Vardemodel sikrer store besparelser på kørselsområdet

Af Claus Mikkelsen og Jens Josephsen
Udviklingskonsulent og projektchef, Varde

For bare et par år siden spurgte en politiker os om, hvor mange penge kommunen brugte på personkørsel? Det kunne vi ikke besvare på stående fod, men vi lovede at finde svaret. Til vores gru måtte vi konstatere, at vi ikke kunne give et præcist svar.

Ingen i administrationen havde overblik over kørslen. Selv inden for de enkelte forvaltninger var personkørsel opgjort forskelligt og ukoordineret. Det måtte kunne gøres bedre. Og det kan det.

Fra et sektorsyn til et helhedssyn
I dag tænker vi kørsel ind i en helhed, hvor alt er koordineret, planlagt og udbudt i en sammenhængende proces. Dette har betydet, at vi i Varde Kommune nu er kommet i mål med den største rationalisering af et kommunalt kørselsområde i Danmark med en besparelse på over 35 procent. En rationalisering båret frem af innovativ nytænkning og sund fornuft.

Baggrunden for projektet var både et kraftigt stigende kørselsbudget, men i en tid hvor kommunerne skulle spare. Direktionen skulle komme med en sparekatalog på 100 mio. kr. og fik i den forbindelse øje på, at både udgifterne til den kollektive trafik og de forskellige kommunale specialkørsler var i stor vækst. Samtidig faldt antallet af passagerer i den kommunalt finansierede kollektive trafik.

Byrådet besluttede derfor, at der skulle ske en gennemgribende rationalisering og prioritering af kommunens samlede kørselsområde. Vi skulle gå fra et sektorsyn til et helhedssyn på alle personbefordringsopgaver i kommunen: kollektiv trafik, skolekørsel, handicapkørsel, lægekørsel, omsorgskørsel m.v.

Vi havde længe vidst, at den samme bus kan betjene flere skoler, hvis skolernes ringetider er forskellige, men vi havde ikke tænkt dette sammen med specialskoler, daghjem til ældre eller beskyttede værksteder, selvom vi også her betaler for kørsel.

Claus Mikkelsen og Jens Josephsen
Udviklingskonsulent og projektchef i Varde Kommune

Forbedre serviceniveau og reducere CO2-udledning
Med kommunaldirektøren for bordenden blev der nedsat en lille tværfaglig projektgruppe, som fik frie hænder til at nytænke hele området. Resultatet blev, at alle vaner blev smidt op i luften og genovervejet. Intet var fredet.

Vi skulle finde vores egen model, hvor den kollektive trafik og de individuelle kørselsordninger skulle planlægges med udgangspunkt i innovation, hensynet til store afstande og en spredt befolkning.

Målet var at skabe markante synergieffekter mellem kommunens forskellige kørselsordninger med henblik på at nedbringe omkostningsniveauet. Resultatet blev 15 forskellige tiltag, der samlet har sikret en stor besparelse, samtidig med at vi kunne give mulighed for at forbedre serviceniveauet på delområder og medvirke til en væsentlig reduktion af CO2-udledning.

Koordineret ned til mindste deltalje
Ved at se kørsel i en helhed, fandt vi mange åbenlyse besparelsesmuligheder, som havde været mindre synlige før. Vi havde længe vidst, at den samme bus kan betjene flere skoler, hvis skolernes ringetider er forskellige, men vi havde ikke tænkt dette sammen med specialskoler, daghjem til ældre eller beskyttede værksteder, selvom vi også her betaler for kørsel. Det er helt anerledes i dag. Her er alt koordineret:

Kl. 6.45-7.40 køres elever til specialskoler,
Kl. 7.40-8.25 køres elever til normalskoler,
Kl. 8.30-9.15 køres brugere til beskyttede værksteder og specialinstitutioner, 
Kl. 9.15-10.00 køres ældre til daghjem, og
Kl. 10.00-10.30 køres til demenscenter.

