Søren Søndergaard: Ny lov er kun det første skridt i kampen med tech­giganterne

Der er ikke nogen tvivl om, at de fleste danske nyhedsmedier er afhængige af at være til stede på sociale medier, og på mange måder er de sociale medier i dag blevet stedet – eller sagt med et andet ord ”nyhedssiden” – hvor man får sine daglige nyheder.

Tech-giganterne, som ejer de sociale medier, samler nyhederne, og det er jo bekvemt, at vi som brugere kun behøver at gå ét sted hen for at få nyhedsoverblikket. Men den præmis er ikke uden udfordringer. 

Det kan simpelthen ikke passe, at vi skal være afhængige af techgiganternes forgodtbefindende.

Søren Søndergaard (EL)
Medieordfører

Det er ikke techgiganterne, som producerer nyhederne, de er ikke rettighedshavere, men alligevel er det dem, som tjener annoncekronerne på disse sider, mens nyhedsmedierne og rettighedshaverne ikke sikres betaling for, at deres nyheder bliver brugt på techgiganternes platforme.

Kollektive forhandlinger
Det er derfor positivt, at der i det netop fremsatte lovforslag om ændring af ophavsretsloven (L205) er lagt op til, at pressepublikationer nu kollektivt skal kunne forhandle med techgiganterne om betaling for brug af deres indhold.

Kollektive forhandlinger med mulighed for en uafhængig afgørelse er en god vej frem for at sikre midler til god journalistik og for at sikre, at den offentlige debat ikke alene bliver styret af, hvilke algoritmer techgiganterne opsætter.

Samtidig fremgår det nu tydeligt af lovforslaget, at det er helt frivilligt om pressepublikationer ønsker at indgå i den kollektive forhandlingsorganisation.

Det kan for eksempel være medier, som har gjort det til deres forretningsmodel at blive delt på de sociale medier for på den måde at få kunder i butikken. De kan vælge at stå udenfor og lidt firkantet sagt få omtale i stedet for kompensation for brug af materiale, som de har rettighederne til.   

Lovforslaget har også fået kritik for, at nye, små og nichemedier kunne blive tromlet og overset, hvis de går med i en ny forhandlingsorganisation. 

For at undgå det bør en ny forhandlingsorganisation sikre, at både store som små medier og rettighedshavere beskyttes. 

Samtidigt bør der oprettes en pulje, som målrettes til udvikling af nye udgivelser af nyhedsindhold, så vi fastholder et levende og udviklende medielandskab både med og uden techgiganternes platforme.

Søren Søndergaard (EL)
Medieordfører

Samtidigt bør der oprettes en pulje, som målrettes til udvikling af nye udgivelser af nyhedsindhold, så vi fastholder et levende og udviklende medielandskab både med og uden techgiganternes platforme. For det er der i den grad behov for.

Første skridt i større kamp
Det kan simpelthen ikke passe, at vi skal være afhængige af techgiganternes forgodtbefindende. Vi bliver nødt til at sikre rettighedshaverne og regulere techgiganternes handlinger.

For ingen kan være tjent med, at techgiganterne styrer vores nyhedsforbrug, og at vi i endnu højere grad end det allerede er tilfældet, gøres afhængige af de tjenester, som techgiganterne vælger at tilbyde.

Lovforslaget, som er sat til førstebehandling i folketingssalen på tirsdag den 13. april, er et lille skridt i retning af en bedre regulering af techgiganterne – til gavn for ikke bare rettighedshavere, men for alle nyhedsbrugere og for den fremtidige demokratiske debat.

Men det er kun et lille skridt.

Store kampe venter forude, ikke mindst om, hvordan techgiganterne kan tvinges til at betale skat af deres overskud til fællesskabet. For eksempel i form af en skat på digitale annoncer.

Det er noget af det, som må stå centralt i de medieforhandlinger, som forhåbentlig snart kommer.