Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser

Men i tilfældet Morten Messerschmidt er det alligevel værd at kigge nærmere på juraen i sagen: Hvordan kunne de to byretssager falde så forskelligt ud? Og kan forskellene bruges til noget, når anklagemyndigheden i disse dage skal afgøre, om sagen skal ankes til Landsretten?

Min læsning af de to domme tyder på, at frifindelsen især hviler på to søjler: at tvivlen skal komme den tiltalte til gode, og at EU havde godkendt Morten Messerschmidts foregående EU-konferencer i Danmark. Det sidste er ikke korrekt.

Kort sagt mener byretten, at en konference er, hvad du selv gør den til.  

For at få et overblik over de to domme, er det værd først at minde om, hvad Morten Messerschmidt var tiltalt for. Sagen havde to aspekter:

For det første var Messerschmidt tiltalt for at have brugt EU-midler i strid med reglerne.

Forenklet sagt er det forbudt at bruge europæisk partistøtte til at finansiere nationale partier eller kandidater. Anklagerne mente derfor, at Morten Messerschmidt i strid med reglerne havde kanaliseret 98.835 kroner i EU-midler over i Dansk Folkeparti i forbindelse med partiets sommergruppemøde i 2015. Ifølge Messerschmidt blev pengene brugt til en EU-konference, der blev afholdt i forbindelse med sommergruppemødet.

For det andet var Messerschmidt tiltalt for at have medvirket til dokumentfalsk for at få godkendt udbetalingen af de 98.835 kroner.

Det falske dokument var en kontrakt, der angiveligt var indgået mellem det europæiske parti Meld og Hotel Skagen. Morten Messerschmidt havde underskrevet dokumentet på vegne af Meld, men det var en af Dansk Folkepartis medarbejdere, der havde underskrevet kontrakten på vegne af Hotel Skagen.

Ifølge Morten Messerschmidt var den falske kontrakt opstået som følge af en stribe misforståelser mellem forskellige medarbejdere i forskellige lande.

Den første byretsdom: Messerschmidt kendes skyldig

I august 2021 blev Morten Messerschmidt kendt skyldig i begge forhold.

I forhold til det første anklagepunkt mente byretten, at Morten Messerschmidt havde benyttet EU-pengene i strid med reglerne, som siger, at EU-pengene ikke må bruges til at finansiere nationale partier.

Desuden mente byretten, at den falske hotelkontrakt bevidst var anvendt med det formål at få udbetalt penge i strid med reglerne.

Lad os se nærmere på begrundelserne:

Derfor var det EU-svindel

Byretten konstaterede for det første, at det europæiske parti ved navn Meld reelt ikke var noget europæisk parti, da Dansk Folkeparti var eneste medlem. Retten vurderede samtidig, at den ansatte generalsekretær i Meld, den belgiske advokat Michaël Verbeke, ikke var kvalificeret til at varetage jobbet. Derfor konkluderede byretten, at Melds ”eneste aktive funktion var at kanalisere økonomisk støtte fra Europa-Parlamentet til tiltaltes (…) projekter.”

Med andre ord: Meld var et skuffeselskab, der udelukkende havde til formål at få fat i EU-penge til Morten Messerschmidts projekter.

Samtidig vurderede byretten, at der ikke havde fundet nogen EU-konference sted i forbindelse med DF’s sommergruppemøde i 2015. Nok blev der diskuteret EU på sommergruppemødet, men der var efter rettens vurdering ikke tale om en konference.

Retten vurderede også, at dette måtte have stået klart for Messerschmidt – og det byggede retten bl.a. på det faktum, at Morten Messerschmidt senere gav forkerte og vildledende oplysninger om konferencen, da EU bad om detaljer om konferencen.

Derfor var det dokumentfalsk

I forhold til den falske kontrakt lagde byretten vægt på især to ting: For det første at kontrakten var så kort og overskuelig, at det var helt usandsynligt, at Morten Messerschmidt kunne have underskrevet den uden at indse, hvad der stod i den.

For det andet at alene det forhold, at navnet på en fremtrædende DF-medarbejder stod som underskriver på vegne af et hotel måtte have givet anledning til, at Morten Messerschmidt kiggede kontrakten nærmere efter.

Den anden byretsdom: Messerschmidt frifindes

Som bekendt måtte retssagen gå om, da der blev rejst tvivl om byretsdommerens habilitet. Og i december 2022 blev Messerschmidt frikendt for begge anklagepunkter efter en ny retssag.

Til forskel fra den første retssag var der denne gang flere vidner, der bakkede op om Morten Messerschmidts forklaringer. Desuden hørte retten en hidtil ukendt lydfil fra 2015, hvor Morten Messerschmidt selv omtaler en EU-konference.

Frifindelsen rejser i det hele taget spørgsmålet om, hvad formålet egentlig var med den falske kontrakt

Om det første forhold mente retten, at begrebet konference kan dække over mange ting, og at man derfor ikke med sikkerhed kan sige, at EU-pengene blev brugt i strid med reglerne.

Om det andet forhold mente retten, at der ganske vist var tale om en falsk kontrakt, men at det ikke var bevist, at formålet med den falske kontrakt var at snyde nogen.

Lad os igen se nærmere på begrundelserne:

Derfor var det ikke svindel

I den nye byretsdom går retten slet ikke ind i spørgsmålet om, hvorvidt Meld var et skuffeselskab, i stedet konstateres det tørt, at ”Meld var i 2015 et fungerende politisk parti på europæisk plan”.

