Tænketanken DEA: Først skal vi lære voksne at læse

DEBAT: I den teknologiske flodbølge må vi ikke glemme de mere end 500.000 læsesvage voksne. Skal man være en del af en kvalificeret arbejdsstyrke, er det centralt, at man kan læse, skriver Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.

Af Stina Vrang Elias
Administrerende direktør i Tænketanken DEA

I sidste uge meddelte PostNord, at de ser sig nødsaget til at fyre 4.000 medarbejdere. Nyheden kom som et chok og er en reaktion på, at posttjenesten ikke længere kan følge med digitaliseringen af kommunikation og pakkepost.

Der er tale om en nedlæggelse af en tredjedel af postvæsenets danske arbejdspladser, og et stort antal mennesker står inden for få år over for at skulle finde andet arbejde. Dette er langt fra et enestående eksempel. I de senere år skal man bare vende blikket mod slagterierne eller Lindøværftet for at få bekræftet, at der sker noget på arbejdsmarkedet i disse år.

Muligheden for at bygge om og bygge til på kompetencerne, så kvalifikationer udvikles i takt med udviklingen i samfundet, har aldrig været vigtigere. Men én af forudsætningerne for at kunne bygge om og til er, at man kan læse, skrive, regne og bruge it. Det er der forbløffende mange danskere, som ikke kan.

Den seneste PIAAC-undersøgelse viser, at 569.000 danske voksne mellem 16 og 65 år har svært ved at læse simple tekster. Mange af dem har i dag et fint job, som de passer godt og samvittighedsfuldt. Men de er sårbare.

For ud over at det er meget vanskeligt at deltage helt og fuldt i det danske samfund uden en grundlæggende læsekompetence, så er det som nævnt ovenfor også meget svært at kunne bygge om og til på sine kompetencer, hvis man er usikker i læsning eller når det gælder it.

En negativ spiral
Men at lære nyt kan blive nødvendigt, hvis ens arbejdsplads – som for eksempel Lindøværftet – pludselig ikke findes mere. Det kan også blive nødvendigt at uddanne sig, selvom ens job ikke nedlægges, men blot forandres.

Der er mange eksempler på, at job, som eksempelvis specialarbejder eller SOSU-assistent, også påvirkes af digitalisering, og hvor det at skrive i elektroniske journaler og kunne betjene en tablet bliver nødvendige kompetencer.

Du kan sagtens være en glimrende SOSU-assistent, som læser og skriver dårligt, men fordi det ofte er tabuiseret og skamfuldt, så vil du bruge mange kræfter på at skjule dine udfordringer ved læsning.

Og så har vi en negativ spiral.

Vi kan diskutere, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud – men ingen af os vil ramme plet. Til gengæld er det ikke til diskussion, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve den berømte omstillingsparathed, og at én af grundforudsætningerne for at kunne omstille sig er, at man kan læse, skrive og bruge it.

Så uanset hvad man mener om fremtidens arbejdsmarked, så skylder vi at finde en løsning på de mere end 500.000 læsesvage danskeres læseproblem. Det er en vigtig samfundsopgave i de kommende år at lære dem at læse og skrive – og klæde dem på, så de kan være en del af en dygtig arbejdsstyrke og et responsivt arbejdsmarked, der er gearet til fremtiden.

Forrige artikel Bent Hansen: Det skal være slut med kassetænkning i sundhedsvæsenet Bent Hansen: Det skal være slut med kassetænkning i sundhedsvæsenet Næste artikel AE-rådet: Den teknologiske udvikling stiller krav til fordelingspolitikken AE-rådet: Den teknologiske udvikling stiller krav til fordelingspolitikken
Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.