Sofie Carsten Nielsen: Vejen til tryghed går gennem uddannelse hele livet

DEBAT: Fremtidens arbejdsmarked bør være fyldt med uddannelse til alle. De selvkørende biler og lastbiler er for eksempel på vej. Netop her, skal vi som samfund tilbyde muligheder for videreuddannelse, skriver Sofie Carsten Nielsen (R).

Af Sofie Carsten Nielsen (R)
Uddannelses- og forskningsordfører

Et af de vigtigste politiske emner de næste mange år frem er udviklingen af arbejdsmarkedet. Det er umuligt for os at spå, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om 50 år. Vi ved bare, at forandringerne kommer til at ske med større fart end hidtil.

Men det vi politisk kan gøre er at give alle i Danmark de bedste forudsætninger for at tilpasse sig udviklingen. Og netop politisk er et af mine vigtigste mål med uddannelse at give folk tillid til egne muligheder. Vi kan så meget som mennesker, uanset hvem vi er, hvis vi bliver givet reelt lige muligheder, og hvis vi har tillid til dem.

Det skal vi måles på som politikere, om vi kan levere på. Og derfor skal vi spørge: Giver vores arbejdsmarked, og den måde vi har indrettet os på, mennesker reelt lige muligheder for at udleve deres drømme? Giver vores uddannelser, og den måde de er indrettet på, mennesker de muligheder? Og oplever folk, at de kan gribe de muligheder?

Uddannelse har værdi i sig selv
Vi er et land fuldt af muligheder, som rigtig mange heldigvis kan gribe. Men vi er også et land med mange faste kasser. Fremtiden kommer til at kræve af os – og godt det samme – at vi gentænker den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked og vores uddannelser på.

For i fremtiden kan det ikke skilles ad. Ikke fordi arbejde er det eneste formål med uddannelse. Bestemt ikke. Uddannelse har værdi i sig selv. Men fordi vi i fremtiden kommer til at pendle frem og tilbage mellem uddannelse og arbejde. Fordi uddannelse kan ske på arbejdspladsen. Og arbejde kan ske mange steder fra. Både fysisk og virtuelt.

Den teknologiske udvikling har gjort rigtig mange dele af vores hverdag nemmere. Det har gjort afstanden mellem mennesker kortere. Vi kan holde kontakten med venner og familie på den anden side af jorden.

Men teknologien udfordrer også arbejdsmarkedet gennem blandt andet automatisering. Derfor er det afgørende, at vi har en arbejdsstyrke, som er fleksibel og kan tilpasse sig i en tid, hvor forandringer vil være det eneste konstante.

Hvis vi skal sikre alle mennesker muligheder hele livet, bliver vi nødt til at investere i uddannelse og gøre det muligt for alle at tilegne sig ny viden, nye færdigheder og nye perspektiver hele livet igennem.

Også derfor er vedtagelsen af uddannelsesloftet håbløst uambitiøs og tilbageskuende. Som verden og arbejdsmarkedet ser ud nu, er det meningsløst at begrænse folks adgang til uddannelse. For uddannelse og adgang til uddannelse hele livet giver os langt mere end tryghed i forhold til fremtidige jobmuligheder.

Retningen som 15-årig
Det giver os også andre perspektiver. I uddannelsesfællesskaberne udfordres vi af andre synspunkter og perspektiver, og det betyder, at vi er tvunget til at reflektere over vore egne. Det er udviklende. Både for os selv som mennesker, men i lige så høj grad for samfundet som helhed. Vi får flere nye idéer, når vi bliver udfordret på dem, vi har i forvejen.

Men det er ikke kun med uddannelsesloftet, at vi fejler. Forestillingen om, at vi kan bestemme menneskers retning for dem, allerede når de er 15 år, er forfejlet. Men forestillingen om, at de skal følge en bestemt retning hele livet er også helt gal og forældet. Men sådan er vores efter- og videreuddannelsesstruktur i dag i høj grad tilrettelagt.

Hvordan du får kompetencer til at udvikle dig i dit eksisterende job er i fokus. Meget lidt handler om, hvordan du får mulighed for at flytte dig et andet sted hen. Endnu har hverken vi politikere, arbejdsmarkedets parter eller uddannelsesinstitutionerne leveret på at give alle mennesker en reel oplevelse af, at de har adgang til at kunne flytte sig hele livet gennem uddannelse. Det skylder vi. Det kræver inddragelse af en bred kreds. Politikere, arbejdsmarkedets parter, uddannelserne, og ikke mindst borgerne selv – hele vejen rundt.

Uddannelse til alle
Fremtidens arbejdsmarked er fyldt med muligheder, og det bør være fyldt med uddannelse til alle. De selvkørende biler og lastbiler er for eksempel på vej. Denne udvikling skaber forståeligt nok usikkerhed blandt mennesker, der lever af at være chauffører. Hvis de mister deres job – hvad skal de så lave?

Netop her skal vi som samfund tilbyde muligheder for videreuddannelse. Vi skal garantere tryghed om fremtiden ved altid at give mennesker mulighed for at flytte sig. Og vi bliver nødt til at sørge for, at alle borgere får del i udviklingen. Fremtidens arbejdsmarked skal ikke være for de få privilegerede, men for alle.

Som politikere skal vi skabe de rette forudsætninger for dette. Det kræver mange flere forskellige og fleksible former for uddannelse, end vi har i dag. Men det kræver også overblik og et gennemskueligt og tilgængeligt system.

Jeg tror det kræver et nybrud i indsatsen, hvor det er den enkelte borger, der har serveretten. Ikke arbejdsmarkedskasserne eller uddannelserne. Har folk tillid til egne muligheder? Det bør vi måle os selv på.

 

Forrige artikel Philips-direktør: Udvalg må ikke overse digitale muligheder Philips-direktør: Udvalg må ikke overse digitale muligheder Næste artikel TDC: Brug AMU-milliarderne til at efteruddanne til digitale kompetencer TDC: Brug AMU-milliarderne til at efteruddanne til digitale kompetencer
Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”

RAPPORT: At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.