavner demokratiet
Det er godt for brugerne, at platformene har ansvaret i forhold til ophavsretten præcis som i direktivets intention.

En bred aftale vil så også sikre, at det som hidtil bliver nemt at bruge platformene; godt for både store og små medier, da de alle som udgangspunkt kan blive dækket af en aftalelicens og derfor ikke selv behøver individuelt at gå i forhandlinger; vigtigt for journalistikken, at en aftalelicens som aftaler på ophavsretområdet i øvrigt er med til at sikre journalistens indflydelse på eget indhold; en enkel løsning for techgiganterne, som ja – skal til lommerne, men som til gengæld får en meget mere sikker grund at agere på; for demokratiet er det et bidrag til, at vi også i fremtiden har et mangfoldigt professionelt medielandskab.

Dansk Journalistforbund hilser den nye lov velkommen og opfordrer til, at vi benytter lovens mulighed for at etablere et fælles forvaltningsselskab med både medier og journalister ombord, så vi står stærkest muligt over for de internationale platforme.

Vi er dog samtidig sikre på, at der er brug for meget mere handling – også på Christiansborg – for at fremtidssikre det gode danske medieindhold.