Og så er kørslen til kommunens institutioner slut, men kl. 12.30 opstarter kørslen igen og kører alle hjem. Det varer til ca. 16.45.

Selvom den faste kørsel er pakket optimalt, vil en del af busser og taxaer have stilstandkørsel i tidsrummet kl. 9-12.

Her kommer så et vigtigt fif. Ved at differentiere serviceniveauet på variable kørsel til læge og genoptræning - således det er væsentligt bedre i tidsrummet kl. 9-12 - har kommunen fået pakket 90 procent af kørselsbelastningen om formiddagen - netop hvor flere biler i udbudspakken har stilstand fra den faste kørsel.

Dette sikrer en god kapacitetsudnyttelse af vogne og chauffører. Ligeledes er svømmekørsel placeret, når busserne ellers holder stille. Det er sund fornuft, og det giver en god kørselsøkonomi.

En kørselbørs
Udgangspunktet for helheden er, at vi kender kørslen ned til mindste detalje. Vardemodellens styrke er, at vi fik et udpræget godt overblik over kommunens samlede kørsel. Hermed kunne vi planlægge med en blandet vognpark til alt mellem 4-47 passagerer, der var tilpasset behovet i kommunen.

Dette overblik udnyttede vi i vores valg af udbudsform, hvor alle lukkede kommunale kørselsordninger inklusiv 10 skolebusser blev udbudt samlet med i alt 27 forskellige køretøjer med nøje fastlæggelse af køretid, antal kilometer pr. bil/bus samt vognløb.

Kommunen gav garanti for køretiden på busserne og antal kilometer på de små biler. Det gav vognmændene sikkerhed for deres kørsel og deres kunne de give en lav pris. Win-win. 

Det mest innovative er måske, at vi midt i hele rationaliseringen også har kunnet forbedre serviceniveauet på enkelte områder. Vi har indført en kørselsbørs, hvor ungdomsuddannelseselever kan hoppe på ledige pladser i taxaerne med elever til specialskoler. Vi tilbyder skolerne en årlig turkørsel pr. klasse i de tidsrum, hvor skolebussen har lav belastning – bussens kørsel erstattes så af en billigere taxi.

Vardemodellen handler om dynamik. Den handler om løbende at finde den rigtige løsning på de givne udfordringer. Vi har fundet store rationaliseringsgevinster ved at opbryde skellet mellem den åbne skolekørsel og de lukkede kommunale kørselsordninger: Svømmekørslen er nu placeret i terminaltid på de resterende busser fra trafikselskabet. Modsat er flere skoleruter nedlagt som åben kollektiv trafik og køres nu som lukket kontraktkørsel med mindre busser, der også kan anvendes til anden kørsel. 

Behovsstyrede afgange
I den kollektive trafik har vi også forsøgt at tænke nyt. Kollektiv trafik er ikke kun en stor bus, der kører samme rute hele tiden, uanset om der er nogen med eller ej. Vi arbejder nu målrettet med behovsstyrede afgange, hvor borgere skal bestille kørslen i forvejen. Vi har også indført Flextur – (teletaxi), som kører alle dage kl. 7-20 til 3,5 kr. pr. km. Ordningen sikrer alle borgere en fleksibel kollektiv trafik med afhentning på adresseniveau. Varde Kommune har været primus motor for, at Flextur kan benyttes over kommunegrænsen.

Besparelserne skal dog ikke kun findes i planlægningen af kørslen. Også visitering spiller en central rolle. Det er afgørende, at den, der visiterer, også har budgetansvaret. Og det er vigtigt, at visiteringen er målrettet ordningen. Ved at genvisitere til handicapkørsel fandt vi en stor besparelse.

Og stafetten sendes videre til …
Vanebrydende kørsel er en af mange idéer i det kommunale landskab. Vi er glade for at kunne inspirere med vores ide og modtage inspiration fra andres idéer. Vi takker for ordet og sender stafetten videre til Assens Kommune for deres tværgående sundhedspolitik og for den brede forankring af alle interessenter i denne politik. Det vil vi gerne høre mere om …