Dernæst slår retten fast, at der ikke er nogen faste regler for, hvordan EU-midlerne må anvendes, så længe de ikke går til at finansiere nationale partier eller kandidater. Retten konstaterer også, at uanset at der ikke var sendt invitationer ud til en egentlig konference, så var der på DF’s sommergruppemøder ”debatter med et europapolitisk indhold i et ikke ubetydeligt omfang, herunder et oplæg fra M (Morten Messerschmidt, red.) relateret til den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold.”

Og hvad er dybest set en konference, spørger byretten sig selv? Den definition er uklar, mener retten og tilføjer, at ”lignende betegnelser kan være symposium, workshop, seminar, temadag eller anden organiseret, formel aktivitet”.

Kort sagt mener byretten, at en konference er, hvad du selv gør den til.

Derfor finder retten det ikke bevist, at Morten Messerschmidt bevidst søgte at anvende EU-midler til en aktivitet, der lå uden for reglerne. Den hæfter sig også ved, at der var anvendt EU-midler på en lignende konference allerede ved DF’s sommergruppemøde i 2014, uden at EU havde klaget over det, og at Messerschmidt derfor havde grund til at tro, at alt var i orden.

Derfor var det ikke dokumentfalsk

I spørgsmålet om dokumentfalsk deler byrettens to dommere og tre domsmænd sig i to. Et mindretal mener slet ikke, det er bevist, der er tale om et falsk dokument. Rettens flertal ser anderledes på det.

Flertallet slår lige som den første byretsdom fast, at det måtte have stået klart for Morten Messerschmidt, at der var tale om et falsk dokument.

Men retten hæfter sig ved, at der var lavet en tilsvarende falsk kontrakt i 2014, ”som der ikke havde været bemærkninger til fra hverken Meld eller DG Finance i forbindelse med revisionen af Melds regnskab for 2014.”

Ifølge retten skulle den falske kontrakt alene bruges ”i den interne godkendelsesprocedure i Meld i forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse af økonomisk støtte.”

Med andre ord: retten vælger at tro på Morten Messerschmidts forklaring om, at den falske kontrakt er resultatet af en stribe misforståelser, og at formålet med den ikke var at snyde nogen.

Hvad skal man lægge mærke til?

Den afgørende forskel på de to byretsdomme er groft sagt, at den nyeste domsmandsret lader tvivlen komme den tiltalte til gode. Tvivlen om, hvorvidt, der blev afholdt en EU-konference på sommermødet i 2015. Tvivlen om, hvad en konference overhovedet er. Og tvivlen om, hvad formålet egentlig var med den falske kontrakt, som Morten Messerschmidt skrev under på. Og selvfølgelig den tvivl, der opstod fordi nye vidner nu pludselig kunne huske, der havde fundet en EU-konference sted.

I den første sag ved byretten mente dommeren og de to domsmænd derimod, at det var bevist ud over enhver rimelig tvivl, at Morten Messerschmidt forsætligt vildledte EU-systemet for at kanalisere penge i Dansk Folkepartis kasse.

Dom bygger på falsk præmis

Men der er også en anden forskel, som er værd at lægge mærke til.

I frikendelsen fra december 2022 henviser byretsdommen flere gange til, at Messerschmidt og Meld havde fået støtte til en lignende konference i 2014, og at den ikke havde givet anledning til bemærkninger. Det gælder både frifindelsen for svindel og frifindelsen for dokumentfalsk.

Men det er ikke korrekt.

Tværtimod kom det i den første retssag frem, at EU’s antisvindel-enhed, OLAF, havde opfordret de danske myndigheder til at retsforfølge Morten Messerschmidt for svindel i forbindelse med DF’s sommergruppemøder i både 2014 og 2015.

Anklageren i sagen forklarede imidlertid i retten, at man havde valgt at koncentrere tiltalen om forholdene i 2015, og at det blandt andet skyldtes forældelse. Så præmissen om, at Dansk Folkeparti på en eller anden måde skulle have fået godkendt EU-konferencen i 2014 og derfor roligt kunne benytte samme metode igen, er altså forkert. EU betegner faktisk begge EU-konferencer, både den i 2014 og den i 2015, som svindel. 

Hvad var formålet med falske kontrakt?

Frifindelsen rejser i det hele taget spørgsmålet om, hvad formålet egentlig var med den falske kontrakt, hvis ikke det var at snyde – eller ”at skuffe i et retsforhold”, som det hedder med jurasprog?

Frifindelsen hælder til en forklaring om, at den falske kontrakt mest var en slags kladde:

”Kontrakten blev alene udarbejdet som et af flere dokumenter til brug for den interne godkendelsesprocedure i Meld i forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse af økonomisk støtte”, hedder det i forklaringen til dommen.

Men selv hvis det er tilfældet, savner man svar på, hvorfor denne angivelige kladde så skulle underskrives af en DF-medarbejder, der var udstyret med falsk titel som hotelchef?

Skal sagen ankes?

Det sidste punkt må veje tungt, hvis anklagemyndigheden vælger at anke sagen til Landsretten – at frifindelsen i byretten bygger på præmisser, der åbenlyst er tvivlsomme.

Omvendt kan anklagemyndigheden også vurdere, at der fortsat er så meget tvivl om definitionerne i de uklare EU-regler, at det langt fra er sikkert, at dommerne i Landsretten vil komme til en anden konklusion. Og det kan indgå i overvejelsen, at sagen allerede har varet flere år.

Anklagemyndigheden skal senest onsdag beslutte, om sagen ankes.

Opdatering tirsdag 3. januar klokken 16.10: Anklagemyndigheden har på sin hjemmeside oplyst, at den ikke vil anke dommen mod Morten Messerschmidt (DF).