DVF: Klimamærket skal omstille vores fødevaresystem, så det fremmer plantebaseret kost

I Dansk Vegetarisk Forening har vi rynket brynene over Landbrug & Fødevarers udspil til et klimamærke, som blev beskrevet i Altinget den 1. juni.

For vi kan ikke se, hvordan komplicerede ernæringsudregninger, en frivillig ordning og skelnen inden for fødevarekategorier rimer på de store CO2-reduktioner fra landbruget og vores fødevarer, som jo er nødvendige for at nå Danmarks klimamål, fordi over 30 procent af CO2-udledningerne i vores land kommer fra landbrug og fødevarer.

Umuligt at favne alle næringsstoffer

Ernæring er selvsagt uhyre vigtigt. Men for det første er der en meget klar sammenhæng mellem sund ernæring og lavt klimaaftryk – vi skal i begge tilfælde spise flere planter og færre animalske produkter. For det andet er der enormt mange forskellige aspekter af ernæring, man kan måle på.

Den animalske industri har en forkærlighed for at fremhæve nogle bestemte næringsstoffer – men det er på bekostning af alt det, der ikke nævnes. Listen over ernæringsaspekter, der er relevante at se på, er lang, men et par eksempler er fibre, mineraler, vitaminer, protein, sunde fedtsyrer, antioxidanter. Det vil blive umuligt at udvikle et mærke, der tager højde for alt dette på én gang.

Alle danskere kan i øvrigt ifølge studierne bag kostrådene fint ernæres på en meget mere klimavenlig kost. De fleste vil endda blive sundere af det og komme tættere på kostrådenes vejledende daglige indtag af for eksempel bælgfrugter. Og vi har jo allerede et nøglehulsmærke på varer med en god ernæringssammensætning og et fuldkornsmærke, som vi kan kigge efter her.

Et frivilligt klimamærke er alt for uambitiøst. For hvilke kødproducenter vil have klimamærket på deres produkter, hvis det ikke gavner deres egen forretning og afsætning?

Rune-Christoffer Dragsdahl og Sidsel Sofie Poulsen
Hhv. generalsekretær og politisk koordinator, Dansk Vegetarisk Forening

Plantebaseret er vejen frem

Et frivilligt klimamærke, som Landbrug & Fødevarer foreslår, er også alt for uambitiøst – for hvem af de store udledere (hint: kødproducenter) vil have klimamærket på deres produkter, hvis det ikke gavner deres egen forretning og afsætning? Og så er vi jo lige vidt. Hvordan skal borgerne kunne sammenligne og vælge det mest klimavenlige, hvis der ikke er mærker på det hele?

Herudover vil et mærke, der tillader anprisninger af forskellen i udledninger mellem forskellige svineproducenters mørbrader, give en CO2-reduktion, der svarer til et lille tal i det store regnestykke – så dette er ikke en farbar vej.

Flere skal vælge plantebaserede løsninger, hvis vi skal komme nogen vegne. Den største forhindring for en tilstrækkelig CO2-reduktion fra landbrug og fødevarer er nemlig den animalske produktion og den dertilhørende store foderproduktion. Planteproduktion direkte til mennesker er derimod både mere effektivt og langt mindre udledende.

Et klimamærke ikke kan stå alene. En ensartet klimaafgift vil yderligere gavne effekten af klimamærket. Det er nemlig vigtigt, at alle sejl bliver sat ind for en reel omstilling til flere plantebaserede fødevarer.  

Rune-Christoffer Dragsdahl og Sidsel Sofie Poulsen
Hhv. generalsekretær og politisk koordinator, Dansk Vegetarisk Forening

Fem nuancerede trin

Det er vigtigt for Dansk Vegetarisk Forening, at klimamærket bliver obligatorisk, statskontrolleret og fokuserer på at sikre, at forbrugeren i vidt omfang skifter kødet ud med bælgfrugter og andre plantebaserede produkter, som også Klimarådet, Forbrugerrådet Tænk og Greenpeace anbefaler.

Vi går ind for en femtrinsmodel med rød, orange, gul, lysegrøn og grøn på kategoriniveau, som Forbrugerrådet Tænk også beskriver i deres indlæg for nylig.

Det vil give forbrugeren de bedste forudsætninger for at sammenligne på tværs af alle fødevarekategorier og give de rette nuancer, som tre kategorier er for få til at kunne indfange. CO2-udledningen per 100 gram færdigtilberedt fødevare bør også fremgå af mærket, så både farve og tal er med til at underbygge forbrugerens viden om CO2-udledningen fra deres fødevareindtag. Her er vi også på linje med Forbrugerrådet Tænk.

Vi mener dog, at et klimamærke ikke kan stå alene, hvis vi skal nå klimamålet. En ensartet klimaafgift vil yderligere gavne effekten af klimamærket, som blandt andet Klimarådet også har påpeget flere gange. Det er nemlig vigtigt, at alle sejl bliver sat ind for en reel omstilling til flere plantebaserede fødevarer.

Kraka og Deloitte nævner i deres nyeste Small Great Nation-rapport muligheder for, hvordan en afgiftsmodel på landbruget kan skrues sammen. De konkluderer samtidig, at der ikke er belæg for at tro, at dansk landbrugsproduktion er mere klimavenlig end andres, selvom repræsentanter fra den danske animalske industri igen og igen slår sig op på dette.

Men det kan landbrugsproduktionen blive med et femtrinsklimamærke beregnet på tværs af kategorier og med en ensartet klimaafgift, så fremtidens fødevarer fremmes.