Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt

Det er et af den moderne tids store paradokser: I takt med at vi får stadig mindre tillid til hinanden, er vi i stadig højere grad parate til at tro på hvad som helst.

Den erkendelse blev klar for mig, da Altinget i den forgangne uge bragte nyheden om, at falske robotprofiler på Facebook har spredt vildledende information om FN's omstridte migrationspagt.

Blandt modstanderne af den nye FN-erklæring faldt den typiske reaktion i to dele: For det første afviste kritikerne bestemt, at de falske profiler kunne have spillet nogen rolle.

Herregud, lød det fra flere, der var jo kun tale om fem stykker, og man kunne tydeligt se på deres profiler, at deres strøm af opslag ikke fik mange likes eller delinger fra andre.

Enhver, der benægter, at Rusland og sociale medier påvirker meningsdannelsen, holder sig for øjnene

Jakob Nielsen
Chefredaktør

For det andet var historien om robotter et stykke avanceret spin, som regeringen, medierne og globalisterne hev frem for at bortforklare folkets kritik af FN-pagten.

"Æv bæv, populister og højrefløjsrobotter!" som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skrev i en dybt sarkastisk kommentar.

Eller som folketingskandidat for Venstre Anna Libak skrev i et kommentarfelt på Facebook: "Hvis de russiske robotter kan få Trump valgt og briterne til at stemme for Brexit, så kan de vel også stå bag de sidste 20 års modstand mod indvandring i Danmark." 

IRONIEN I DET dobbelte synspunkt er næsten komisk: På den ene side nægter man at tro på, at sociale medier og fremmede magter kan stå bag den mediestorm, der spredte sig som en steppebrand i nærmest hele EU i løbet af få dage i november.

På den anden side er man parat til at mistænke danske politikere og embedsmænd for på udspekuleret vis at plante en historie i Altinget for at få drejet dagsordenen væk fra selve FN-pagten.

Stol på ingen, tro på alt. 

På den måde er mange danske politikere og meningsdannere på vej til at spadsere lige ind i den fælde, som præsident Putin og hans internethær har lagt for os.

Som Forsvarets Efterretningstjeneste skrev i sin årlige trusselsvurdering 4. december:

"Det er også Ruslands hensigt at undergrave forestillingen om objektiv sandhed. Rusland forsøger således at skabe forvirring i informationsrummet for at underminere vestlige politikeres, myndigheders og meningsdanneres troværdighed. Det skal skabe bedre betingelser for, at Rusland kan præge informationsrummet med egne synspunkter og dermed forme dele af opinionsdannelsen i Vesten. Udviklingen og udbredelsen af sociale medier skaber i dag særdeles gunstige betingelser for sådanne påvirkningskampagner."

Og efterretningstjenesten tilføjede: "Det er meget sandsynligt, at Rusland vil kunne målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark, som fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel immigration og forholdet til EU." 

Altinget fremlagde fem konkrete eksempler. Men omfanget er uden tvivl langt større. Alene i første kvartal af 2018 slettede Facebook 583 millioner falske profiler fra det sociale medie. Tallet er korrekt: 583 millioner. 

Enhver, der benægter, at Rusland og sociale medier påvirker meningsdannelsen, holder sig for øjnene.