Danskerne i vildrede om Bankunionen

MÅLING: Regeringen taler varmere og varmere for dansk deltagelse i EU's Bankunion. Socialdemokraterne, DF og Enhedslisten kræver folkeafstemning. Men danskerne er langtfra klare på, hvad de synes om dansk deltagelse.

Finansminister Kristian Jensen (V) vil gerne forklare borgerne mere om EU's Bankunion. Men først på den anden side af næste folketingsvalg.
Finansminister Kristian Jensen (V) vil gerne forklare borgerne mere om EU's Bankunion. Men først på den anden side af næste folketingsvalg.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Europæiske finansministre arbejdede til langt ud på natten mellem mandag og tirsdag for at få lagt nye dele af fundamentet til det sikkerhedsnet, der skal sørge for, at det ikke bliver EU's skatteborgere, der skal samle regningen op for nødlidende banker.

I Danmark har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjort klart, at han hælder mere og mere mod dansk deltagelse i EU's Bankunion. Socialdemokraternes partileder, Mette Frederiksen, har meldt sig blandt fortalerne for at lægge spørgsmålet om dansk deltagelse ud til folkeafstemning, hvilket også Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker sig.

Imens er der stadig stor vildrede hos den danske befolkning om, hvorvidt det er en god idé at melde sig ind i Bankunionen.

Dokumentation

Hvad er Bankunionen?

Under den internationale finanskrise fra 2008 og frem måtte en række af EU's medlemslande bruge enorme offentlige beløb på at redde en række store banker fra kollaps.

I årene efter besluttede EU-landenes regeringer at skabe en europæisk Bankunion, der skal forhindre den situation i at gentage sig.

Bankunionen består af fælles regler for alle EU's cirka 8.300 banker (blandt andet krav om størrelsen på bankernes reserver) samt et fælles banktilsyn og en fælles myndighed for afvikling af nødlidende banker.

De første forslag om Bankunionen kom fra EU-Kommissionen i 2012.

Det fælles tilsyn trådte i kraft i 2014 under ledelse af Den Europæiske Centralbank (ECB), efterfulgt af den fælles afviklingsmekanisme i 2016.

I 2016 begyndte Bankunionen at opbygge en fælles afviklingsfond, betalt af bankerne selv, som i løbet af otte år skal nå op på cirka 410 milliarder kroner til indgreb over for nødlidende banker.

Under forhandlingerne om Bankunionen insisterede ikke mindst Danmark på, at systemet også skulle være åbent for lande uden for eurozonen. Det blev det, men foreløbig er det kun de 19 eurolande, der er med.

I sommeren 2017 besluttede regeringen at nedsætte et udvalg under ledelse af Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet, som skal aflevere en analyse i efteråret 2019.

Den analyse bliver grundlaget for Danmarks endelige beslutning om at deltage i Bankunionen eller ej. Justitsministeriet har vurderet, at en eventuel tiltrædelse ikke kræver en folkeafstemning ifølge Grundloven.

Kilde: Altinget

 


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00