Nationalbankdirektør: Vi kommer ikke til at hæfte for italienske banker

BANKUNION: Frygten for at ende med regningen for andre landes krakkede banker, hvis Danmark går ind i EU's Bankunion, er ubegrundet, lyder det fra nationalbankdirektør Per Callesen.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Nationalbanken løfter tirsdag sløret for en ny analyse af EU’s Bankunion. Her lyder konklusionen, at risikoen for, at danske skatteydere ender med at hæfte for andre landes nødstedte banker, er minimal.

Derfor mener nationalbankdirektør Per Callesen, at der må gøres op med den udbredte forestilling om, at det vil indebære store udskrivninger, hvis Danmark vælger at tilslutte sig banksamarbejdet.

”Det første, folk siger, er, at de ikke vil ind og betale for italienske banker. Og sagen er, at det er en misforståelse, for det er ikke sådan, at regelsættet er skruet sammen,” siger nationalbankdirektør Per Callesen forud for rapportens udgivelse.

Dokumentation

HVAD ER BANKUNIONEN?

Under den internationale finanskrise fra 2008 og frem måtte en række af EU’s medlemslande bruge enorme offentlige beløb på at redde en række store banker fra kollaps.

I årene efter besluttede EU-landenes regeringer at skabe en europæisk bankunion, der skal forhindre den situation i at gentage sig.

Bankunionen består af fælles regler for alle EU’s cirka 8.300 banker (blandt andet krav om størrelsen på bankernes reserver) samt et fælles banktilsyn og en fælles myndighed for afvikling af nødlidende banker.

De første forslag om bankunionen kom fra EU-Kommissionen i 2012.

Det fælles tilsyn trådte i kraft i 2014 under ledelse af Den Europæiske Centralbank (ECB), fulgt af den fælles afviklingsmekanisme i 2016.

I 2016 begyndte Bankunionen at opbygge en fælles afviklingsfond, betalt af bankerne selv, som i løbet af otte år skal nå op på cirka 410 milliarder kroner til indgreb over for nødlidende banker.

Under forhandlingerne om Bankunionen insisterede ikke mindst Danmark på, at systemet også skulle være åbent for lande uden for eurozonen. Det blev det, men foreløbig er det kun de 19 eurolande, der er med.

I sommeren 2017 besluttede regeringen at nedsætte et udvalg under ledelse af Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet, som skal aflevere en analyse i efteråret 2019.

Den analyse bliver grundlaget for Danmarks endelige beslutning om at deltage i Bankunionen eller ej. Justitsministeriet har vurderet, at en eventuel tiltrædelse ikke kræver en folkeafstemning ifølge grundloven.

Kilde: Altinget


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00