Concito svarer igen: Landbrugets og fiskeriets organisationer misforstår klimadata

Landbrug & Fødevarer, Fiskeriforeningen, Dansk Akvakultur og Økologisk Landsforening har i debatindlæg her i Altinget Fødevarer udtrykt modstand mod klimamærkning af fødevarer baseret på generiske klimadata som dem, der indgår i Den store klimadatabase fra CONCITO.

Organisationernes skepsis ser ud til at bunde i misforståelser af resultaterne i Den store klimadatabase, urealistiske forventninger til EU’s arbejde med klimadata for fødevarer og fokus på alt muligt andet end det væsentlige i Den store klimadatabase, nemlig vejledning af forbrugerne om fødevaretypers klimaaftryk.

Paneret fisk er mere plantebaseret    

I et debatindlæg 22. november skriver Flemming Nør-Pedersen, Kenn Skau Fischer og Brian Thomsen fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening og Dansk Akvakultur, at der er dele af Den store klimadatabase, der ikke giver mening. Som eksempel fremhæver de, at en paneret fiskefilet umuligt kan være mindre klimabelastende end en rå fiskefilet. Men det kan den altså.

Ifølge Den store klimadatabase udleder et kilo rå torskefilet 9,87 kilo CO2e, mens et kilo paneret torskefilet udleder 6,83 kg CO2e. Paneringen af en fisk udgør typisk mellem 20-40 procent af varens vægt, og da paneringen bestående af for eksempel mel, rasp og æg har et væsentligt lavere klimaaftryk end selve fisken, er det logisk, at den panerede fisk har et lavere klimaaftryk. Den panerede fisk er kort sagt et mere plantebaseret produkt, hvilket samlet set giver et lavere klimaaftryk.

Fødevarernes klimaaftryk per kilo i tilberedt tilstand kan være forskellig fra klimaaftrykket per kilo i indkøbssituationen. Da fødevarernes vægt i butikken er angivet eksklusive tilberedning, er dette det mest relevante sted at starte.

Michael Minter
Programchef, Concito

Det samme gælder en marineret sild, hvor marinadens ingredienser typisk vil have et lavere klimaaftryk end selve fisken. I dette eksempel vil der sandsynligvis være en del af marinaden, der ender i vasken. Der vil dog også være svind fra andre produkttyper, som ender i komposten, skraldespanden eller vasken, såsom kartoffelskræller eller stegesvind fra flæskestegen.

Dette svind ændrer ikke på klimaaftrykket af den vare, du puttede i indkøbskurven, men det vil øge klimaaftrykket en lille smule af den mad, du i sidste ende indtager. Omvendt vil eksempelvis tilberedning af tørrede kikærter eller bønner mindske klimaaftrykket per kilo mad, du i sidste ende indtager, da disse produkter vejer væsentligt mere i tilberedt tilstand.

Fødevarernes klimaaftryk per kilo i tilberedt tilstand kan således være forskellig fra klimaaftrykket per kilo i indkøbssituationen. Da fødevarernes vægt i butikken er angivet eksklusive tilberedning, er dette det mest relevante sted at starte. Men det kan eventuelt suppleres med klimaaftryk per kilo tilberedt fødevare i kommende versioner af klimadatabasen.

Lang vej til detaljerede EU-resultater for specifikke fødevarer      

Landbrug & Fødevarer, Fiskeriforeningen og Dansk Akvakultur efterlyser et retvisende klimamærke på EU-niveau og peger på, at der er behov for et stort og omfattende udviklingsarbejde, før en klimamærkningsordning kan træde i kraft. Den skal ifølge organisationerne gøre det muligt at sammenligne en flæskesteg fra Spanien med en flæskesteg fra Danmark, og altså være baseret på yderst detaljerede beregninger af specifikke fødevarers klimaaftryk.

Den slags detaljerede beregninger kan være et godt og relevant værktøj for større fødevareproducenter, der har kompetencerne og ressourcerne til at udføre dem. Men der er meget lang vej til detaljerede og retvisende resultater baseret på EU-standarder, og det er nærmest utænkeligt, at vi nogensinde vil se præcise klimaberegninger af samtlige specifikke fødevarer på markedet.

Ønsket om meget præcise beregninger, som gør det muligt at sammenligne flæskesteges klimaaftryk, bør derfor ikke spænde ben for, at vi allerede nu gør brug af mere generiske data om fødevaretypers klimaaftryk som et centralt værktøj i den grønne omstilling af danskernes fødevareforbrug.

Fokus på klima nødvendigt supplement

I et debatindlæg 26. november argumenterer Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening (ØL) for, at klimamærkning af fødevaretyper er en udsættelsesmanøvre i forhold til omstillingen af danskernes fødevareforbrug. Al den viden vi har brug for findes allerede i de officielle kostråd, og dem skal danskerne bare følge, lyder argumentet.

Fremtidens bæredygtige fødevareforbrug er planterigt. Men det bør ikke negligeres, at der også er store drivhusgasreduktioner forbundet med at erstatte rødt kød fra kvæg og får med lyst kød fra gris og kylling.

Michael Minter
Programchef, Concito

Dertil kommer, at klimaberegninger af fødevaretyper ifølge ØL kan få os på afveje, fordi de viser, at svinekød generelt har markant lavere klimaaftryk end oksekød. Regnestykket vil se anderledes ud, hvis vi udover klimakrav også stiller krav om, at der skal sikres plads til natur, at forbruget af antibiotika skal nedbringes, og dyret skal spille en positiv rolle for økosystemet i landbruget. Et klimamærke, der skubber et forbrug af oksekød over på svinekød, vil ikke være bæredygtigt, lyder det fra ØL.

Der er ingen tvivl om, at det laveste klimaaftryk fra danskernes fødevareforbrug opnås ved at erstatte forbruget af kød, mælk og fisk med plantebaserede fødevarer. Fremtidens bæredygtige fødevareforbrug er planterigt. Men det bør ikke negligeres, at der også er store drivhusgasreduktioner forbundet med at erstatte rødt kød fra kvæg og får med lyst kød fra gris og kylling – uanset om det er konventionelt eller økologisk produceret.

Ikke muligt at integrere i klimaberegninger

Ifølge Den store klimadatabase er det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød fra slagteriet cirka 50 kilo CO2e per kilo, mens det gennemsnitlige klimaaftryk fra grisekød fra slagteriet er godt 4 kilo CO2e per kilo. Den forskel er bestemt også relevant og værd at tage med for de forbrugere, der endnu ikke er klar til at tage det store spring til en helt plantebaseret kost.

Det er korrekt, at visse typer af kvægproduktion bidrager til at fremme biodiversitet på bedrifterne, mindre medicinforbrug i produktionen, bedre dyrevelfærd med videre, og disse betragtninger er relevante i en samlet afvejning af et bæredygtigt fødevareforbrug.

Den afvejning er dog ikke mulig at integrere i klimaberegninger og klimamærkning, ligesom fødevarernes klimaaftryk eller sundhed ikke har været muligt at inddrage i økologimærkningen.

Forbrugerne er bedst hjulpet med at få klar og tydelig information om alle de parametre, de ønsker at tage hensyn til i deres fødevareforbrug. Her vil klimamærkning være et relevant supplement til alle de øvrige oplysninger vi får i indkøbssituationen samt et effektivt og relativt billigt virkemiddel i omstillingen af danskernes fødevareforbrug.